Led lamper til plateakvarie

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

tullfreak — 7. august 2016, 15:53

Mit gamle akvastabil akvarie Mark II, 325 L er ved at være udtjent og jeg er brændt meget varm på akvastabil move akvarie 576 L, som ser ud til at have en del forbedringer i forhold til mit Mark II. Jeg planlægger er planteakvarie med et godt bundlag af rødler, noget jeg i øvrigt ikke har prøver før, altså det med rødleret. Jeg overvejer så samtidig at investere i akvastabils led lamper. Er der nogen der har kendskab eller erfaring med disse? Det er sikkert rigtigt flot i forhold til mine gamle T5 lysstofrør, men duer de til planter, og hvor mange skal jeg have til et akvarie med dimensionerne 160x60x60? Jeg har vist nok et sted læst noget mindre positivt om dem men der sker jo hele tiden noget nyt, så jeg ved ikke om det var nogle gl. Modeller jeg har læst om. Jeg har ikke umiddelbart planer om CO2 -anlæg, da jeg ikke har mod på dette (bøvlet og koster vel en bondegård?)

Jeg håber samtidig at få svar på følgende spørgsmål: Mener at kunne huske at der er en gl. Tommelfingerregel om at man skal have lys svarende til ca. 1 W. Pr. Liter vand. (Dog afhængig af planterne). Så vidt jeg husker er T5 rør der passer til 325 L på 34 W. Det svarer til at jeg så skal have ca. 10 rør i *blink*.Der må være noget jeg har misforstået, men er der nogen der kan forklare mig dette?

Det var en lang smøre, men håber der er nogle kloge hoveder og venlige sjæle, som gider hjælpe.

Bruger #937779 — 8. august 2016, 12:09

De fleste af dine spørgsmål vil du kunne finde svar på, på tropicas hjemmeside og på akvariegoedning.dk. Jeg synes personligt, at akvariegoedning.dk er den bedste men det er der forskellige holdninger til.
Angånde lys kontra planter, så er det smarste, at man planlægge sit akvarie inden man går i gang, det vil sige, at man finder planter der matcher det lysniveau man kan give dem, at man forholder sig til om man vil give gødning og om man vil sætte et co2 anlæg til. Man kan sagtens finde smukke planter, der ikke har brug for gødning og co2, men udvalget er selvsagt mindre end hvis man tilsætter både co2 og gødning.

I forhold til dit 325 liters så mener jeg der er 54 watt i de rør, hvilket betyder, at du skal have ca. 6 stk. Sætter du så paraboler på også, så kan du X antal watt med en faktor 1,25, sådan ca.
Du kan se her hvordan jeg har gjort i mit: http://www.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=1642003

tullfreak — 9. august 2016, 19:49

Tak for svaret Kristian. Jeg har allerede læst en hel del på de 2 hjemmesider du henviste til. Meget interessant læsning selv om det nogle steder bliver noget teknisk, så jeg skal nok lige have læst noget mere. Jeg håber lidt at der er nogen der har erfaring med LED lamper fra akvastabil. De har flere modeller/farver. Jeg forestiller mig 3 lamper, men skal det være 2 varmhvide og 1 alm. Hvid eller omvendt eller noget helt 3. Skal jeg evt. Blande med T5? På akvarigoedning mener jeg at Jørn argumenterede at undlade den varm-hvide (røde), da der var nok rødt i de alm. Hvide, og at de varmhvide var knap så kønt at se på, men jeg mener det var en generel betragtning og ikke specifikt lamper fra Akvastabil.

Med hensyn til tommelfingerreglen kan jeg tilføje at jeg har Effectline dobbeltarmatur med parabol altså med 2 rør, og du har ret det er 2 x 54 W = 108 x 1,25 = 135 W. Jeg har så efterfølgende fundet ud af at der kun skal ca. 0,5 W pr liter til middelbelysning og ikke 1 W som jeg skrev. Det er dog nok fortsat i underkanten det jeg har, men jeg kan vel aldrig få mere end 2 dobbeltarmaturer ned i lampen altså 4 rør? Det betyder vel at jeg aldrig kan få nok lys med disse lamper hvis jeg vil prøve lyskrævende planter? Dette afføder min interesse for at prøve noget andet og gerne LED, men da det er noget dyrt vil jeg være sikker på at få noget for pengene.

Kan det passe at akvariegødning ikke sælger bundlagsgødning mere. Ser ud til at der er udsolgt og at det har det været længe? Så må jeg finde et alternativ evt. Tropicas.

Method01 — 9. august 2016, 20:27

Hej

Jeg er selv på udkig efter LED til mit akvarie.
Jeg satser på at købe nogle når der kommer løn igen 😀

Mit valg bliver imellem følgende:

Aquatlantis Easy LED Universal Freshwater
http://www.aquatlantis.com/index.php?id=355&tbl=registos
De har en rigtig høj Lumen og 1 stk af disse vil svare til 2 x T5HQ

En anden som jeg synes er meget spændende er Econlux SunStrip
http://www.econlux.de/Documents/PDF/SolarStinger_SunStrip_LY01.pdf
Denne har en lidt højere lumen end Easy LED, men er til gengæld også dyre. Denne kan b.la. købes hos Janus i Skanderborg.

Et billigere alternativ kunne være Beamswork hi lumen. Det er meget billigere end de 2 overstående og jeg har kun læst godt om denne.


Jeg har tænkt mig er beholde 2 T5 rør og så starte med 1 led, hvilket gør at jeg får lidt mere lys end nu og forhåbentligt et flottere lys.

Håber at noget af dette kan bruges.

Bruger #937779 — 9. august 2016, 21:51

#3, man kan næste altid sætte lidt ekstra LED ind i lampen og man kan jo godt kombinere LED med T5. Jeg har fået mast næste 60.000 lumen ned i min akvarielampe. I forhold til gødning, så har jeg sammensat mit bundlag af økologisk højmosetørv, rødler (den billige fra bauhaus) og så rexolin. 8 gram rexolin/ 1 kilo rødler. Man kan muligvis lave et bedre bundlag, men opskriften fungere super godt og det er en opskrift jeg har fundet inde på Jørns side, altså på akvariegoedning. Jeg synes jeg så, at man stadig kan købe rexolin på akvariegoedning.

#4, vil du ikke skrive når du har fået nyt lys i hvis du køber Aquatlantis Easy LED Universal Freshwater. Jeg har længe haft kig på dem, men jeg synes de er lidt for dyre, og jeg har ikke kunnet finde nogen der har erfaring med dem...

brib — 9. august 2016, 22:03

Et lille diskret planterør der kun bruger 25 watt ( mod normalt 58 watt ) skal helt sikkert sætte gang i planterne ) Problemet er bare at hele huset ligner et bordel når man tænder det 🙂

Bjarne V P — 11. august 2016, 15:43

Jeg har Aquatlantis Easy LED Universal Freshwater i mit Rio 125 liter.
Jeg synes ikke det giver nok lys fra sig og lyset er meget blåt.
Jeg har tilføjet en LED liste fra Terrajova på 3000 kelvin, for at få lidt mere farve.
Jeg vil ikke anbefale Aquatlantis Easy LED Universal Freshwater.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.