Mbuna cichlider og sticks+

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Ole.N — 19. januar 2016, 20:57

Hej, må mbuna chichlider spise sticks og hvis ja, hvor mange stk., hvor ofte?
Jeg takker.

MVH Ole

Bruger #669501 — 20. januar 2016, 06:28

Hej ole.

Du kan godt give mbuna sticks. Afhængig af hvilke slags er det sommetider godt at bløde dem op først.
Du må endelig bare være varsom. Det er oftest meget kraftigt foder, og de fleste mbuna bliver fede af for meget energi. Nogle arter bliver direkte mega store. Og det er ikke så fantastisk kønt. - synes jeg ihvertfald.

Mvh. Ken

Ole.N — 20. januar 2016, 08:29

Hej Ken, vi har 19 mbuna og de får 50 Tetra Chiclid Sticks hver 3. dag og så får de 3 stk. Tropical Algae Wafers hver dag. Jeg har lige overtaget fiskene i søndags og den tidligere ejer gav dem de 50 sticks hver 3. dag og jeg har så tilføjet Algae Wafers. Er der noget andet jeg ellers kan give dem?
MVH Ole

Bruger #669501 — 20. januar 2016, 09:15

Det er svært at vurdere... det fungere jo siden de stadig er i live kan man sige:-)

Personligt bruger jeg kun totalt smadret flagefoder. En-to gange om dagen. Så det er totalt modsat af hvordan du gør:D

Nullepigen — 20. januar 2016, 09:25

Jeg tænker ikke at deres maver og tarmsystem har godt af at blive fodret hver 3. Dag og så er jeg jo heller ikke den store fan af sticks.
Hvis jeg var dig ville jeg købe noget godt flagefoder og så fodre 2-3 gange om dagen i stedet.👍

Ole.N — 20. januar 2016, 09:57

Hej igen,
hvis nu jeg går over til flagefoder, hvilket produkt bruger I så og hvor meget vil I tro, at disse 19 mbuna skal have pr. gang ved 2 gange om dagen? Springer I nogle gange en dag over og er det ok, at de også får Algae Wafels? Giver I dem andet fodet - evt. hjemmelavet?
MVH Ole

ThomasBallerup — 20. januar 2016, 10:00

jeg bruger sticks og flagefodder, skift hver anden dag, og lad være med at over fodre dem,
er de råd jeg har fået fra flere prof opdrættere.

Ole.N — 20. januar 2016, 10:07

Hej Thomas, synes det er lidt svært med sticks. Nogle af fiskene er jo dobbelt så store som nogle af de andre og får de nu alle sammen. Men som tidligere skrevet, så får de 19 fisk 50 stk. Hvor meget får dine og er de 50 stk. for mange til 19 fisk?

Nullepigen — 20. januar 2016, 10:34

Vi bruger tropicals foder til Mbuna,det er det bedste vi er stødt på indtil videre.
Fodre heller flere små portioner om dagen der hurtigt er spist op,end få store.
Vi laver også selv grøntfoder de får engang imellem,det sviner bare helt vildt.
Algae wafers kan du godt give dem engang imellem,her får de det som lidt at hygge engang imellem,det er sjovt at se hvordan de går helt i selvsving og jagter rundt for at få fat i pillerne.

Ole.N — 20. januar 2016, 10:50

Hej Nullepigen, hvad er det grønne i giver dem og jeg har læst om noget hjemmelavet foder med bl.a. rejer og ærter som fryses ned? Kender du det?

Nullepigen — 20. januar 2016, 10:54

Vi blender bla meget lidt rejer,ærter,spinat osv.det er lidt forskelligt fra gang til gang.
Putter det i en frysepose og maser den flad,når den er flad kan du med en sløv kniv ridse små firkanter og så smide den i fryseren.når det så er frosset kan du knække stykker af,men husk at tø det op igen inden du fodre.

Ole.N — 20. januar 2016, 11:06

Det er nok samme opskrift jeg har set. Sikkert vigtigt, at det bliver tøet op?

