Sammensætning

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Bruger #884266 — 6. marts 2016, 16:31

Jeg vil lave et Mbuna akvarium med Saluosi, Trewawasae, Flavus m.m.
Vil det kunne gå at holde dem sammen med nogle Aulonocara?
Der er tale om 530 liters akvarie.

kasper11 — 6. marts 2016, 16:42

Aulonocara'erne vil ikke komme til deres ret med mbunaerne*skeptisk*

Bruger #528478 — 6. marts 2016, 16:44

Nogle siger det er muligt hvis bare Aulonocara'erne er størst.
Prøv at find KGTropicals på youtube. :-)

Nullepigen — 6. marts 2016, 16:51

Jeg syntes du skal holde dig til Mbuna 👍

Bruger #884266 — 6. marts 2016, 21:13

Tak for svar. Jeg synes jo at Aulonocara er vanvittigt flotte, men hvis de vil blive trynet af Mbunaerne, så ville det jo være synd.

Nullepigen — 7. marts 2016, 10:09

Rådet må være flere akvarier 😛(y)

Bruger #884266 — 8. marts 2016, 06:15

Ha ha Nullepigen.
Jeg måtte ned på knæ for at kæresten ville tillade mig et på 530 liter.
Når hendes børn er fløjet af reden måske...

Fik vand i baljen i går. 5 timer før dette billede blev taget stod akvariet helt tomt, kun med en Juwel baggrund limet i.

Tror det lykkedes helt godt at lave noget der kunne ligne et forsøg på en Mbuna biotop.

Nullepigen — 8. marts 2016, 09:01

Jeg tænker at hun ikke kan være hjemme hele tiden,og så kan der jo ups lige stå et akvarie mere en dag hun kommer hjem 😛

Det ser super godt ud 👍 bliver lækkert at få fisk i hva. ..

Bruger #528478 — 8. marts 2016, 10:53

Hvad så Henrik, har du fundet ud af hvad du gør? 😀

Bruger #884266 — 9. marts 2016, 04:02

Jeg holder mig til Mbuna.
I går kom der en smule planter i akvariet - lidt for farvernes skyld men også for at dække varmelegemet og indsugningsrøret til filteret.
I dag henter jeg lidt fisk. Ved ikke hvor store de er men de fleste er vist kun ca 3 cm. Så der går lidt tid inden der for alvor er liv og farver i baljen.
Der kommer Pseudotropheus Flavus, Pseudotropheus Saluosi, Labeotropheus Trewavase og Psudotropheus Acei (yellow tail) i. Derudover nogle Ancistrus til at hjælpe lidt med rengøringen.
Tænker jeg skal have nogle Psudotropheus Elongatus (Mpanga eller Neon Spot) og evt. nogle Golden Spec eller Maylandia Zebra yderligere.
530 liter må vel kunne rumme 30 voksne Mbunaer på sigt.

Bruger #884266 — 9. marts 2016, 04:03

Her er baljen med mine få planter:

Bruger #669501 — 9. marts 2016, 04:39

Du skal overveje om det er tid til fisk endnu. Det er MEGET hurtig ekspedition at få fisk i idag. 😛

Bruger #884266 — 9. marts 2016, 18:19

Ja jeg ved det godt, Ken.
Men hende den langhårede pressede jo også på. Nu skal der fisk i baljen. Kender du det? Nu havde jeg brugt 5 dage bare på at rengøre armaturet fra forrige ejer. 3 dage på at lave Porsa stellet om til et MDF beklædt møbel. Ventet to uger på mine Juwel Dark Cliff baggrundselementer... Jeg ville have ventet i hvert fald tre dage mere.

Jeg har selv en gang været i en situation hvor et 325 liters lækkede. Jeg fyldte fiskebestanden over i en spand (10-15 Lamprologus og Julidochromis på 10 liter vand), tømte akvariet, ringede til Avifauna i Kollund der havde et 325 liter stående på lager, hentede det og satte det op. Fra fiskene kom i en spand indtil de kom i et nyt akvarium med 100% frisk vand fra hanen (tempereret, så der var vand fra den varme hane også) gik der vel 12 timer.
INGEN fisk tog skade.
Og det alt vel at mærke uden at tilsætte Aqua Safe eller andet for at præparere vandet til fiskene. Temperaturen var tilpasset - intet andet.

Denne gang er vandet tilsat Aqua Safe og filter starter.

Jeg hentede 30 små Mbunaer i dag. Jeg var sikker på at de ville gemme sig - guderne skal vide at jeg har lavet gemmesteder nok. Men de svømmer rundt og nyder pladsen. Der er jo 4 arter, så når man holder mandtal én art ad gangen, så er det lykkedes for mig at se alle fisk ude i det frie svømmeområde.

Jeg ved at jeg har forbrudt mig mod et regelsæt ved at putte fisk i baljen 2 dage efter at vandet er hældt i. Øv, men sådan er livet af og til :-)

Nyd så lige et par snapshots fra i dag.

Bruger #669501 — 9. marts 2016, 18:22

Jeg kender det godt:D:D:D

Rigtig nydeligt i øvrigt:D

Bruger #884266 — 9. marts 2016, 18:33

Tak Ken.
Jeg er faktisk ret tilfreds.
Nu går der nogen tid inden jeg har nogen med skuffe - og da jeg kun har ét akvarium, må livet gå sin gang her. Jeg har dog lavet to "børnehaver" i akvariet. Dynger af mindre sten hvor unger kan smutte ind imellem hullerne, men hvor en sulten voksen ikke kan følge med.
Lige nu ser det ud til at cirkulationen er god nok til at der også kommer mad ned til "børnehaverne". Kun et spørgsmål om at give nok mad til at det ikke spises inden det sendes rundt i akvariet. (og naturligvis med lidt mere vandskifte som konsekvens)

Bruger #669501 — 9. marts 2016, 19:31

Jeg bemærkede godt detaljen. Det er rigtig godt tænkt(y)
Du er også godt hjulpet med hensyn til arternes overlevelse. På nær de saulosi får de yngel der er gode til at gemme sig:)

Der går i øvrigt en historie om at de pseudotropheus yellow tail fra itungi har en meget beroligende effekt på akvariets øvrige beboer. Lissom man kender det fra visse koi. Og rigtig flotte eksemplarer! Det er ofte en art der er rodet sammen.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.