Hvornår starter Demasoni's berygtede aggressive adfærd?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Joeleer — 7. december 2015, 16:41

Jeg har 15 af disse gående i et 275 liter, de er vel omkring 2.5 cm, men jeg har endnu ikke iagttaget andet end fredelig adfærd. Er det først når de bliver kønsmodne, at man skal stå parat med nettet for at fange aggressive hanner?😮

Bruger #669501 — 7. december 2015, 18:33

Hej.
De skal være betragteligt større, ja kønsmodne er ca. Rigtigt.
Det kan sagtens være at der går et helt eller to år. Men lige pludselig begynder det:(

Så ryger der én fisk. -det gør der jo sommetider. Og lige pludselig er der sgu bare kun en demansoni tilbage:(

Møg-fisk. Men utrolig flot:)

Muslingen82 — 7. december 2015, 19:19

nu skal man altså ikke gå ud fra de slår hinnanden ihjel, personligt har jeg haft flokke på 20 voksne fisk af flere omgange uden nogen somhelst problemer, og kender flere som osse har flokke gående uden problemer lige pt....

når det så er sagt, så ja, arten kan godt være aggressiv, og jeg kender flere som har mistet hele flokken, men de skal ikke skæres over en kam da man sagtens kan være heldig... at jeg så har været heldig alle gangene jeg har haft arten er kun lækkert, men har godt hørt historierne hvor det er gået helt galt...

/Christian

MrFamme — 7. december 2015, 19:36

Jeg havde 5 gående som hurtigt blev til 3 og så til1 for til sidst ikke at have nogen tilbage. De er flotte men nogle små arrige sataner??

Bruger #669501 — 7. december 2015, 19:44

Selv gutterne i cichlide centeret siger at det er næsten umuligt.
Min personlige erfaring er at man aldrig kommer foran. De yngler oftest flittigt og stabilt. Men for hver lille mundfuld der desuden vokser langsomt, så forsvinder de voksne stille og roligt.

Jeg har hørt en metode hvor man indretter en 200 liter tønde med filter osv.
Og så fylder man den ellers bare med knytnæve størrelse sten. Helt op.
Så smider du ellers dine demansoni i der. Og fodrer og skifter vand .
Og en gang om året tømmer man møget og fanger fisk.

Sådan kommer man foran....

Jeg har nu ikke lige mod på at prøve metoden altså...

Joeleer — 8. december 2015, 08:23

Hmmm, det ser ud til at der venter nogle udfordringer, hvis jeg altså ikke er heldig at have en harmonisk flok. De skulle vidst ikke være så aggressive i naturen, er der nogen der har en forklaring på hvorfor de så er det i så høj grad i et akvarie?

Og så et generelt spørgsmål - hvordan kan de selv "se" forskel på kønnene, når nu vi skal undersøge bugen på dem for at kønsbestemme dem?

Muslingen82 — 8. december 2015, 08:28

#6, tag det som det kommer, som sagt har jeg aldrig oplevet noget, og jeg har flere gange købt af cichlidecentret og selv disse flokke har gået fint.
tror det handler meget omkring fiske sammensætning og opsætning af akvarie.

se, den tør jeg så ikke svare på, men de klare det uden problemer, indikationer du selv kan bruge er:
1. hunnerne er nogen gange lidt mindre end hannerne.
2. hunnerne er nogen gange lidt mindre farverige end hannerne.
3. hunnerne har somregel en lidt anden adfærd.

men eneste sikre måde er at bundvende dem, men fantastisk fisk, glæd dig til at se dem vokse op, i stedet for at bekymre dig om det går skidt.... hvad jeg oplever så er det få tallet af gange det går helt galt med disse flokke, og de fleste gange lever de i harmoni...

/Christian.

Bruger #669501 — 8. december 2015, 08:39

Jeg vil være så fræk at sige at dem der ikke har haft problemer med demansoni, de ikke har haft dem til ende.