Nullepigen — 20. januar 2016, 11:10

Ja deres maver har ikke godt af noget som er frossent...
Du kan jo også knuse nogle af dine Sticks og smide i grøntfoderet, så bliver noget af det brugt..

Bruger #669501 — 20. januar 2016, 12:13

Må vi se et billede af dem?

ThomasBallerup — 20. januar 2016, 12:18

>Hej Thomas, synes det er lidt svært med sticks. Nogle af fiskene er jo dobbelt så store

intet problem, jeg kaster en stak ned hurtigt og alle de store er travlt beskæftiget,
lige efter en stak hvor jeg kvaser dem, sådan at ca halvdelen går i 1/4 og 1/8 stykker
samt noget pulver som de helt micro små yngel så hygger sig med
når det falder ned mellem de sten hvor de gemmer sig, de tør af ret gode grunde ikke komme op og kæmpe om fodderet.

Ole.N — 20. januar 2016, 12:38

Ken - jeg tager billede senere i dag. Den 30. får jeg et 530 liters akvarium med mbuna cichlider i og havde tænkt, at jeg vil sætte dem sammen med de 19 jeg har nu. Det er der vel ikke nogen problem i? Det jeg har nu er 250 liter som jeg også lige har købt brugt med fisk. Når jeg sender billede kan du måske også lige hjælpe med at fortælle, hvilke arter jeg har, men mest om det er hanner eller hunner. Så må jeg efterfølgende få ryddet op.

@Nullepigen - tak for tips.

@Thomas - ham jeg købte det af sagde, at han gav de 19 fisk 50 stk. hver 3. dag, men kan forstå, at det ikke er en god idé. Hvor mange fisk har du og hvor mange sticks får de og hvor ofte?

ThomasBallerup — 20. januar 2016, 12:54

når mine ikke får sticks, får de jo flage fodder.
og de dage de får sticks, får det ikke flage fodder.

ja det passer med 2-3 sticks pr voksen fisk, de kan sagtens æde 10 hvis du lader dem !
men de bliver meget fede og runde og grimme af det.
derfor meget mad på en gang, gør at alle får 2-3 stk.
hvis man putter lidt mad i af gangen over længere tid,
vil de store og dominerende fisk æde 90% af maden,
den mulighed har de ikke, når der kommer en hel håndfuld på EN gang.

Ole.N — 20. januar 2016, 12:59

@Thomas - er det også ok, at de kun får hver 3. dag?

ThomasBallerup — 20. januar 2016, 13:04

NEJ, giv dem mad hver dag, ellers spiser de hinanden, eller ungerne,
flage fodder de andre dage, eller meget mindre mængde sticks hvis du ikke har andet på lager.
mine unger overlever og vokser fint i det store akvarie, uden at jeg skal gøre noget som helst,
pga denne fodder stil.
ser du ingen unger ? så er der nok for lidt gemmesteder og for lang tid mellem lidt mad.

Nullepigen — 20. januar 2016, 13:08

Nej det er ikke OK Ole,og Thomas skal passe på med at udtale sig om at de skal have meget mad på en gang,det er noget værre vrøvl.
Det er vigtigt man ikke bare kaster en masse foder i kræften på dem på en gang,det er mave og tarme slet ikke bygget til,og slet ikke Sticks som har et så højt protein indhold.
Er du nervøs for om de mindre får foder så smuldre flagefoderet noget mere,er helt sikker på alle nok skal få noget at spise...

Nullepigen — 20. januar 2016, 13:12

Det var da noget værre vrøvl #19
Har du nogensinde oplevet fisk der er begyndt at spise hinanden fordi de ikke har fået noget at spise i 2 dage?
Dine unger overlever fint fordi du har masser af gemmesteder,det har da intet og gøre med foderet,en Mbuna kan jo æde non stop hvis den får lov...

