abstinenser efter 5 år.

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

frisk85 — 21. december 2015, 10:10

Hej med jer. jeg søger lidt råd og jeg håber i vil give jer tid til at svare når det lige passer ind. jeg har haft akvarie før men er nok blevet lidt rusten ang hvilke arter der kan gå sammen. og nu har jeg beslutte mig for at skulle have akvarie igen.

efter vi er flyttet i hus har jeg udset mig pladsen til akvariet og det passer lige til et Juwel trigon 190L hjørneakvarie.

så nu vil jeg først og fremmest hører hvem der forhandler billigst akvarier.

og så kan vi jo lige tage den med sammensætning af fisk.

det skal virke som en form for terapiakvarie. så det skal være roligt at se ind i.

men gerne fisk i flere niveauer

planter må jeg melde pas med navne osv. men har dog god sans for god indretning.

filter: er det medfølgende filter tilstrækligt ?

steen1969 — 21. december 2015, 10:17

Der er en fin Juwel 350 l til salg herinde under køb-salg-bytte.

frisk85 — 21. december 2015, 10:22

[citat]Der er en fin Juwel 350 l til salg herinde under køb-salg-bytte.[/citat]

ja det ser jeg men den fylder desværre 15 cm for meget..🙁 jeg har kun pladsen til de 70cm

SteenB — 21. december 2015, 13:45

Hej Frisk

Velkommen "tilbage i folden"! 😀

Hvis det skal være et "roligt" akvarie, så er der fisk du med det samme bør udelukke - f.eks. de mere aggressive cichlider (og hvilke cichlider er ikke aggressive? 😮)

Jeg kunne foreslå dig at du satser på sydamerikanske tetraer: (rød) neon som typisk går i den nedre halvdel af akvariet, vinkeltetraer som primært går i den øvre halvdel, og så måske øksefisk til overfladen. Du kan så have nogle små maller - f.eks. pandamaller - i bunden, og hvis du "tør" kunne du jo have 2 par sommerfuglecichlider.

Held og lykke med baljen.👍

Mvh
Steen

MSV — 21. december 2015, 15:37

#4's forslag er lige efter, hvad jeg også ville foreslå. Ganske rolige fisk og passer fint i størrelsen på akvariet 🙂
Bare husk, at hvis du vil have pansermaller, så vil jeg klart anbefale at få et fint bundlag. Sand er at foretrække, da de roder meget i bunden og har føletråde, som kan blive slidt af på grovere bundlag. Og hvis du lægger gødningskugler (ved planternes rødder) eller bundlagsgødning under sandet, vil der også være tilstrækkelig næring til planterne.

Andersen01 — 21. december 2015, 20:10

"Hvis det skal være et "roligt" akvarie, så er der fisk du med det samme bør udelukke - f.eks. de mere aggressive cichlider (og hvilke cichlider er ikke aggressive? 😮 ) "

Der findes da et par stykker.

Og det kommer vel helt an på hvad man ser som terapi akvarie??

Jeg og mange af kammeraterne kan sagtens falde helt i staver over et mbuna akvarie??*blink*

Meng — 21. december 2015, 23:25

Jeg er enig med #6

Et selskabsakvarie kan let blive rodet og forstyrrende at kigge på, hvis man blander for mange arter sammen. Jeg har f.eks. et akvarie med "Daffodil" (Neolamprologus Pulcher) cichlider som "terapiakvarie". Mere roligt og elegant svømmende fisk skal man lede længe efter. De er pisse agressive, ja - men så må man nøjes med et par og lade dem opbygge en koloni, så er der stort set ingen kampe.

Men ja, hvis man vil have et selskabsakvarie med planter osv. så er en kombination som #4 er inde på udmærket.

