30L - første balje i 5 år

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

panoz — 3. april 2016, 22:58

Hej

Har fundet pladsen, og interessen for akvarier igen. Så et 30L er indkøbt, og ser således ud. Synes ikke jeg havde luftbobler sidst jeg startede en balje op. Har det nogen betydning?

Jeg har planer om at starte mit gamle 128'er op i slutningen af året, og så flytte cryp'ene over i den.

Nogen gode forslag til levende indhold i baljen?

scn — 3. april 2016, 23:05

#1
Luftboblerne forsvinder i løbet af en dags tid.

Ofte nævner fol Heterandria formosa som en kandidat for små akvarier.

Jeg vil sige det var oplagt at få nogle rejer der i, noget RCS, evt. rød eller orange sakura. De fås ofte ganske billigt ved privat salg.

Kugledyr — 4. april 2016, 12:43

Dario Dario, hvis du kan finde dem eller en kili-art

Hvis du ikke allerede har gjort det kan du kigge i "Back to Nature - nanoakvarier", der er en lang liste med beboere til akvarier fra 40 L og ned 🙂

jacob — 4. april 2016, 13:05

Jeg ville aldrig holde Dario dario i et så lille akvarium. Selvom arten er ret lille, er de temmelig stridbare indbyrdes.

Kugledyr — 4. april 2016, 13:42

Ja hannerne er stridbare... men en han og et par hunner skulle nok kunne gå, også når planterne bliver lidt større. Men hvad er dit forslag til indhold #4?

jacob — 4. april 2016, 14:25

God fornøjelse med at opdrive "et par hunner"...

Mutti1 — 4. april 2016, 15:05

En baby/lille-ancistrus til alger, så kan du flytte den over i dit 128 L når den bliver for stor og et par helena-snegle, hvis du vil forebygge en evt. invasion af snegle fra de nye planter:)

Tue T — 4. april 2016, 19:22

Velkommen tilbage i hobbyen 👍 fint akvarie du har lavet der, jeg vil sige heterandria formosa eller neoheterandria elegans, lidt zebrasnegle og nogle flotte neocaridina 😉

fishyfishy — 4. april 2016, 19:39

moskitobarber kunne også være et bud. eller endlers. eller en killiart

panoz — 4. april 2016, 21:06

Tak for feedback og ros :-) Hvad er det latinske navn for moskitobarbe?

Bruger #381101 — 4. april 2016, 21:16

Jeg vil sige det er for småt til endlers guppyer. Den eneste art guppy jeg ville sætte deri, er dværg guppyen (Poecilia obscura).

fishyfishy — 4. april 2016, 22:28

#10 boraras brigittae

MSV — 5. april 2016, 00:30

Dobbeltpost..

MSV — 5. april 2016, 00:30

Hvad med rejer? Der findes mange rigtigt flotte varianter af Neocaridina davidi, og uden fisk svømmer de faktisk ret meget rundt i akvariet 🙂
Neocaridina davidi er den nemmeste art af rejer at holde i vores hanevand, da den er meget hårdfør og yngler godt. Og så skal de ikke fodres hver dag, men kan nøjes med foder et par gange om ugen, da de også spiser alger og mikroorganismer, som findes naturligt i akvariet.

Jeg kan dog ikke anbefale at mikse varianterne, da det som regel ender op med vildform-farver, der er hhv. gennemsigtige, brunlige og grålige.

Bare et forslag i stedet for fisk 🙂

jacob — 5. april 2016, 11:21

Det er endnu aldrig lykkedes mig at finde nogle Dario dario hunner i en dansk butik. Hver gang jeg ser arten, så leder jeg efter hunner. Men altså uden held....Har en eneste gang set hunner i en tysk butik.

MSV — 5. april 2016, 19:15

Jeg har kun set Dario dario hunner fra Petra-aqua i Tjekkiet. Men så skal man have fat i en butik, som får fisk fra dem af - og det er desværre ikke altid en garanti, at disse små fisk overlever turen.
En af mine venner bestilte 10 stk. hunner. 9 døde ved ankomst. Den sidste hun lever dog i bedste velgående sammen med et par hanner.
Hos Petra-aqua går Dario dario under navnet "Badis bengalensis" og hunnerne kaldes for "Scarlet badis white".
De har dem på deres "weekly offer" liste en gang imellem, så det er bare med at forhøre sig hos sin lokale fiskepusher omkring en eventuelt bestilling.
Link til listen med denne fisk: http://www.petra-aqua.com/katalog.php?kat_id=17&lang=en

jacob — 5. april 2016, 19:35

Og under navnet Badis badis dwarf er der et billede af en Dario dario....Diplomatisk sagt har jeg aldrig nogensinde været imponeret af fisk fra Petra 🙂

MSV — 6. april 2016, 14:05

#17
Ja, man kan ikke være sikker på kvaliteten af fisk derfra.
Eller, at det er den rigtige art, man får.. En ven har oplevet at få Trichopsis vittata, selvom han havde bestilt Trichopsis pumila 😛

panoz — 9. juni 2016, 11:52

Jeg endte med 5 Galaxy Rasbora, 3 dværgsugemaller samt 3 snegle. Ydemere mere har jeg midlertidigt et par kakadue dværgcichlider gående. De kan tilsynladende godt lide deres midlertidige hjem, da de har ynglet flere gange. De kommer over i en 128'er senere på året.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.