Ole.N — 20. januar 2016, 13:48

Hej, kunne en plan være - ved nuværende 19 fisk - hver 3. dag 50 stk. sticks og de to dage i mellem får de Malawi flager x 2 og så får de 3 stk. Algar piller som jeg smider ned til de tre maller når jeg går i seng og lyset er slukket? Dette kan jo så en gang imellem gøres ekstra godt, ved at give dem hjemmelavet foder med bl.a. rejer og ærter i stedet for sticks?

ThomasBallerup — 20. januar 2016, 14:19

nulle pulle tag og læs og forstå istedet for at gætte..
når man kaster mange sticks ned til en stor flok, så kan EN fisk ikke nå at spise dem alle sammen,
de bliver fordelt rundt i fodder hjørnet, og alle fisk spiser 2-3 stk så hurtigt efter hinanden som det er muligt for dem at komme til,
derfor er denne metode netop den rigtige for at undgå at den største eller den hurtigste spiser for meget.
jeg gider ikke sidde med pincet og dele en ud til hver fisk, det har jeg lidt for mange til, selv om det nok kunne være ret sjovt.

Nullepigen — 20. januar 2016, 14:26

Nulle pulle?
Tænker lidt du skal læse hvad du selv skriver,det kan nemt misforståes af en som er i tvivl om hvordan fiskene skal fodres.


Ole N.
Jeg syntes helt klart du skal droppe de Sticks der.
Hvis du fodre med noget godt flagefoder så er dine Mbuna dækket ind med det de skal have..

Bruger #669501 — 20. januar 2016, 14:52

Spørgsmålet er om man kan fylde dem op med flager hvis de er vant til sticks.
Afhængig af om de er lidt store. ..

Sådan nogle Mbuna er heller ikke særlig kønne hvis de er magre*skeptisk*

Nullepigen — 20. januar 2016, 15:51

Ja det er jo ikke til at vide.
Kunne være fint at se fiskene,men tænker at det ikke kan være viiiildt voldsomt hvis de kun har fået hver 3. ?

Bruger #669501 — 20. januar 2016, 16:01

Det er sikkert ikke umuligt.

Hvis de er flotte, så virker det system med sticks jo faktisk.

Nullepigen — 20. januar 2016, 16:21

Ja men hvis du går ind og læser om deres tarm system osv,så ville jeg aldrig turde fodre sådan.
Vi taler 1 stor portion hver 3. Dag og nogle malle piller.
Fisk kan jo leve og fungere på mange slags foder,noget andet er jo hvad de har bedst af.

Bruger #669501 — 20. januar 2016, 16:50

Der er også forskel på vilde og opdrættede fisk's fordøjelse. .

Men lad os nu se oles nye fisk:-)

Ole.N — 20. januar 2016, 18:17



Håber der kommer billede her, Har ikke prøvet det før. Vil gerne høre, hvilke arter I ser og hvilke køn de er?

jacob — 20. januar 2016, 18:29

Jeg aner intet om Mbuna, men tænker ikke at det er en god idé at de går sammen med en Perlegurami ??

Bruger #669501 — 20. januar 2016, 18:32

Det er labidochromis Careleus og Labeotropheus trewavasae. Og en perle gurami:D
De er ikke så mega store. Faktisk helt almindelige:)

brevis — 20. januar 2016, 18:33

Jeg ser et par Golden specs ihvertfald.
Og så har du en perle gurami iblandt 🙂 den er fra Sydamerika, ikke fra Malawi søen i Afrika 🙂

jacob — 20. januar 2016, 18:34

Perlegurami kommer altså fra Asien.....

marginatus — 20. januar 2016, 18:55

Jeg bruger udelukkende Tetra cichlidesticks, og har stort set ikke brugt andet de sidste 15 år. Så længe du sørger for meget små portioner flere gange om dagen, så skal det nok gå. Ved mbuna ville jeg finknuse sticks helt, og så ikke mere, end hvad de kan spise op på 30 sek.

Mht. VF-fisk, så er det samme princip. Ved nyankomne VF-fisk bør man efter min erfaring fodre to gange om dagen i starten (de første par måneder) ganske lidt ad gangen, og meget gerne blødt op i vand fra akvariet i 10-15 min.

