HJÆLP! syg Slørhale.
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
Kalekti — 10. juni 2016, 14:58
Jeg har et 120 l. Akvarie med et Claro 1000. l. filter, temperaturen er 24 grader, jeg har lys på 9 timer i døgnet, jeg har 10 kold vands planter fordelt i akvariet.
Jeg har to slørhaler, en regnbuefisk, en lille malle, tre majs snegle, to unions snegle. Jeg fodre mine slørhaler en gang om dagen med guldfiske flager.
Jeg skriver da jeg desværre har oplevet de sidste to dage at min ene slørhale er begyndt at lægge sig på siden i toppen af akvariet.
Jeg lagde først mærke til det igår, da den begyndte med den ændrede adfærd. Det blev gradvist værre, og til sidst lå den næsten konstant stille i toppen af akviret på siden. Den reagerede dog når jeg kom hen til akvariet og svømmede imod mig men endte hurtigt tilbage på siden. Jeg skyndte mig at udskifte 50.procent af vandet på bagrund af at jeg mistænkte iltmangel. I løbet af natten fik den det bedre og i morges havde den sin normale aktive adfærd. Den svømmede igen rundt overalt i akvariet. Jeg tog dog en vandprøve og skyndte mig til min fiskehandler som testede vandet. Han sagde du umiddelbart ikke var noget at spore og at jeg muligvis havde haft et ilt problem. I det min fisk om morgenen havde genoptaget sin normale adfærd tog jeg lettet hjem. NU er den begyndt på det igen. Da jeg kiggede til den kl. 1430, lå den igen på siden i toppen af akvariet, når man nærmere sig vender den sig om og svømmer rundt men ender på siden igen.
Nu er mit spørgsmål, er der nogle af jer der kan hjælpe??
Kan den være ramt af sygdom, eller er det min vand kvalitet?
skal jeg forsøge mig med endnu et vandskift eller kan jeg risikere at ødelægge bakterier kulturen ved for megen vandskift?
Jeg håber i kan hjælpe mig, holder virkelig meget af mine to slørhaler.
Venlig Hilsen Kalekti.
Dujo — 10. juni 2016, 15:18
Din fisk lyder som om den er ramt af svømmeblære problemer. Det er desværre ret udbredt blandt slørhaler, grundet deres fremavlet krop. Du kan prøve følgende for at hjælpe fisken:
Stop med at fodre med flager. Flager flyder på toppen af vandet og derfor får fisken luft med i maven når den spiser dem. Dette kan skabe pres på svømmeblæren og gøre at den ikke kan regulere blæren som den normalt kan.
Fodre i stedet for med synkende pellets. Jeg kan anbefale Hikari (ikke dem til koi, de flyder også), Naturefoods eller New Life Spectrum. Alle disse kan købes på forskellige danske akvariehjemmesider. En anden god spise er Rephasy Gel. Her skal du købe Solient Green eller Super Green. Begge dele skal blot mikses med kogende vand, røres rundt også kan du fodre med det direkte fra køleskabet i små bidder. Ellers kan du få andemad (planten), som flyder i toppen af akvariet og som slørhaler elsker at spise.
For at hjælpe din fisk nu og her, så fodrer du med kogte ærter uden skal, der er skåret i mindre stykker så fisken kan spise det 1 gang om dagen, hver dag i 3 dage. I mellemtiden skifter du 50% vand hver dag og gør bunden grundigt rent. Giv din slørhale ærter 1 gang om ugen hvor du ikke giver andet mad den dag. Læg dette en eller to dage før du skifter vand i akvariet, da det sætter godt gang i "systemet" på fisken. Dette hjælper på fordøjelsen hos fisken og vil hjælpe på presset på svømmeblæren.
Håber det hjælper.
Kalekti — 10. juni 2016, 16:01
Jeg vil straks løbe ned og købe en pose ærter!🙂 så håber jeg det hjælper.
Tusind tak for det hurtige, uddybende svar og instruktion. Det sætter jeg stor pris på.
Venlig Hilsen
Kalekti
Dujo — 14. juni 2016, 20:24
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.