Selv har jeg forsøgt tre gange på forskellige måder. Og rekorden er 2,5år inden det gik helt galt. .

I naturen er de slet aggressive. Der er det også nemmere at komme væk fra den stærkeste han.

Jeg kan ikke give dig en god forklaring på hvorfor de er så anderledes i akvarier. Men jeg vil garantere at den var mere almindelig i hobbyen hvis den ikke var så svær.
Det er jo ikk kun imellem hanner der er øretæver, hunner får også tæv. også hunnerne imellem. Og det lidt særprægede er at de ikke stopper med at banke hinanden selv om taberen er slået.
Det er ellers det mest almindelige at vinderen lader taberen være til sidst og taberen overlever.

Men ikke demansoni. Og det er på få timer.

Med mange andre aggressive arter kan det tage dagevis at slå hinanden ihjel.

De kan formentlig aflæse hinandens adfærd og sådan genkende hanner.
I naturen er hanner sammen og hunner sammen.

Iøvrigt er demansoni svært begejstret for toppen af sten. Sjovt at se:-)

Bruger #669501 — 8. december 2015, 08:55

Christian og jeg er ikke så fantastisk enige:D

Sidst jeg var i cichlide centeret havde de i et flot udstillings akvarie: demansoni. 6-7 hanner.... uden hunner, de er sgu nok slået ihjel:(

Joeleer — 8. december 2015, 10:04

#7 Det er nogle gode retningslinier, jeg kommer helt sikkert til at skulle tage hanner fra, er nok ikke så heldig at have 14 hunner og 1 han 🙂 De er blevet mine favoritter, også over mine Frontosa som er lige stillestående nok i forhold til Demasoni'erne. De går selvfølgelig ikke sammen, men måske mine Demasoni bliver forfremmet til stueakavariet en dag, hvis de opfører sig pænt!

#8 God info omkring at de går hver for sig, det giver så meget god mening at der ikke er den samme aggression. Man presser så at sige 2 flokke af forskellig køn sammen, når man har dem i et akvarie, det er stof til eftertanke!Jeg nyder virkelig at iagttage dem, de er ret sjove og meget aktive, og er
virkelig "på" når der fodres! Jeg bruger NLS Grow til dem, og holder de små kugler mellem fingrene, og de spiser helt uden forbehold:) Men det er nok en god idé at have et ekstra akvarie i baghånden til "taberne", hvis de kan slå hinanden ihjel på få timer. Det skal ikke være nemt! 😉 Må se tiden an!

Bruger #669501 — 8. december 2015, 10:18

Jeg leder efter et billede af mit gamle yngel.
Der er toppen af alle sten i akvariet dækket af små demansoni:)

Du skal virkelig være heldig for at fange de kommende tabere.

Jeg har kun sjældent set det. De forsvinder simpelthen bare.

Men prøv dig frem og glæd dig over dine flotte flotte fisk:)

Joeleer — 8. december 2015, 10:26

Jeg håber du finder billedet, jeg håber også at kunne få yngel på dem en dag, men jeg kan godt se, at det langt fra er sikkert! Men ja, glæder mig hver dag, de er vitterligt imponerende kraftige i farven, selv for en Malawi cichlide at være!🙂

Bruger #669501 — 8. december 2015, 10:30

De yngler rigtig fint. Der er ikke noget anderledes der:)

Muslingen82 — 8. december 2015, 10:47

#9,
det er jo det skønne ved denne verden... vi oplever fisk på forskellig vis, da de reagere forskelligt i de forskellige baljer, så uenighed skal der helt sikkert være plads til i denne verden, så længe dialogen bliver der og den ikke ender i mudderkastning.. :-)

mvh
Christian.

Bruger #669501 — 8. december 2015, 10:57

Faktisk. Så ville demansoni være inde på top 5 over de arter jeg bare skal have for evigt, hvis ellers jeg kunne holde dem..

Fantastisk flot fisk:)

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.