Det kan tage et godt stykke tid at få en flot foderstand på VF-fisk, men så længe fiskene æder, så er der ingen grund til bekymring. Husk, at langt de fleste VF-fisk dør af overfodring, ikke for lidt foder.

Ole.N — 20. januar 2016, 19:38

Hej, vedr. perlegurami, så må den holde ud i ca. 12 dage endnu:o Den var med i dette akvarie. Synes I ellers de ser ok ud?

Bruger #669501 — 20. januar 2016, 19:43

Den gurami lever jo også. Det er da fantastisk at den ikk er gået til i det selskab.

Jeg synes de er ok:)

Ole.N — 20. januar 2016, 19:45

Hej igen, hvordan ser jeg forskel på hunner og hanner af de tre arter? Hvad er en VF-fisk?

Bruger #669501 — 20. januar 2016, 19:58

De gule er labidochromis Careleus. Der har hanner oftest kraftigere sorte finner og sort streg i gat finnen.
De blå med orange ryg og de grise farvede er Labeotropheus trewavasae. Hannerne er blå og hunnerne grise farvet:)

Vf. Er vildfangede fisk. Men det er dine næppe. En vildfanget labidochromis Careleus koster 800-1000 kr. Stykket. .

Ole.N — 20. januar 2016, 20:02

@Ken - vil det sige, at der er fire hanner af de blå og de to blege over den store sten er hunner til dem?

Bruger #669501 — 20. januar 2016, 20:06

Det er korrekt.
Faktisk flotte Labeotropheus trewavasae. De har en flot farve. Fåes også med plettede hanner og hunner. En af mine favoritterB)

Ole.N — 20. januar 2016, 20:17

Er det optimalt med fire hanner og to hunner? Jeg synes ikke de viser interesse i hinanden=

Ole.N — 20. januar 2016, 20:41

Hej igen, der var også lige denne her:

Bruger #669501 — 21. januar 2016, 04:57

Det er også en trewavasae.
Det ser ud til at hannerne er godt tilpas. Men flere hunner ville da ikke skade noget.

Ole.N — 21. januar 2016, 06:44

@Ken - er det samme art som de fire andre?

Ole.N — 21. januar 2016, 08:11

Hej, for at afslutte denne tråd om, hvad jeres mening om sticks er, vil jeg lave denne ugeplan for mine 19 mbuna cichlider:
mandag - 50 sticks evt. knuste (2-3 pr. fisk).
tirsdag - flager x 2.
onsdag - flager x 2.
torsdag - 50 sticks evt. knuste (2 - 3 pr. fisk).
fredag - flager x 2.
lørdag - flager 2.
søndag - ingen mad.

Da jeg har 3 maller, vil jeg hver aften når lyset slukkes give dem 3 algae piller.

En gang imellem vil jeg skifte et af ovenstående ud med hjemmelavet foder bestående af rejer, ærter, spinat m.m.

Lyder det fornuftig?

MVH Ole

KimJ — 21. januar 2016, 08:30

Jeg forstår ikke rigtig, hvorfor Cichlid sticks absolut SKAL indgå i foderet? Der er ingen tvivl om at fiskene kan tåle det, men Mbuna hører til blandt de vanskeligste fisk at slå ihjel, så det er ikke rigtigt noget bevis for at det er det bedste for dem. Alle her der mener at det er brugbart, anbefaler jo også at man er tilbageholdende med det, hvilket antyder at også de er klar over at det ikke er specielt godt for fiskene.

Hvorfor ikke bare bruge noget foder der fra starten er beregnet til herbivore fisk? Der er masser af foder som er rettet direkte mod sådanne fisk, og som ikke bare lever op til et minimumskriterium der går på at fiskene ikke dør af det, herunder mange typer af flagefoder, piller, discs, forskellige former for grøntsager og det hjemmelavede rejemix.

