Æder rejerne mine planter

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Mette/Korsør — 15. juli 2015, 07:41

Jeg har et 275 l akv. med Sejlfinne Molly (5 stk), Guppy (10 stk + lidt yngel), Helena snegle (8 stk ca.).. Der udover har jeg Cherry, rød og gul rilli ca 20-30 stk. incl. yngel..
Temp. i akv. ligger på ca. 26-27 grader.. Lys i 10 timer.. Vandskift 25-30 % hver uge.. Gøder med HAPPY-LIFE 20 ml. ca. hver 3. dag, samt EASYCARBO 5 ml. pr. dag..
Akv. har kørt ca. 5 måneder med fisk og rejer.. Jeg har haft en del problemer med at mine fisk døde fra mig, men har faktisk ikke haft problemer med mine planter..
Jeg er meget påpasselig med fodring.. Fodre kun sparsomt hver 2. dag.. Af foder veksler jeg mellem flagfoder, røde myggelarver, agurk og Mallepiller.. Mine planterne kan jeg ik huske hvad hedder, men jeg ved de høre til de nemmest af slagsen..
Pludselig fra den ene dag til den anden er især de to planter i forgrunden total ødelagt og gennemhullet, og det eneste jeg kan se er at der sidder rigtig mange rejer på planterne.. Jeg har hele tiden tænkt at rejerne ville spise af alger, døde fisk, det foder jeg tildeler - eller tager jeg mon fejl?
Er det mon rejerne der er skyld i de ødelagte planter? Er rejerne mon sultne fordi de ikke får mad nok?
Eller er der en anden grund?

skuuny — 15. juli 2015, 09:05

Du bruger lidt rigeligt gødning jeg ville sætte det lidt ned til ca 15 ml også kun en gang om ugen feks efter hvert vandskift og ligeså med easy carbo sæt det ned til 4doseringer om ugen i 2 dages intervaller og ikke samme dag som du putter gødning i. Med hensyn til dine rejer som ser ud til at spise dine planter så går de nok efter de blade som er ved at visne idet de er glade for rådne plantedele stik dem et par ketapang blade som de kan gå og gumle i eller blancherede brændenælde blade kan også bruges også køb noget fuldfoder til rejer så du er sikker på at de får alt det de har brug for.

skuuny — 15. juli 2015, 09:42

og husk så lige at planter kun kan udnytte easy carbo når det er lyst dvs det skal doseres om morgenen helst lidt inden lyset tændes.

Mette/Korsør — 15. juli 2015, 12:01

Tak for svar.. Vil prøve at gøde som du anbefaler.. Var godt klar over at EASY CARBO kun "virker" ved lys, og dosere altid lige inden lyset tændes..
Tro mig, aftenen før de to planter var ædt/ødelagt havde jeg lige stolt og glad tænkt, at det da var dejligt at jeg havde haft held med at have planter der var nemme og som var sunde og pæne*blink*
Hvad er ketapan?

RiggWelter — 15. juli 2015, 13:23

Skuuny du skriver, at easy carbon kun optages af planterne ved lys. Det lyder fornuftigt, da det er der fotosyntesen virker.

Men fiser den overskydende easy carbon ud i luften eller hvad, hvis planterne ikke når at optage det hele ?.

Jeg var så naiv at tro, at det bare blev i vandet til når lyset blev tændt igen.

Michael B — 15. juli 2015, 17:31

Jeg syntes nu "bare" det ligner nogle cryptocoryner der er igang med en nedsmeltning. Husk at hvis det er tilfældet, og at de mister alle bladene, så kommer de fint igen, bare lad dem stå.

Mette/Korsør — 16. juli 2015, 06:57

#6: Hvis det er tilfældet, hvorfor smelter de så?
Jeg har mest lyst til at kassere dem, men lader dem stå i første omgang..
Tror måske bare at rejerne guffer dem HELT, for der sidder konstant 10-15 rejer på de sølle rester..

Michael B — 16. juli 2015, 08:07

De smelter på grund af ændrede forhold i akvariet:
1. vandværdier - du ændrer gødningsdosen eller co2 dosen
2. lysmængden - du skifter et udslidt rør

eller et utal af andre fohold der gør at cryptocoryner bare smelter - du vil finde et utal af forklaringer hvis du googler det, men ens for dem alle er, at hvis du lader planten bare smelte, og selv komme sig, så får den fine nye blade. Men det kræver lidt tålmodighed.

Michael B — 16. juli 2015, 08:08

Og rejerne spiser nok bladene fordi de er nemme at fortære og fordøje, men det er udelukkende gætværk fra min side.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.