Akvarie til børnehave/vuggestue, input søges.
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
Soes — 11. november 2015, 11:09
Det skal helst koste ingenting eller så lidt som muligt, så nogle af løsningerne bla filter afhænger af hvad jeg kan få fat i, håber på at de lokale dyre handlere vil sponsorere, planter, fisk og teknik.
Akvariet er et 140L h:40, b:50, l:70
Filter, baggrundsfilter eller hmf med powerhead, jo mindre vedligeholdelse jo bedre, også risikerer jeg ikke at en venlig sjæl vasker filteret og laver rod i balancen.
Bundlag sand, evt med lidt småsten
Indretning rødder og sten og en masse planter, så fiskene har rigeligt med gemmesteder for at mindske risikoen for stress.
temperatur 24-25 grader.
Vandet bliver hanevand, vi skal ikke ud i noget kompliceret med vandværdier, igen simpelt er godt 🙂
Ferier, heldigvis er det en af de institutioner som holder meget lidt ferie, så et godt vandskift og evt en foder automat så skulle alt være 👍
Fisk
Micky Mouse platyer, da min knægt gerne vil forære nogle af hans "babyer" til børnehaven, de yngler jo også villigt og det er jo altid sjovt med unger i akvariet.
Kuhliål, til at rode op i bunden og for at der er noget som ungerne skal kigge grundigt efter, for at få øje på.
Overvejer guppyer, men 2 fisk der yngler som rotter er måske ikke en god ide, input?
Tigerbarber, sjovt navn ungerne kan huske, spændende adfærd, skal nok være mere end heldig hvis noget yngel overlever, så det er en fisk hvor vi skal ud og hente flere på et tidspunkt.
Ancistrus, fordi maller bare er sjove og lidt ekstra hjælp til rengøringen kan man jo altid bruge.
Zebrafisk eller neonfisk, igen noget hvor der skal efterfyldes med fisk på et tidpunkt. vil dog næsten hellere skulle fjerne yngel end at tilføje nye fisk.
Så er jeg rigtig fristet til at smide et par kribensis i, da jeg tænker at deres yngelpleje må være et hit for ungerne.
Cleanup crew
Rejer RCS eller blue jelly, begge kan jeg finde i mine egne baljer.
Posthornssnegle eller zebrasnegle hælder mest til den sidste da jeg ikke behøver at bekymre mig om at akvariet bliver overtaget af yngel, måske begge slags?
Jeg er godt klar over at jeg ikke skal fylde alle fisk på listen i, for så bliver der overbefolket, og jeg vil hensyn til både fisk og vedligeholdelse hellere have det tyndt befolket, med noget der er underholdende.
Kommentarer, kritik og forslag modtages gerne 🙂
ThomasBallerup — 11. november 2015, 11:46
disse har ikke tålmodighed eller forståelse for alt det fede og specielle i kribensis,
derfor ville jeg personligt vælge en stak guppy, en masse flotte planter, med masser af gemmesteder til ungerne,
evt luft drevet bund filter,så er der INTET der skal laves service på, kun skift vand og tilfør mad. og evt støvsug bunden hver 3 md.
Guppy passer også rigtigt godt til børn, de kan se der er et par rigtigt tykke hunner, lidt som deres mor med lillebror,
og et par uger senere kommer der en masse små levende unger ud af guppyen, de bliver eldevilde.
start med bare 4 store hunner og 2 flotte hanner, så det virker meget underbefolket,
ungerne kan let lære at tælle dem og holde øje med antallet hver uge.
Soes — 11. november 2015, 12:08
De små vil næppe se det sjove i kribensis eller have tålmodighed til at finde kuhliålen, men jeg er ret sikker på at de større børn vil finde det fascinerende med fisk der passer deres yngel. Kan da se herhjemme at knægten på 4 er dybt optaget af kampfiskenes skumreder, leg og ikke mindst ungerne, han tjekker hver dag Platy "børnehaven" og kan bruge lang tid på at stirre ind i baljen med killi yngel for at se om han kan få øje på dem. Jeg tror på at hvis man giver dem muligheden og fortæller hvad der foregår så forstår unger meget mere end man lige regner med. 🙂
Grunden til at jeg er lidt tilbageholden med guppyer er at mine poder på 1 og 4 år syntes de var kedelige, de elsker deres micky mouse og de er vilde med kampfiskene.