En skudsikker metode, er at se på hvordan Tropheus holdes, og så efterligne det. Tropheus er sådan set bare Tanganyikasøens pendanter til Mbuna, med den forskel at de reagerer meget tydeligt på dårlig fodring i forhold til de sidstnævnte. På den måde får man fodret fiskene så foderet hører til det bedste man kan give dem, i stedet for bare at leve op til et minimum der udnytter deres utrolige hårdførhed.

Nullepigen — 21. januar 2016, 09:01

#47(y)👍👍👍 kunne ikke have skrevet det bedre..

Ole.N — 21. januar 2016, 09:14

@Kim - hvad vil din foderplan være - lad os sige en ugeplan? Jeg vil gerne det bedste for mine mbuna fisk:)

Bruger #669501 — 21. januar 2016, 09:20

Hvad er det egentlig for sticks? Sticks kan jo være mange ting. Tropical laver da både mbuna granulat og mbuna sticks.

Hvis det er velegnede sticks, så kan du jo godt bare smadre det eller bløde det op.

Bruger #669501 — 21. januar 2016, 09:25

Min "foderplan" er : fint flagefoder. Og så skal man bare finde frem til mængden de skal have om dagen. Når du har mængden der passer. Så kan du enten fodre én gang om dagen. Eller dele det op og fodre 2-3 gange om dagen.
Det vigtigste er at de får den rette mængde. Og selvfølgelig af velegnet foder. Det er slet ikke så svært når du har luret det:)

KimJ — 21. januar 2016, 14:33

#49
Det er svært at lægge en foderplan for fisk man ikke selv har mulighed for at observere, da der er mange faktorer som spiller ind.

Et godt sted at starte, er at fodre ca. halvdelen af hvad du selv tror er passende, og se hvordan fiskene udvikler sig. Taber de sig, øger du mængden lidt efter lidt, indtil fiskene ser ud som de skal.

Jeg foretrækker at fodre med piller/discs, fordi de bedst simulerer den fødesøgning fiskene bruger i naturen, men flagefoder med det rigtige indhold, er efter de flestes erfaring lige så godt (måske endda bedre, hvis man har fisk som har svært ved at gøre sig gældende, da det er lettere at få fat på for fisk der ikke kan "erobre" en disc).

Jeg plejer at fodre 2 gange i døgnet, hvoraf den ene gang består af tørfoder, og den anden enten cyclops eller rejemix.

Der står en del om det her: http://kim-jakobsen.dk/Freshwater/Articles/mbunaartikel1/mbunaarticle1.htm

jacob — 21. januar 2016, 14:50

Hvad er de gode argumenter for at bruge sticks ? Kan se de anbefales i tråden 🙂
Jeg aner intet om malawi 🙂

Bruger #669501 — 21. januar 2016, 15:08

#53 sticks er udemærket til store rov malawi. Der skal noget til at fylde de store rovdyr op:)

jacob — 21. januar 2016, 15:17

Jeg udstiller lige min manglende viden her...Men fiskene som trådstarter spørger til en da ikke store rov malawi ?

Bruger #669501 — 21. januar 2016, 15:37

Nej:D

Men sticks kan jo være lavet af mange ting. Der er også granulat.

KimJ — 21. januar 2016, 15:49

Nu fremgår det ret tydeligt, at der er tale om Tetra Cichlid Sticks, så det er ikke rigtig til at fortolke anderledes, end at det er foder der er beregnet til carnivore fisk, altså det modsatte af hvad der er tale om her.

Bruger #669501 — 21. januar 2016, 16:12

Tetra laver måske flere slags sticks?

Ole.N — 21. januar 2016, 16:24

Hej, tror jeg ser, hvad der findes i stedet for sticks. Findes der andre sticks?

