Hvor små sammen med fuldvoksne?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

knud lind — 14. juni 2015, 09:42

Halløj

Jeg er rimelig ny med malawier. Har en flok fuldvokse (11 stk. i alt) af:

Labeotropheus trewavasae
Maylandia estherae rød zebra
Samt en tredje art jeg ikke ved hvad er

Jeg har dem gående i et 325 liters akvarie. Godt med sten og huler. De er købt samlet i en flok hvor de også gik andre fisk. De har de tilsyneladende glimrende sammen. Ingen problemer efter en måned i hvert fald.

Nu vil jeg gerne have nogle Aulonocara Firefish ned til dem og har fundet nogle til salg i størrelsen 6-7 cm.

Mit spørgsmål er: Er de store nok til at overleve sammen med de fuldvoksne? Og hvis nej, hvor store skal de være/længe skal jeg have dem gående i et andet akvarie, før de kan sættes sammen?

Bedste hilsner

Nullepigen — 14. juni 2015, 09:43

6-7 cm store fisk kan du sagtens smide ned til de andre.🙂

Bruger #669501 — 14. juni 2015, 10:11

Hej Knud.
Jeg kan fortælle dig at jeg selv har et par foreslåede voksne zebra hunner gående i en af mine yngel baljer.
De er 9-10 cm. Og har ikke ædt yngel ned til 2 cm. Så de mbuna er ikke så slemme til at æde andre fisk.
Du kan sagtens hælde de firefish i din balje(y)

Mvh. Ken

knud lind — 14. juni 2015, 14:01

jeg takker for jeres input. Starter bilen og kører ud på fangst :-)

Henrik276 — 16. juni 2015, 14:25

Jeg ville nok vælge en anden art og holde mig til mbuna, aulonucaraen kræver noget andet foder og vil sikkert blive hakket på af de andre mere aggressive mbuna'er og smide farven, især hvis de er mindre..

knud lind — 20. juni 2015, 12:05

Halløj igen.

Så fik jeg da lige seks aulonocara firefish 6-7 cm. ned i baljen. De har gået der tre døgn nu, og de bliver faktisk ikke jagtet af de andre større mbnunaer.

MEN: Når nu Henrik276 nævner fodder. Så får de nye små her ikke meget at spise. Mbunaerne rydder hurtigt vandoverfladen for de "Sera Cichlids Sticks helfoder", som jeg fordrer med.

Det kan selvfølgelig skyldes at aulonocaraerne lige skal falde til i baljen, meeeeen ...

Nogen gode råd?

Venligst Knud

Bruger #669501 — 20. juni 2015, 13:24

Hvis du absolut vil fodre med sticks. Så blød dem op i vand først.
På den måde synker de meget hurtigere og dine firefish har en chance.

Mvh. Ken

knud lind — 20. juni 2015, 15:52

Det er faktisk ikke fordi jeg absolut vil fodre med sticks. Men jeg må erkende, at jeg er glad for, hvor lidt den form for fodring sviner i baljen. Jeg vil prøve det med opblødningen af i aften.

Men jeg er i den grad åben for andre forslag til god fodring. Så fortæl endelig.

Venligst
Knud

Bruger #669501 — 20. juni 2015, 16:11

Jeg bruger udelukkende mbuna flager af god kvalitet.
Det sviner ikke overhovedet:-)

Bruger #709761 — 20. juni 2015, 16:20

Undskyld at jeg låner tråden, men hvilken foder bruger du Ken? Hvordan finder man ud af hvilken foder der er god og ikke er det?

ThomasBallerup — 20. juni 2015, 16:40

jeg fodre både med sticks samt med flager, lidt afvæksling, om det betyder så meget for deres maver ved jeg ikke, jeg opbløder aldrig mine sticks, men knuser ca halvdelen af dem mens de kastes i
så kan jeg se at alle de små fisk går efter de små stykker, så alle får noget.

ThomasBallerup — 20. juni 2015, 16:43

angående hvor små unger i den store balje ?
så går det fint hos mig allerede fra 2.5 cm og op
er de mindre, er chancen for overlevelse rimeligt lille, men den findes,
for der er unger der spyttes naturligt i mit akvarie, og overlever hele vejen op,
tricket er masser af gemmesteder. Jeg gider ikke fange hunner med skuffe, har lige nu 3 stk
jeg ville ikke vide hvad jeg skal stille op med 3 x 20 unger, og har slet ikke plads til dem som store.

Bruger #669501 — 20. juni 2015, 16:46

#10 personligt bruger jeg tropical mbuna flager. Og malawi amager's blanding der består af 2 slags tetrapro crisps.
Sådan helt firkantet handler det lidt om prisen. Det der billige fra netto, der enten stinker så man brækker sig, eller slet ikke lugter af noget. Det dur ihvertfald ikke. De fleste fiske handlere har lignende billige produkter. Det er ikke noget for mig ihvertfald.

Men der er uendelige muligheder og meninger om foder og mærke. .

Mvh. Ken

knud lind — 20. juni 2015, 20:51

Tak for jeres råd indtil videre.

Nu har jeg prøvet at bløde nogle sticks op inden fodring. Det hjælper desværre ikke rigtig meget, for de her sticks, som jeg har, de flyder stadig ovenpå, selvom de er gennemblødte. Derfor er det stadig hovedsageligt de store fisk, der får noget at spise.

Lidt bedre gik det dog, da jeg prøvede at knuse nogle af sticks'ene lidt, så der var flere små stykker foder i vandet. Her fik nogle af de små også lidt at spise.

Men jeg tror altså, jeg har brug for noget andet foder, for at de små kan få noget. Hvis nogen af jer har konkrete forslag, så tager jeg gerne imod råd. Ken nævner mbuna-flager, men kan de også bruges til mine aulonocara firefish?

Venligst
Knud Lind

Nullepigen — 20. juni 2015, 23:01

Selv om de stadig ligger i overfladen når de har ligget i vand dine Sticks,så er det 100 gange bedre at de svulmer op INDEN fiskene får dem,og IKKE i fiskenes maver.👍
Vi fodre vores Mbuna med Tropicals Mbuna flagefoder,granulat,Tetra pro algae og hjemmelavet rejemix. 👍

Bruger #669501 — 21. juni 2015, 08:36

Med risiko for at åbne den evige debat om mbuna/aulonocara. Så er det sommetider svært at tilgodese både mbuna og aulonocara mht. Foder.

Det kan også være svært at holde farven på dine firefish, uden at dine mbuna får en lidt underlig farve...

Henrik276 — 26. juni 2015, 15:36

Problemet er at aulonucara'erne kræver protein i deres hoved foder, og det er en mbuna's fordøjelse ikke glad for i store mængder.. Der er chancer for det vil ende i stress og sygdom for den ene eller den anden art, jeg ville ikke ta den chance da der er så mange andre muligheder for at få det bedste ud af sine fisk, hvis man vælger de rigtige betingelser og arter i samme akvarie. Men det er self kun min mening og andre vil sikkert være uenige, held og lykke 🙂

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.