Hvad syntes i ? Jeg har selv lavet en baggrund til mit Malawi akvarie.
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
Robin1 — 14. januar 2016, 14:56
Så fik jeg endelig lavet min baggrund færdig til mit 250L. Malawi Akvarie 🙂
Jeg er jo nybegynder og har for kort tid siden fået mig et 250L Akvarie, jeg tænkte først at der skal jo bare sand, sten mm. i som pynt samt en folie baggrund, Men så fik jeg set bla. her på siden at nogen selv lavede deres baggrunde, god ide tænkte jeg og smuttede en tur i byggemarkedet, fik købt materialerne så jeg kunne komme i gang med det projekt Og ja ja jeg læste godt at det sviner en del men SÅ galt kunne det vel ikke være Hmm. Men JO jeg blev da klogere jeg har flamingo over alt på værkstedet samt på steder i huset hvor jeg blot er gået igennem *skeptisk* Men det var super hyggeligt at lave 🙂
Så nu håber jeg bare min kreativitet har været god nok, Lad mig endelig høre hvad i syntes om det ?
Jeg kan ikke helt blive enig med mig selv om det er farvet godt nok *skeptisk*
Materialer der er brugt til baggrunden:
1 stk. 150mm. Flamingo plade.
1 stk. 10mm. Flamingo plade.
1 dåse PU skum.
10 kg. Combifix Grå fra Alfix, det var det som Alfix konsulenten rådede mig til at bruge.
200 gr. Skagensgul Skalcem 100.
200 gr. Rødokker Skalcem 100.
200 gr. Koksgrå Skalcem s2000.
Har brugt flg.Værktøj:
Hobbykniv.
Stålbørste.
Sav.
Pejse lighter.
Pensler.
Svamp.
Så er jeg i gang der er tegnet op og begyndt at skære og kradse ud med fingrene
Så er det stort set skåret og kradset færdigt samt fået brændt lidt bløde runde kanter med en Pejse lighter (PAS PÅ PGA: FLAMIGO ER MEGET BRÆNDBART OG DAMPENE ER IKKE SUPER SUNDE AT INDÅNDE; SÅ UDEN FOR NÅR MAN GØR DET)
Jeg var ikke helt tilfreds med formen pga. indstrømningen oppe i venstrehjørne det hul var noget for stort samt jeg ville have det over i venstre side og så have en eheim Streamon +2000 i venstreside, så der blev lige rettet lidt til 🙂 Og på billedet har det fået to gange Alfix, først et meget tyndt lag for at lukke de små huller til og dagen efter et tykt lag.
Her har det så fået et tykt lag mere samt et 4 lag med Skagensgul farve, men pga. Alfixen er grå så blev det mere "Alge Grønt" Hvilket jeg var godt tilfreds med 😉
Jeg brugte pensler til at smøre de farvede lag på, det sidste lag med koksgrå brugte jeg også en svamp for at duppe det grå på.
Så var der jo kun de to sidste lag med farve tilbage, en med Rødokker og til sidst Koksgrå.
Så er det bare at vente 10 - 11 dage på at det er tørret og hærdet godt (Det var et råd fra Alfix konsulenten jeg ringede til)
Når det så er gjort, så er det en tur ud under bruseren og bruses godt over med lunket vand og skrubbes med en blød børste, så skal det tørre igen Og så have samme tur igen, dette gøre 5 - 6 gange så er man rimelig sikker på at det ikke smitter af og feks. grumser vandet til i akvariet.
Når det så er gjort bliver det limet fast i akvariet med Akvarie silicone eller PU Skum, Ved ikke lige hvad der er bedst til det *skeptisk* Det bliver begefter fuget til langs siderne og i bunden med sort akvarie silicone, når det så er tørret til dagen efter, så kommer der sand og sten fra Faxe kalkbrud i (De har ligget i blød i 48 timer. Bag efter skrubbet med en hård børste under bruseren og til sidst hældt over med kogende vand 3 gange) Og så kommer der vand i, Spand pumpen bliver sat til og der kommer "Happy Life" i og det får lov til at køre uden fisk i 7 - 8 dage.
