CO2 udstyr, hvad skal jeg vælge?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Andersine — 22. november 2016, 22:16

Jeg går og leger seriøst med tanken om at investere i noget CO2 udstyr til mit 96 liters akvarie (og måske senere også i mit 54 liters, der står tæt på). Efter at have læst rundt omkring på nettet om de forskellige nogenlunde billige nano-sæt fra fx Tropica og Ista, har jeg efterhånden fravalgt dem pga. for dårlig kvalitet.

Jeg er kommet frem til, at jeg vil have et stabilt system med solonoid, og en regulator af nogenlunde kvalitet, uden dog at skulle investere alt for mange penge. Som udgangspunkt vil jeg bruge en Sodastream patron.

Jeg har kigget på systemer fra CO2supermarket.co.uk og CO2art.co.uk. Er der nogen der har erfaring med dem? Er det pengene værd eller er det også noget skrammel?

Hvad skal jeg vælge? Jeg er totalt uerfaren og i syv sind.

Mvh
Tove

Spangaard — 22. november 2016, 23:14

Jeg har super god erfaring med stumperne fra CO2supermarket. Bruger flaskerne fra Sodastream maskinerne pga pladsmangel (de er ret slanke). 450g for for ca 100 kr og flaskerne kan ombyttes i Imerco, Kop&Kande + mange andre steder.
Det er ikke den billigste løsning, men til mit forbrug til 180l er det ret handy. CO2supermarket havde et kit med omformer, regulator, solonoid mm.til Sodastream flaskerne.

Andersine — 23. november 2016, 16:37

Det lyder godt. Så vil jeg gå videre ad den vej. Vi bruger sodastream flasker i huset i forvejen til familiens store forbrug af danskvand, så det må være det nemmeste. Jeg gå ud fra, at det forbrug af CO2 der bliver til akvariet ikke vil belaste budgettet nævneværdigt.
Jeg skal dog lige have nedbrudt de sidste rester af min psykiske barriere mod at investere så mange penge i udstyr til ren luft, men jeg kan mærke, at der ikke er langt igen :-)

Spangaard — 23. november 2016, 17:04

Held og lykke med din psykiske barriere; jeg har det sværere ved at købe hestelort til roserne 🙂

Glæd dig til flotte grønne planter i akvariet og kniber det, kan du lave tonic på Sodastream'ren. Efter et par store G&T's, ser alting grønnere ud - også prisen ;-)

Bjarne V P — 23. november 2016, 18:28

Jeg overvejer også en sodastream løsning.
Overvejer dog dette sted, hvor det er billigere:
http://aqua-labs.com/shop/co2-acessories/set-of-co2-system.html

Andersine — 23. november 2016, 20:18

#4 Ja, du har fuldstændig ret. G&T kan være en god løsning, når barrierer skal nedbrydes :-D. Hestelort til roserne har jeg til gengæld aldrig brugt penge på..., men kolort i sække har jeg købt i dyre domme næsten uden at blinke :-D

#5 Hov, det sted har jeg ikke set før. Prisen ser da noget interessant ud. Ved du noget om kvaliteten, eller har du set eller hørt anmeldelser?

Bjarne V P — 23. november 2016, 20:26

Det er et firma i Hong Kong, man køber direkte ved. Fragten er gratis, men der nok lang leveringstid.
Tror kvaliteten er magen til CO2supermarket.

Andersine — 23. november 2016, 20:40

Ja nu kan jeg se, at det er en adresse i Hong Kong. Umiddelbart er jeg nok mest til at handle i EU, så jeg holder mig til CO2supermarket indtil videre. Vi (mest min mand selvfølgelig ;-) ) har købt en del billigt crap fra Østen, som ret hurtigt er endt i skraldespanden. Det vil jeg helst undgå i dette tilfælde :-)

Bjarne V P — 23. november 2016, 20:51

Synes produkterne ser meget ens ud. Tror jeg prøver Aqua labs 🙂
Der er en del sparet.

KimJ — 23. november 2016, 21:46

Husk at der kommer moms, evt. told + et fast gebyr på ca 260 kr oven i prisen, hvis man handler uden for EU.

Method01 — 24. november 2016, 08:15

Jeg kan helt klart anbefale c02supermarket. Jeg har bestilt mit co2 anlæg derfra som jeg bruger i mit 350 l akvarie. Kvaliteten virker rigtig god og prisen er kanon i forhold til hvad du kan få herhjemme.

Jeg har efterfølgende bestilt nogle småting fra siden også. Altid en hurtig levering 🙂

Bjarne V P — 24. november 2016, 09:54

#10
Korrekt, at der kan komme ekstra udgifter. Men der er stadig sparet 200,- på et komplet sæt, ved at hente det ved aqua-labs.
Minus er selvfølgelig leveringstiden fra Hong Kong, nogen der har erfaring med hvor lang tid der kan gå?

Michael B — 24. november 2016, 10:21

Regn med ca. 30 dage leveringstid fra østen

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.