Min Platy er underlig

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

mone120 — 23. november 2016, 22:10

Hej alle!
Vi købte for en lille måned siden et lille 5L akavarie med vores elskede player: Bacon og Halal

Selvom vi nogle gange har skiftet et par kopper vand ud med noget frisk, og renset vores pumpe én gang om ugen synetes vi hurtigt, at akvariet blev grumset. Derfor anskaffede vi os for en lille uge siden Johnny Depp, som er en lille sød sugmalle.

Fra starten af har bacon skidt ufatteligt meget, men vi tænkte at han blot var en dreng. Dog har han den sidste uge været meget i overfladen, og når han ligesom har forsøgt at svømme ned af, blev han trukket op igen, som om han ikke havde kræfter nok til at svømme ned.. Vi konkluderede lidt for os selv, at den lille stakkel nok havde luft i maven. MEN da vi vågnede til morgen manglede han toppen af sin hale, og da vi kom hjem fra arbejde var det meste af den væk..... Umiddelbart har Halal og Johnny det godt, og hygger sig.
Er Bacon syg, eller er det en mulighed at Johnny har taget et par bidder af ham?

MSV — 23. november 2016, 22:24

Nu tænker jeg umiddelbart, at det her er en joke, men da jeg gerne vil behandle alle folk lige, skal jeg nok prøve på at komme med et kvalificeret svar.

Akvariet er for småt til fisk af nogen art.
Derfor vil der hurtigt opbygges affaldsstoffer i farlige mængder, som gør fiskene syge.
For at undgå dette vil jeg anbefale jer at få fat i et 54 liters startersæt og sætte det op hurtigst muligt.
Lav 50% vandskift i det lille akvarie dagligt indtil, at 54 literen er kørt ind (det tager omkring 14 dage).
Nu står der ikke noget om pumpe/filter i det lille akvarie, men hvis der mod forventning skulle være sådan et, så klem svampen fra det i vandet på det nye akvarie for at kick-starte bakteriekulturen.

Flyt fiskene over i det nye og meget større akvarie, når de 2 uger er gået, med mindre der har været mulighed for at få bakteriekulturen flyttet via filter. Hvis det sidstnævnte er tilfældet, er det nye akvarie klar til fisk efter en uge. Undlad at flytte vand med, da det alligevel ikke gør noget godt.

mone120 — 23. november 2016, 22:51

Det er ikke en joke. - vi hygger os bare gevaldigt med vores fisk.

Men da vi købte akvariet, godkendte manden i butikken akvariet samt viste os de fisk vi kunne vælge imellem som ville passe til akavariet. Vi har som nævnt en pumpe i, som ofte bliver renset.

Men vil det sige, at du mener han er syg af bakterierne, og at det dermed ikke er Johnny der har spist af ham? For vi er jo selvfølgelig ikke interresseret i at vores fisk spiser hinanden

MSV — 23. november 2016, 22:57

Stol ikke på sælgeren i dyrehandlen. De ved som regel ikke en dyt omkring akvariefisk, og deres krav til plads, men tænker mere på at tjene penge.
Det er affaldsstofferne, som fiskene udskiller, som gør din fisk syg.

Til platy anbefales det at have dem i minimum 60 liter, men et 54 liters er fint for et par få stykker, som du har.
Reference: http://akvariesiden.akvariefisk.dk/species/show/?ArtID=10780

Så jeg vil virkelig anbefale jer at anskaffe et 54 liters startersæt til jeres fisk, da de risikere at dø før tid på så lidt plads. Platy er kendt for at svømme meget, og der kan der næppe være plads til i det lille akvarie.
Ud over dette, vil sugemallen også vokse sig større. Hvis det er alm. ancistrus, bliver de gerne 12-15 cm. Derfor skal de også i et større akvarie.
Reference: http://akvariesiden.akvariefisk.dk/species/show/?ArtID=10783

mone120 — 23. november 2016, 23:01

Vi havde også tænkt os, at aflevere den tilbage til dyrehandlen når den begyndte at vokse. Men tak for svar! Vi vil kigge nærmere på et større akavarie ??

Sølz — 24. november 2016, 00:50

Hvis I går ind under artsbeskrivelser øverst på denne side, vil I finde nogle gode vejledninger omkring akvariehold - især egnet til begyndere.

Og ja, jeg troede også først, at denne tråd var en joke:P.
I er desværre bare ikke vejledt ordentligt af den sælger, hvor I har købt akvarium og fisk - giv ham en STOR skideballe og aflever det hele retur med krav om pengene tilbage.

Læs om akvariehold, find en anden dyrehandel, som ikke vil snyde jer, kontakt en lokal Akvarieforening og få gode råd.😉

MortenDAD — 24. november 2016, 09:36

Med en sådan rådgivning burde din dyrehandler sortlistes! ;(
Det er pinligt at lave så ringe vejledning! ;(

Få fat i noget plads til dine fisk, et startersæt kan oftest købes for omkring 400, (alt incl) så gør dig selv og dine fisk den store tjeneste at købe et nyt hjem til dem.
https://akvariestuen.dk/akvarier/1332-eheim-54-ltr-startersaet.html

Dit 5 ltr kan du så bruge til nogle rejer og et par snegle.

fishyfishy — 25. november 2016, 08:05

et 54L kan oftest købes brugt for omkring 100 kr. kun med lys så skal der lidt tilbehør til burde 200 kr. strække til et fint 54L brugt

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.