Bundfilter havde jeg også overvejet, men dels dur det ikke til sand og jeg kan også være lidt nervøs for at der bliver rodet for meget op i bundelaget når der fyldes vand på pga den lave akvarie højde.
fishyfishy — 11. november 2015, 13:08
posthorn for at undgå unger... posthorn yngler helt vildt så....
enig med at børn ser intet fedt i kribensis men kribensis ser nok noget fedt i rejerne nemlig en fed frokost
bundfilter dur ikke hverken til planter eller sand
men det sand der skal ikke blive for fint for så pakker det sig og danner gasarter så ikke mindre end 0,5 i kornstørrelse helst 0,8
kuhliål: godt valg men køb ikke mere end 6 stk for de sviner ret meget
jeg er enig med at to slags ungeproducerende fisk er for meget
jeg tænker lidt på om et par dværgguramier ikke var noget? de er flotte og ikke så voldsomme, et godt alternativ til tigerbarber og kribensis. og de skal nok lade nogle rejer og unger være de er ikke så slemme. jeg har haft dem i et selskabsakvarie med mollyunger det gik fint 2 voksne mollyer producerede 30 overlevende unger trods 2 sommerfuglecichlider, 2 dværggurami og 4 kampfisk
med de rejer der så sats på rcs for jeg tror ikke at der er nogen der lige giver så mange blue jelly væk og lign. og jeg tror børnene synes at de er lige sjove om de er røde, hvide, blå eller gule. især hvis i holder bundlaget rimeligt lyst (ikke knaldhvidt så er det nemmere at se ål og rejer
Soes — 11. november 2015, 14:13
Tak for tippet med at undgå tigerbarber, de er hermed pillet af listen. Sure fisk gider vi ikke, det skal være hyggeligt og fredeligt.🙂
Dværgguramier, det kunne være et godt alternativ til kribensis, særligt hvis kribensis'erne vil lave mine rejer om til frokost ;( og min 4 årige vil sikkert elske at give fordrag om skumreder og hvad de bruges til, hvis man skulle være så heldig at de kommer i det humør 😀
Rejerne er ikke noget problem både mine RCS og mine blue jelly yngler som om de blev betalt for det, og jeg haler gerne ud af egne baljer for at fylde børnehavens 🙂
Jeg regner desuden med at lave en lille bog med billeder om de forskellige dyr i akvariet, dels for at der lidt pasningsvejledning, men også for at børn, pædagoger og forældre kan se hvad der er i, det er jo altid lidt nemmere at få øje på noget hvis man ved hvordan det ser ud.
moggeb — 11. november 2015, 22:50
10 rcs
5 Amano
4 snegle som ikke yngler (ikke zebrasnegle pga de lægger æg alle steder som bliver siddende i mange måneder)
Evt Helena rovsnegle som kan holde ændre snegle væk
6-7 Pansermallerner frem for kuhliål ålene er ikke særlig meget synlige
5-6 platyer eller Black molly
5 dværgsugemaller i stedet for ancistrus (ancistrus sviner mere end den rengøre og har stor hang til at æde planter)
5 blå guppyer
Samt en trio af en mindre chiclide at apistogramma cacatuoides ( til at regulere på yngel fra rejer, guppy og platy/molly
NKR — 11. november 2015, 23:29
Soes — 11. november 2015, 23:40
Ja helena'er var nok en rigtig god ide, og den smule yngel der kommer fra dem er jo til at håndtere også er der jo nærmest garanti for at der ikke kommer en invasion af skidt snegle 🙂
swoop — 15. november 2015, 16:33
Min 3 årige datter hjælper til med mit akvarie og naturligvis er det enklere når det bare er et barn og ikke 15 stks. Hun har været aktiv i hvert fald siden hun var 2.
Jeg har skrevet op på en liste hvad der skal gøres på de enkelte dage i ugen, f.eks. mandag er det grundfoder (flinger) og piller til rejerne, tirsdag skal de have frysefoder, onsdag noget andet osv. Jeg har så markeret hver del sin farve og sat et klistermærke i samme farve på de enkelte foder. Endelig har jeg gjort et skema med hvornår de enkelte foder skal bruges, og hun kigger ivrigt på skemaet og hjælper med at finde hvad der nu skal bruges i dag. Omtalte skema kunne udvides til at inkludere rengøring.
