Fodring af Ancitrus Malle

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Nicwinkri — 31. oktober 2015, 20:02

Hej
Vi har nu haft akvarium i ca. en måned herhjemme, og det går forrygende ??

96 liter. Halvt kunstige og halvt rigtige planter. 3 ballon mollyer og 3 platy. Og har nu fået 4 molly babyer oveni 😀

Nu har vi for en uge siden, på dyrehandlerens opfordring, købt en ancitrus malle, for at hjælpe med at holde alger nede. Den er hurtigt blevet børnenes favorit.

Men jeg har ikke fodret andet end flager stadig. Og dem æder de andre fisk hurtigt.
Kan mallen leve af alger alene? Eller bør jeg supplere. I givet tilfælde med hvad og hvor meget?
Jeg har idag, efter at have læst herinde, smidt 1,5 cm agurk ned til den. Den har suget på midtstykket lige siden, og er halvvejs igennem. Kan den foræde sig ?

Mvh
Nicolai

Meng — 31. oktober 2015, 20:19

Køb nogle vegetabilske mallepiller - de plejer at være grønne, og put sådan en i akvariet hver anden aften inden I går i seng når lyset i akvariet er slukket. Så er jeg sikker på jeres malle bliver rigtig glad. 😉
Den foræder sig ikke i agurk, selvom det kan se voldsomt ud, hvor meget de guffer i sig. Man skal også tænke på at en stor del af en agurk, blot er vand...😉

moggeb — 31. oktober 2015, 20:32

Husk ancistrus skal have trærødder den kan raspe små stykker træ af på. Dens fordøjelsen fungere ikke uden de små træstykker. Og derfor vil en ancistrus uden træ i akvariet mistrives. Worst case ender det med den dør.

franco — 1. november 2015, 12:33

Enig med #2 og #3.
Ancitrus maller hjælper altså ikke sønderlig med algerne, har man lidt brunalger, mest ved ny-opstart, er de gode.
Rosenkål er et hit, kan købes frosne, hæld kogende vand over, inden servering. Det "dufter" dog lidt landligt i en dag eller to 🙂
Min erfaring er, at de æder hvad som helst, også gerne frostfoder ind i mellem.
Købt et par stykker mere, så I har en han og et par hunner, en hule, så vil børnene snart nyde synet af små baby ancistrus 🙂

/allan

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.