KimJ — 21. januar 2016, 16:29

#58
Det gør de, men alle varianter er, uagtet at der er billede af Mbuna sammen med andre cichlider på bøtten, beregnet til carnivore fisk. Selvfølgelig kan man bruge dem som et supplement, hvis man er helt vild efter at det SKAL være en del af foderet, men hvorfor ikke bare bruge noget foder som er direkte rettet mod de fisk man har, når det nu er tilgængeligt?

http://www.tetra-fish.com/search.aspx#/?filter.brand=Tetra&q=cichlid sticks

KimJ — 21. januar 2016, 16:35

#59
Der er også Sticks, dog ikke fra Tetra, med et højt vegetabilsk indhold, og de er selvfølgelig lige så gode som flagefoder og granulat.

Jeg tror at SERA laver nogle grønne Sticks?

Bruger #669501 — 21. januar 2016, 16:36

#60 det er vi enige om. Jeg kender ikke til tetras sortiment.

Tropicals mbuna flager udgør 98% af alt mit foder.

Ole.N — 21. januar 2016, 18:49

Hej venner, kan det være disse sticks fra Sera i mener?

http://www.akvarieforretningen.dk/product.asp?product=4353

KimJ — 21. januar 2016, 19:08

#63

Nej, det er de her:

http://www.akvarieforretningen.dk/product.asp?product=3584

ThomasBallerup — 22. januar 2016, 11:45

Råprotein: 30%, Råfedt: 9,0 %, Fiber: 6 %, Aske: 8.0%.

Aske: 8.0%. ??? hvad pokker gør ASKE godt for ??

og hvad er RESTEN ?? der mangler beskrivelse for den anden halvdel af indholdet ?

Ole.N — 22. januar 2016, 11:48

Hej Thomas, det kan du da have ret i.....?

jacob — 22. januar 2016, 11:48

http://www.tossehuset.dk/koi-fodring.htm

KimJ — 22. januar 2016, 16:47

#65-66

Google er vores ven 😎

https://www.jbl.de/?lang=en&mod=products&func=detail&id=2289

Ole.N — 31. januar 2016, 21:44

Hej igen, jeg har nu fået endnu et akvarium hjem og der er Mbuna og Auloncara cichlider i. De bliver sidst i februar måned fordelt på et Mbuna akvarium og et Auloncara akvarium.

Nu er denne tråd jo om foder og her er, hvad der fulgte med og I må gerne fortælle, om det er det rigtige til disse fisk.

Foderet er et flage foder som hedder SERA Vegetable Diet og nogle cichlide piller som hedder Biodegeadeable plastic cichlid sticks fra Prodac. Hvad siger I?

MVH Ole

Nullepigen — 1. februar 2016, 10:53

Plastic cichlide sticks? Det er vel en fejl ik? Syntes du skal komme her og få en prøve på vores Mbuna foder fra tropical,så kan du se forskellen.
Alt det der forskellige foder du får ind ad døren er bare med til at gøre din forvirring større. Det bedste er at holde sig Til det man ved virker og er godt,de har ikke godt af at skifte foder hele tiden.

KimJ — 1. februar 2016, 12:12

#71

Hvis du fordeler foderet, så det grønne foder primært gives til Mbuna og "plastic Sticks" mest gives til Aulonocare, er du ikke helt galt på den.

Prodac Sticks er altså ikke lavet nedbrydeligt plastic 😀 Det er bøtten de er pakket i til gengæld.

ThomasBallerup — 1. februar 2016, 12:50

plastic Sticks
host host, var lige ved at få madpakken galt i halsen :-)

Ole.N — 1. februar 2016, 14:22

OK, det lyder fornuftig og jeg tænkte også - plastic - men mente jeg lige ville skrive alt der stod på bøtten*rødmer*

@Kim - det lyder fornuftig, det du skriver:)

@Nullepigen - tak for det. Jeg kommer forbi en dag:)

Ulf — 1. februar 2016, 17:35

# 47
Tingene er ikke altid så simple, som de her bliver fremstillet. Labidichromis caeruleus, som Ole har er i hovedsagen en insekt- eller sneglespisende fisk. En diæt som også Aulonocare også spiser. At fodre dem kun med plantekost a la Tropheus vil ikke være optimalt for de to grupper fisk.
Hilsen Ulf

Bruger #669501 — 1. februar 2016, 17:47

#76 ihvertfald en art der godt kan tåle en kraftigere kost end alm. Ved mbuna. Dog bliver de også kæmpe store hvis man bare hælder i dem..