Rengøring gøres søndag hvilket hun hjælper til med (tager langt længere tid end ellers men hun er med). Særlige ting gør jeg når hun sover.
Udover at hun er med og vi har en god stund sammen lærer hun også en del om de forskellige dage, i dag søndag er noget andet end i morgen mandag osv.
Soes — 15. november 2015, 18:19
Foderskema med klistermærker, den ide snupper jeg, hopper så over rengøringen, da det nok vil blive for meget "hjælp" hvis ungerne skal være med, synes jeg har rigeligt at holde styr på når min 4 årige er med til at ordne baljer herhjemme .😀 tør slet ikke tænke på det kaos der kan opstå med 10-15 børns "hjælp", måske man kunne finde ud af noget med at opdele de større børn i små grupper på 2-3 stk der så skiftes, men det må være op til pædagogerne.
tankpasseren — 15. november 2015, 18:59
swoop — 15. november 2015, 22:10
Soes — 11. januar 2016, 12:17
Så er vi i gang derovre, i dag blev filter installeret, jeg landede på et hmf hjørnefilter, grimt ja med planterne er strategisk placeret så med tiden skulle det gerne forsvinde i en plante jungle 🙂
Bundlaget er en blanding af strandsand og lyst grus, ungerne var vilde med at det var sand ligesom det på stranden. Jeg har haft god hjælp fra de ældste af børnene til at bestemme placeringer af planter og deco, lidt plast dims røg der i, et sunket skib og nogle tønder, så der er lidt gemmesteder til rejerne, ud over den voldsomme mængder planter tropica og private har doneret til projektet. Der er lavet jungle langs hele bagsiden, foran filteret, og en lille jungle i hjørnet modsat filteret, så der skulle være masser af muligheder for at fisk og rejer kan gemme sig, på det frie stykke er der anlagt "græsplæne" og et stykke med bart sand, det er også der dekorationerne er placeret.
Jeg glemte kameraret hjemme, så billeder må lige komme senere.
Jeg snyder lidt og smider en indkørt pumpe i senere i dag, den er stor nok til akvariet, og jeg tænker den kan køre sammen med hmf filteret i en mdr tid, til det er helt i gang, så kan der flytte fisk i lidt hurtigere end hvis jeg skulle vente på at hmf'en var klar.
Men hold op det var hyggeligt at sidde og dekorere akvarie med en flok meget interesserede unger på sidelinien, vi måtte lave en afspærring ellers havde jeg haft dem helt oppe i akvariet 😀 og der jeg var færdig kunne man slet ikke komme til at se noget, så mange stod der og kiggede og snakkede om at den plante dufter og den plante skal ikke være i bundlaget...jow jow jeg har rigtigt haft gang i indoktrineringen:P flere forældre kom også og fortalte at deres børn har snakket meget om det nye akvarie de skulle have. Det står godt i et hjørne hvor det ikke bliver udsat for sollys og hvor der er plads til at der kan ligge madrasser, så ungerne kan ligge og kigge på fisk og slappe af.👍
Bruger #669501 — 11. januar 2016, 17:28
Vær dog opmærksom på at nye planter og rejer kan være en farlig cocktail.
Og en erfaring fra vores tidligere børnehave. Undgå varmelegeme. For duften af et 56 liter der har stået 12-13 timer på 46grader. Den er ikke rar kl. 06,30:(
Soes — 11. januar 2016, 18:37
Der er godt nok varmelegeme i, placeret sådan at selv det mest ihærdige barn får svært ved at komme til det, da det er institution med meget åbne døre pga børn der suser ind og ud og glemmer at lukke, jeg får sat et termometer på i morgen, så vi kan holde øje med temperaturen, det hjælper selvfølgelig ikke i weekenderne.
Rejer og nye planter? hvad kan problemet være der, gift af forskellig art? de er fra henholdsvis tropica eller private akvarier med både snegle og rejer.
Bruger #669501 — 11. januar 2016, 19:50
Faktisk var det et varmelegeme der bare var ploppet i, og en opmærksom rengørings mand havde så sat det i stikket i en god gerning. Det gik helt galt:(
Visse planter fra feks tropica er simpelthen dyppet i snegle gift. Det har også en effekt på snegle. Men det er ikke alle nye planter altså🙂
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.