Opstart af sydamerikansk biotop - råd og vejledning søges :)
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
Theisenberg — 27. april 2016, 00:24
Jeg er ikke nybegynder men ej heller erfaren. Jeg har anskaffet mig et 260 liters (juwel vision) akvarium, som jeg vil starte op næste uge. Her kommer et par spørgsmål, jeg håber nogle af jer vil byde ind på 🙂 Mit tanke er at holde akvariet inden for de sydamerikanske/mellemamerikanske fisk og planter, da jeg har haft selskabsakvarium indtil nu, men godt kan lide tanken om en slags biotop. Jeg har købt en hel Ikea-pose med flotte trærødder som jeg vil arrangere i akvariet.
1: Hvilke arter af planter vil I foreslå at jeg anskaffer mig? - Jeg kan godt lide et akvarium med mange planter, men har ikke råd til det helt store CO2 udstyr, så de må ikke være for svære. Jeg tænker at jeg vil prøve at se om de får nok CO2, ved at bruge ét eller to sæt system60 fra Tropica, da jeg har gode erfaringer med ét sæt i mit 100 liters. (selvom tropica ikke selv anbefaler det til over 60 liters akv.) Derudover vil jeg anlægge bundgødning, også fra tropica, samt tilsætte flydende gødning. Mit lys er 2 stk 1000mm 54w t5rør, med reflektorer.
2: Jeg vil gerne have et lyst-(ish) bundlag, men dem jeg kan finde på internethandlen virker til at være ret småkornet, så måske er det dumt for planternes rødder? Har I nogle specifikke mærker af lyst (ikke nødvendigvis kridhvidt) grus I kan anbefale?
3: Med hensyn til dyr, forestiller jeg mig, at jeg vil have 4-5 Scalarer (jeg er lidt forvirret over de forskellige typer -altum osv?), 4 Dværgciclider måske sommerfugle, 15-20 stimefisk, evt rød neon. Derudover alge-spisende dyr: rejer, pansermaller og sugemaller osv. (men hvilke hører til i en sydamerikansk biotop?) Jeg modtager gerne kritik, og foreslag til andre arter. 🙂
Til sidst er nok bare at sige at jeg godt er klar over at de aldrig bliver en "rigtig" biotop, men bare det med at tingene kommer fra den samme del af verden, synes jeg er fedt.
Mange hilsner,
Theis
MSV — 27. april 2016, 01:04
Der findes et væld af planter fra Syd- og Mellemamerika i handlen. Heriblandt samtlige arter af sværdplanter (Echinodorus). Disse er dog meget nærings- og lyskrævende.
Da jeg selv har en sydamerikansk biotop og også gerne ville have lidt forskellige planter i det, lavede jeg denne liste inden, jeg begyndte at købe ind til det:
Alternanthera reineckii
Bacopa australis/caroliniana
Cabomba caroliniana
Hornblad (forskellige varianter - den er kosmopolit)
Echinodorus (forskellige varianter)
Eichornia diversifolia
Gymnocoronis spilanthemoides
Helanthium (forskellige varianter)
Heteranthera zosterifolia
Hydrocleys nymphoides
Lilaeopsis brasiliensis
Limnobium laevigatum (flydeplante)
Lobelia cardinalis
Mayaca fluviatilis
Myriophyllum aquaticum/elatinoides/mattogrossense
Najas guadalupensis (guppy græs)
Phyllantus fluitans (flydeplante)
Potamogeton gayi
Staurogyne repens
Vesicularia dubyana (christmas mos)
Det er kun et udpluk af planter, så der findes mange flere arter.
Jeg kan dog IKKE anbefale Myriophyllum.. Aldrig har jeg oplevet en plante, som kan tiltrække så meget snavs. Den bliver med tiden helt støvet af skidt i vandet, og kommer man til at puffe til den under f.eks. vandskift, så ryger der en masse skidt af den.
Alternanthera arterne er generelt røde planter, som er meget krævende at holde. De skal have kraftigt lys, masser af gødning og Co2 for at trives.
Men ja, jeg har nærmest ingen planter i mit sydamerikanske. Det er lidt befriende faktisk, når man har 8 andre akvariet FYLDT med planter 😛
Til gengæld er der rødder, grene og visne blade (primært bøg).
2. Jeg har i mit selskabsakvarie 1-2 mm lyst grus med bundlagsgødning under. Planterne stortrives i det.
Det minder meget om Akvastabil Neptun sand 0,5 - 1,5 mm, som fås hos lavprisdyrehandel.dk 🙂
3. Altum scalarer bliver for store. De kan nemt blive 40 cm høje. Så hold dig fra dem.
Hvis muligt, så anskaf et par. Det koster lidt ekstra, når de allerede har dannet par, men det vil give en bedre harmoni - de kan dog blive ret aggressive, når de yngler (ligesom sådan set alle cichlider).
Jeg ved ikke, om det vil være ideelt med sommerfugle sammen med scalar. Så det må andre lige komme ind på, da jeg ikke har ret meget erfaring med cichlider generelt.
Af stimefisk kan du vælge og vrage i en bred vifte af tetra fra Syd- og Mellemamerika. Selv har jeg en stime rødnæser (Hemigrammus bleheri), da jeg allerede har rød neon i mit selskabsakvarie. Og så stimer rødnæser virkelig flot.
Men ja, der er mange arter, som du kan vælge imellem. Bare husk, at hvis du får voksne scalarer, så skal dine stimefisk også være af en god størrelse. Ellers ender de bare som dyrt foder 😛
Alle arter af pansermaller i handlen kommer fra Syd- og Mellemamerika. Så der skal du ikke bekymre dig. Det samme gælder ancistrus, men jeg vil ikke anbefale at holde dem sammen, da ancistrus kan være ret territoriale omkring fodring, og de mere sky pansermaller trækker sig derfor ofte tilbage.
Rejer kan du godt glemme i sådan en biotop. Der findes ingen rejer i handlen fra Syd- og Mellemamerika endnu.
Husk, at når akvariet ikke er så stort, skal du kunne begrænse dig med mængden og arter af fisk 😉
ninkaen — 27. april 2016, 09:10
MSV — 27. april 2016, 10:46
Det er helt rigtigt! 🙂
Til gengæld går pansermaller fint sammen med Otocinclus, som er algespisere fra Sydamerika - akvariet skal dog være godt indkørt inden, man anskaffer dem, da der skal være nok med alger. De spiser selvfølgelig også foder, men algerne er vigtige for deres trivsel 🙂
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.