tankpasseren — 21. december 2015, 23:58

http://www.unimati.biz/product.asp?product=800
Jeg bruger det her sand. Ud over at pansermaller har det rigtig godt på sand som # 5 nævner, så giver det et meget ensartet udseende som vel også kan kaldes roligt. Mine planter vokser helt fint i det, da det er en større korn str. end eks. cichlide sand. Jeg har middel belysning (720 L / 216 watt T5 rør) og har god succes med div. planter fra typerne Echinodorus (tjek lyskrav på de enkelte typer) Cryptocoryner, Vallisneria og Anubias. Desuden har jeg Hygrophila polysperma, Limnophila sessiliflora og en sidste stængelplante, jeg ikke kan huske navnet på. Men fælles for dem er, at de vokser ret hurtigt og holder alger nede dels ved at skygge i vandoverfladen og dels optager overskud af næringsstoffer. Desuden er de gode til aquascaping, da de kan klippes ned efter behov og så giver de skjul til fisk og unger. Selv med 7 scalarer, så er der en Platy unge som overlever i ny og næ og vokser sig stor. Der er nævnt mange gode fiske forslag allerede. Men jeg vil lige advare om div. sugemaller og Echinodorus planter. Jeg fik mine planter rippet totalt af mine sugemaller. Mallerne røg ned til den lokale fiske forhandler, da jeg godt vil have mine flotte Echinodorus i tanken. Jeg har købt 12 Kuhli ål (smerlinger) og det er en rigtig hyggelig og fredelig fisk som jeg ser ofte fordi de er i flok. Kuhli ål er sky hvis de er få. Men jeg er p.t. nødt til at have en nylonstrømpe om indsugningen på min spandpumpe, fordi de svømmede ind i filteret. Jeg fandt dem i spandpumpen, uskadte heldigvis, men det må man tage højde for indtil "ålene" bliver store nok til ikke at gå i indsugningen. De deler forøvrigt bund arealet i fred og fordragelighed med mine ca. 10 pansermaller.

tankpasseren — 22. december 2015, 09:15

Mht. priser på Juvel Trigon 190 L så viser et pristjek på nettet, at det ligger på ca. 4200 kr. inkl. bord. Da selve akvariet jo har lys, filter og varmelegme, så synes jeg det er en realistisk pris. Du kunne nok ikke gøre det meget billigere hvis du købte tingene hver for sig.

frisk85 — 22. december 2015, 09:16

tak for de fine svar indtil nu.

jeg har ikke besluttet mig helt for vilke fisk der skal i baljen endnu. men jeres bud er gode og råd rigtig gode. keep it comming.

jeg har leget lidt med tamken ang hvilke fisk men om det så bliver overbefolket ved jeg ikke.

bund zone: pansermaller 10stk, ansicstrus 2 stk

mellem zone: tænker tetra (rød næset)20 stk. det skal ihvertfald være noget stimefisk.

top har jeg ikke besluttet mig for.

og ej heller hvilke fisk der skal være "hovedatraktion"

men hvis i har nogle gode bud så skyd endelig. gerne med billeder eller links til arter

Bruger #669501 — 22. december 2015, 09:40

Prøv kigge på de forskellige apistogramma? Det var et godt bud på hoved attraktioner:)

MortenDAD — 22. december 2015, 09:51

Skulle jeg lave en terapitank i et hjørne ville jeg "go small" - masser af grønt; men kun fintløvet eller spinkelt og nogle få store flokke af de helt små (pygmæpansermalle, merah rasbora, Galaxy eller lignende) minimum 20 af hver

frisk85 — 22. december 2015, 10:54

kender i andre gode priser på dette akvarie.

jeg kan se akvariebiksen har den til 4100

kan det betale sig at søge i udlandet?

brib — 22. december 2015, 11:08

#13 : Priserne på brugt er helt i bund lige nu .

Jeg ville nok kigge på markedet for samme . Fordelen er at man kan få en masse ekstra tilbehør med i prisen - Grus - planter fisk osv .

tankpasseren — 22. december 2015, 13:29

[citat]
...kan det betale sig at søge i udlandet?
[/citat] Det du sparer i moms, sætter du til på fragt el. benzin hvis du kørte over grænsen. Ellers skal prisen i hvert fald være væsentlig lavere. Af uforklarlige årsager, så er prisen på T 5 hænge armaturer til akvarium meget billigere i Tyskland end i Danmark. Jeg har købt to gange til hhv. det forrige og nuværende akvarium og selv med fragt lå besparelsen på flere hundrede kr. Ellers synes jeg priserne på akvarieudstyr er rimeligt ens i EU og DK hvis man regner fragt med i.

frisk85 — 26. december 2015, 11:24

okay

fishyfishy — 26. december 2015, 23:01

Hvad med nogle guramier som hovedattraktion? Et par eller en trio ville være flot 🙂

SteenB — 4. januar 2016, 12:46

Enig #6; der FINDES cichlider der IKKE er aggressive, men jeg tror nok at de fleste vil kunne betegnes som...hmmm - "Livlige"!😀

Og jo; jeg har selv haft et 530 L´s bygget op som Tanganyika-balje med en stor flot flok Tropheus Ikola Kaiser, og jeg skal hilse og sige at der var "liv og glade dage"!😎

Efter nogle år med dem, er jeg nu vendt tilbage til Amazonas-akvarie, og selv om der er flere arter i (herunder Diskus) så synes jen nu ikke at det virker stressende at kigge på - snarere tvært imod. Men det er med den slags som med kunst; nogen kan lide den ene slags og nogen kan lide den anden - og sådan skal det nok bare være!


(Ovenfor: Samme akvarie dels som Tanganyika-balje, og dels som Amazonas.🙂 )

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.