Må man bruge salt til sydamerikaner?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Rachr55 — 1. februar 2016, 17:13

Hej
Jeg har fået lidt sygdom i mit akvarie, Hexamita (hulsyge).
Mine fisk som er hårdt ramt: Guldsøm cichlide
Endnu ikke synlige syge fisk: Cichla Kelberi, Jack dempsey

Har slået en Oscar ihjel for 2 mdr siden den var blevet rigtig dårlig, jeg har så brugt Hexamita fra eSHa, kørte en dobbelt kur og skiftede en masse vand! Nu er det så vendt tilbage og har angrebet min Guldsøm, hvad gør jeg for at komme det her til livs?

kan mine fisk tåle salt? Tænker på 1 g salt pr liter vand for at slå den her sygdom ihjel.

Bruger #669501 — 1. februar 2016, 17:59

Salt hjælper overhovedet ikke i det her tilfælde. Du skal enten prøve med hexamita eller noget antibiotika. .🙁

westermann — 1. februar 2016, 18:03

1. hexamita er en parasit og salt slår dem ikke ihjel (men jeg kan ikke forestille mig at de skulle tage skade af lidt salt i vandet. Det kan faktisk hjælpe fisken ved at lette udligningen af fiskens osmotiske tryk, således at de i stedet kan benytte deres energi på at bekæmpe sygdommen).
2. i henhold til Esha's brugsvejledning kan du tredoble dosis, hvis dine fisk er hårdt ramt
3. du skal iKKE skifte "en masse vand". Skift noget vand inden behandlingen og hold derefter fingrene fra vandet
4. husk at fjerne eventuelt aktivt kul fra dit filter samt sluk for UV filter

Rachr55 — 1. februar 2016, 18:12

Tak for svar..

Okay fint vil prøve og køre et 3 dobel dosis af hexamita.

Okay ang det vand skift er det noget du gider uddybe?
Antibiotika hvor fås det?

westermann — 1. februar 2016, 18:15

Vandskift - du kan selvfølgelig sagtens skifte vand EFTER behandlingen (som du sikkert plejer at gøre).
Du skal bare ikke gøre det medens du behandler sygdommen.

Rachr55 — 1. februar 2016, 18:34

Westermann
Okay super tak for det..
Skifter normalt ikke særlig meget vand, det plejer faktisk bare og passe sig selv.. Mine værdier i vandet ser fine ud, men kan bare ikke komme af med det hulsyge..
Ved der er nogle som skifter vand tit, men syntes ikke det er nødvendigt med så meget vand skift når værdierne er gode nok?
Eller er jeg helt forkert på den?

westermann — 1. februar 2016, 19:40

Der er 1000 meninger om vandskifte og hvor ofte det bør gøres.
Nu aner vi jo hverken hvor stort dit akvarie er eller hvor mange fisk du har i akvariet.
Hvis du kan give lidt flere oplysninger, er jeg sikker på at nogle cichlide eksperter kan komme med gode råd (jeg har ikke cichlider og aner intet om dem 😉).

Bruger #669501 — 1. februar 2016, 19:55

Nogle tykke bøger skriver om at dårlig akvarie hygiejne øger risikoen for feks. Udbrud af hulsyge og bugvattersot. Men jeg ved det ikke.

Rachr55 — 1. februar 2016, 19:58

Ja det er jo det der er, men kunne godt tænke mig og få det afklaret en gang for alle.. 😛

720l
1 stk 2 år gammel Guldsøm ca 18 cm
2 stk 2 år gamle Jack dempsey ca 14 cm
2 stk 6 mdr gammel 10 & 12 cm cichla kelberi (skal flyttes over i stører balje)

Rachr55 — 1. februar 2016, 20:01

Ja ken kætbak det har jeg også læst, og derfor ville jeg høre om der nogle med erfaringer som kan sige mig om det er nødvendigt og skifte vand?
Mit hulsyge kommer fra en Oscar som har smittet de andre, mine vand værdier ser fine ud.

