Arowana i åbent bassin

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

jeppekp — 8. april 2016, 13:03

Hej alle sammen.

På mit arbejde har vi netop skaffet en mindre Arowana. Det er planen, at den skal gå i et 5000L bassin med 2 Red Tail Catfish og en Blå Kæmpegurami. Bassinet er åbent for oven og har desuden en stor glasvæg i siden, da det er en del af en udstilling i en såkaldt sommerfuglepark. Jeg ville blot høre om der er nogle der tror, at den kan finde på at hoppe ud af bassinet, når der er tale om så stort et volumen som den i forvejen har at bevæge sig rundt på. Om natten vil der blive trukket et net over bassinet, men det går ikke om dagen, da det netop er en del af oplevelsen at kunne stå og kigge ned på dem fra oven så vel som ind fra siden, for ikke at tale om at fiskene bliver fodret dagligt, når gæster kigger på. Hvad tænker I?

Mvh
Jeppe

scn — 8. april 2016, 13:19

Var det på den blå planet eller ...Nå det er der sikkert andre der kan huske. Jeg fik fortalt at de mistede nogle kolibrier. Først mistænkte man personalet for at glemme at lukke "slusen" ind til lokalet. Det viste sig at det var arowanaerne der tog sig en snack efter fyraften. Så hvis ikke frontglasset føres tilpas højt op, så tror jeg I får problemer. Også i forhold til folk/(børn der ikke kan holde hænderne indenbords.

Se eks. 1:15 eller 2:05 inde i denne video:
https://www.youtube.com/watch?v=-w8gn1AOyIA
Godt nok en gedde, men kunne en arowana ikke finde på det samme?

I Stockholm har den en sommerfuglepark kombineret med akvarium. Der er en bassin bl.a. med red tail, glasset er ført sådan ca. 50-60cm op, sikkert for at forhindre at børn fodre fiskene med en finger eller 5 :-)

jeppekp — 14. april 2016, 08:56

Ville den kunne gå i et 750L akvarie med 6 voksne pirater? Arowanaen er på nuværende tidspunkt ca 32 cm lang.

M Holm — 14. april 2016, 17:12

De ikke bare kan hoppe... Det ligger i deres natur... Så, måske hvis den ser en sommerfugl og føler sig småsulten?

- Jeg har dog ingen erfaring med selv at holde dem. Så jeg ved ikke så meget om deres (u)vaner i hjemmet...

https://www.youtube.com/watch?v=-YY0qCGrg8g

scn — 14. april 2016, 18:04

#3
Jeg vil sige nej. En fisk der bliver en god meter i længden har absolut intet at gøre i et 2m langt akvarium. Hvis man googler lidt ser man folk der nævner 1-2 inch (2,5-5cm om måneden i vækst det første år).

Se eks:
http://www.aquaticcommunity.com/arowana/silver.php
Der nævner de godt nok et 2m akvarium, men det er ikke af hensyn til fisken, det er simpelthen for at folk med "god samvittighed" kan holde fiskene privat i "små akvarier". Hvis den skal have svømme plads, så lad os sige 5-10 gange længden, og ingen private (eller måske en håndfuld) kan holde dem.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.