Så håber jeg det til den tid er klar til at komme Malawi Cichlider i 🙂
Ris & Ros samt div. GODE råd modtages meget gerne 😉
Mvh.
Robin 🙂
SteenB — 14. januar 2016, 15:23
Allerførst; velkommen til gruppen af mere eller mindre natur-tosser = AKVARISTER!!!😀
Dernæst; hatten af for at du tør give dig i kast med at lave din egen, indvendige baggrund. Og ja - flamingo ER et meget hmmm - spændende materiale at arbejde med. Jeg har selv forsøgt mig med at lave min egen baggrund noget i stil med den måde du har gjort det på, og det undrer mig stadigt at det dersens flamingo-fnuller tilsyneladende kan få små fødder - og helt af sig selv bevæge sit rundt i huset!!!!*blink*
Spøg til side; spændende arbejde du har lavet med din baggrund. Personligt ville jeg nok forsøge at få et aaaanelse mere naturligt look;) F. eks. kan jeg ikke helt se ideen med de der tre "åbne sten" du har lavet. Men uanset hvad; stor ros herfra for at du som nystartet er gået i gang - både med akvarie som sådan, og også med et projekt som at lave din egen 3D-baggrund!👍
Mvh
Steen
Robin1 — 14. januar 2016, 15:49
Mange tak for velkomsten 🙂
Helt enig Flamingo er et meget Hmm Spændede materiale at arbejde med, Nok mest spændende at se hvor mange uønskede steder man finder bag efter *skeptisk*
Det med de "Åbne sten" den ide fik jeg da jeg bla. søgte lidt rundt på nettet, og da jeg skar og kradsede i flamingoen, da kom jeg bla. i tanke om nogle klippehuler jeg har dykket i rundt om i Østen, da så jeg bla. sådanne huller ind i klippevægge under vandet 🙂 Der for de huller i to af "stenene" Den tredje "Sten" Går jeg ud fra er den i midten, det er faktisk en "Grotte / Tunnel" Som de kan svømme ind i eller igennem, Det ses nok ikke så tydeligt på billederne så jeg lægger lige et andet billede op hvor det bedre ses, Men sådan en har jeg godt nok aldrig set under vandet 😉
Jeg takker for dit gode input. Og det bliver ikke den sidste baggrund jeg skal prøve at lave.
Mvh
Robin 🙂
SteenB — 14. januar 2016, 16:03
Som nævnt har jeg arbejdet lidt med at lave 3D baggrunde, men jeg må indrømme at jeg (godt støttet af konen, der af en eller andet årsag ikke kunne se der interessante i at undersøge hvor langt ind i huset flamingo-fnuller kan bevæge sig*blink*) efter nogle forsøg endte med at opgive at få en sat i mit 530 L´s Tanganiyka-balje.
I stedet gjorde jeg det at jeg koncentrerede mig mere om at få lavet et - synes jeg - spændende set-up med dekorationerne/stenene inde i akvariet, og jeg nøjedes derfor med en (indrømmet) meget kedelig blå/grøn folie-baggrund.
Billederne er dels fra et "prøve-setup" og dels efter at baljen havde kørt i ca. 14 dage m. fisk.
Hjp — 14. januar 2016, 16:08
For at få et godt dybde, så kan man male mellemrummene mere mørkt.
Robin1 — 14. januar 2016, 17:14
Ej Altså Kvinder forstår da heller ingenting 👍
Jeg kan rigtig godt lide din stenopsætning, jeg har ikke så mange sten så jeg skal nok en tur mere i Faxe Kalkbrud 🙂
Men ja din baggrund kunne godt være lidt mere "Spændende" Men den ser jo godt ud sammen med planter, sten og fisk 🙂
Hej Hjp.
Der er glattet ud med både pensel og svamp, så ingen farlige skarpe kanter 😉
Enig mellemrummene bør være mørkere, men det var det mørkeste jeg drive op her i området, så må nok købe noget sort på nettet 🙂
Tak for jeres input 🙂
Mvh
Robin
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.