Ole.N — 1. februar 2016, 18:22

Ja det er ikke nem at være nybegynder:)

Nu og senere, når jeg får det sidste akvariun, så har jeg Mbuna i et og Aulonocare i et andet og sådan bliver det også, når jeg får det hjem på 530 liter. Og så er der maller i akvarierne. Der er 7 maller i det store på 325 liter og 3 maller i det på 250 liter. Det er får sidst på måneden er på 530 liter:)

Jeg har dette foder indtil videre:
SERA Vegetable Diet
Cichlid Sticks fra Prodac
JBK Novo Rift
Tetra Chiclid Sticks
Algae Wafers

Hvis jeg skal have brugt ovenstående foder, hvilket foder går til Mbuna fiskene og hvilket foder går til Aulonocare og hvor meget pr. fisk i gennemsnit?
Og er der en Algae Wafers pr. malle efter lyset er slukket?

Tror det er et vanskeligt spørgsmål, men må jeg få nogle gode bud?

Ulf — 2. februar 2016, 07:42

Du har fået en masse bud på, hvordan folk fodrer deres fisk og som du oplever, er der sikkert lige så mange svar på hvordan man fodrer sine fisk, som der er indlæg i tråden.
Du må udfra, de råd du har fået springe ud i fodringsprojektet og gøre dine egne erfaringer.
Et råd vil jeg dog give dig. Tag billeder af dine fisk nu hvor du starter op. Kig på de billeder om tre måneder. Samling så dine fisk med billeder på nettet af fisk i naturen. Ser dine fisk tykke ud eller slanke i forhold til og juster din fodring efter det.

Jeg er selv så nørdet, at jeg laver mit foder selv - rejemix. De bliver fodret en gang om dagen og med en faste dag om ugen og den frosne klump direkte i akvariet. Det har fungeret for mig i over 30 år med malawierne.
Du skal nu selv finde din vej ud fra de teorier du finder rigtige. Sådan er det at være akvarist - held og lykke med det,

Hilsen
Ulf

Bruger #669501 — 2. februar 2016, 08:07

Husk også at kigge på holdbarhed på alt det foder du har fået. Det er også en faktor:)

Ole.N — 2. februar 2016, 13:25

@Ulf - tak for svar. En rigtig god idé. Får dine kun rejemix og hvilken opskrift bruger du?

@ Ken - det vil jeg gøre.

ThomasBallerup — 2. februar 2016, 15:45

nogle af mine er for tynde og nogle andre for tykke
så jeg kan ikke rigtigt justere mængden op eller ned, før det kommer til at gå ud over nogle, æv bæv
det virker lidt som om de mest effektive grov ædere, bare er så hurtige og vilde
at de mere langsomme og forsigtige får lidt mindre,
tricket med at kaste meget store mængder ned på en gang ser dog ud til at de fleste får en chance,
for der er en maks hastighed de kan sluge maden på, er der mere end dette, så suser maden forbi dem,
eller også holder jeg lidt for mange fisk, i lidt for store størrelses variationer sammen,
jeg er helt holdt op med at fjerne unger, eller gøre noget som helst ved hunner med skuffe.

at fodre med frosent mad, er der mange der advare i mod, og anbefaler optøgning først,
jeg har gjort begge dele og kan ikke sige det ene er bedre end det andet,
jeg har måske lidt mere underholdning ved at give frosne klumper, for så drøner de rundt og slikker på klumpen i længere tid.

Bruger #669501 — 2. februar 2016, 15:56

Det er ofte lidt svært at få det sammensat så man kan fodre optimalt. Man må indgå kompromis.
Jeg har selv to varianter af labidochromis Careleus, og de skal bare gå med ungfisk der får lidt ekstra foder. Ellers bliver de tynde:(

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.