sten som filtrerer

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

benitez83 — 22. marts 2016, 09:53

Hej!

Jeg mindes jeg engang læste om nogle sten til akvarie, som var fuld af huller. Disse sten skulle have en filtrerende effekt.Er der nogen som kender til disse sten, om de virker, hvor man kan få dem osv?

på forhånd tak

MortenDAD — 22. marts 2016, 11:01

Lavasten er relativt lette og meget porøse - har hørt om nogle der har brugt knuste lavasten som filter materiale, men det er ikke noget jeg har personlig erfaring med og kan ikke få øje på hvorfor det skulle være en god ide
Med tanke på de filtermedier der er til rådighed, burde det være muligt at finde et materiale der er lettere at arbejde med og som har større overflade pr kubik

KimJ — 22. marts 2016, 11:16

#1
Det er nok "Levende sten" du har hørt om. Det er en saltvandsting.

tankpasseren — 22. marts 2016, 11:27

Hvis det er til spandpumpe, så bruger jeg biobolde i plastik til biologisk filtrering. De kan jo genbruges altid, så når de først er købt, så er der ikke flere udgifter til det. Med mit filter fulgte sådan nogle hvide ringe med. De skulle blive porøs med tiden og skal udskiftes. De bliver brugt til mekanisk filtrering, så jeg tænker, at de bliver skiftet ud med plastik ringe til den tid.


AnneH — 22. marts 2016, 11:44

Hvis det er som dekoration nede i akvariet, skal man være varsom med at vælge lavasten, da kanterne er utroligt skarpe. De fik skåret skægtrådene af nogle af mine pansermaller, fordi jeg ikke vidste det. Derefter blev dekorationen ændret!

Hvis du vil have en god filtrering, kan det bedre betale sig at sørge for at have et godt filter og en god balance ml. fodring og vandskifte. Hvis det er som fyld til en spandpumpe, er bioboldene i #4 fine.

benitez83 — 22. marts 2016, 12:18

hej og tak for alle jeres svar.

Kimj: Det er de der "levende sten" jeg tænkte på. Havde vidst bare ikke fået med at det var en saltvandsting 🙁

Jeg har 2 udemærkede modulfilter på baggrunden i akvariet. Jeg var bare lidt nysgerrig omkring disse levende sten. Hvis de nu viste sig at være flotte, kunne man jo med god grund vælge dem som dekoration 🙂

KasperK/Lolland — 22. marts 2016, 19:30

Der findes faktisk en stenart, der kan benyttes i ferskvandsakvarier. Zeolit er en porøs stenart, der skulle have ganske gode filteregenskaber.

http://havedammen.dk/index.php?zeolit-filter

Meng — 23. marts 2016, 01:17

Knust lavasten er da ikke utænkeligt i et filter - de har en masse gode huller og ujævnheder, som bakterierne rigtigt kan sætte sig fast i...Jeg har ikke prøvet det, men jeg har da et par lavasten som ligger ubrugt pga. de skarpe kanter og overflader.*uhh*
Det skal da prøves en dag...😉

tankpasseren — 23. marts 2016, 06:16

Nej, det er der da folk som har beskrevet på forums, at de bruger. Man kan også bruge de der små brune "sten" til blosterkrukker, kan sgu ikke huske hvad de hedder*rødmer* Jeg bruger plastik fordi det er nemt og billigt på den lange bane. Som du selv skriver, bare baktusserne har noget at hage sig fast i, så virker det...resten er op til en selv og ens pengepung 🙂

KimJ — 23. marts 2016, 09:34

De sten #1 spørger til, skal jo ikke placeres i et filter for at virke, men er derimod en integreret del af dekorationen. Der er desværre ikke noget sidestykke til ferskvandsakvarier.

Dekorationen på billedet herunder, består af levende sten som, når de er kørt ind, vil være tilstrækkeligt til at kunne filtrere vandet i det pågældende akvarium (720L) med hjælp fra et skumfilter:

scn — 23. marts 2016, 09:39

#9
Du tænker på Leca letklinker (popnavnet Leca nødder bruges også)

tankpasseren — 23. marts 2016, 12:36

Nå ja Det er det de hedder!

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.