Bruger #669501 — 1. februar 2016, 20:30

Kender du rovfisk.dk? Ham rasmus der har den, han ved rigtig meget om de srtore sydamerikanere. -han hedder "ras" her på siden.

Prøv at skrive til ham. Flink fyr:)

Ulf — 2. februar 2016, 03:24

#6
Du har ikke forstået nødvendigheden af vandskiftet. Du skriver, at dine vandværdier er i orden, derfor skifter du ikke/så meget vand, men du glemmer en vigtig begrundelse for vandskiftet er at mindske bakterietrykket på dine fisk. Det er netop der du nu har problemer.
Frem med vandslangerne og skift 1/3 af vandet hver uge, så vil du ikke få de problemer med hulsyge - som jeg ser det!
Hilsen
Ulf

KasperK/Lolland — 2. februar 2016, 12:39

Flere sydamerikanske cichlider er temmeligt sarte overfor manglende vandskift. Efter min mening, kan vandskift ikke overdrives.

Rachr55 — 2. februar 2016, 19:47

Hej Ulf
Tak for din kommentar.
Ja jeg må bare i gang hver søndag og så skifte lidt vand. Det vil jeg prøve og så se om de trives ved det. 👍

Rachr55 — 2. februar 2016, 19:54

Har bare en kammerat som har de samme fisk som jeg har, han skifter aldrig vand og han har haft akvarie i over 20 år. (Det akvarie han har nu har kørt uden vandskifte i over 2år) han har aldrig haft sygdom i akvariet!?.
Hvordan kan det lade sig gøre tænker jeg bare.
Hans vand ser beskidt ud men fiskene ser ud til og elske det.

Bruger #669501 — 2. februar 2016, 20:25

Hvis du har en lille snert af sygdom i dit akvarie, så kommer det sommetider i udbrud.
Din kammerat har måske bare et snorlige akvarie. Så er det måske ikke et problem i forhold til vandskift og sygdom.

SAC — 5. februar 2016, 00:55

Nej, salt er ikke sagen. Det er jeg enig i. Nu er dine fisk ikke af de mest følsomme. Mange sydamerikanere er jo deciderede blødt-vands-fisk, og alene tanken om at ætse dem med salt, virker forkert.

Sommetider ser det ud som om de midler, du nævner, ikke har nogen effekt alene. Derfor anbefales det flere steder, at man bruger dem sammen med metrodinazol. (Det er et mere konkret navn på det antibiotika, der nævnes højere oppe.)Se f.eks. den artikel, der er her på siden under navnet "hul-i-hovedet sygdom."

Det er så ganske rigtigt særdeles vigtigt at forsøge at fjerne årsagen til sygdommen, når/hvis fisken er blevet rask. Og sygdommen skyldes ganske rigtigt dårlig vandkvalitet, ensidig fodring eller stress. Immumsystemet er i hvert fald svækket - af den ene eller den anden grund. Nu nævner du, at de vandværdier, du kan måle, er fine. Men som der også nævnes, så måler du ikke bakterierne. Så jeg vil også anbefale jævnlige vandskift. Man får alligevel aldrig balance som i naturen. Det er muligt, at der er nogle, der har held med andre metoder, men det ændrer ikke min opfattelse. Fodrer du afvekslende nok? Sørger du for, at de jævnligt får noget grønt? Og noget andet, end tørfoder eller sticks?

Nu ved jeg så ikke, om jeg har forstået det helt rigtigt, men har du én guldsøm? Og det er den, der er syg? Fisk fra den gruppe har jo en særdeles stærk forplantningsdrift. En af de mulige årsager til sygdommen er stress. Det plejer nu at være fisk, der bliver mobbet af andre fisk, der kommer til at stå i et hjørne og siden udvikler hulsyge. (Spørg bare Discus-akvaristerne....) Men det KUNNE måske være en årsag, at den enlige fisk bliver stresset over ikke at kunne finde en at dele sine drifter med??? Bare en tanke...det var nemmere, hvis vi kunne spørge fisken....

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.