630 liters Discus akvarie

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Bruger #937779 — 21. januar 2017, 23:35

Efter at have brugt de sidste tre måneder på ikke at få det til at lykkes at holde vf discus i mit planteakvarie, lhar jeg måttet give op. Mine nye discus venner har derfor fået et nyt hjem og de har takket øjeblikkeligt med ikke at se så stresset ud og være fremme hele tiden.
Sikke en smuk fisk discus er når de faktisk kommer frem og svømmer rundt:)
Lige et par aftensbilleder.






westermann — 22. januar 2017, 00:53

Godt at det lykkedes 👍
Og tillykke med det nye akvarie - det ser rigtig godt ud.

Jonatan klit — 22. januar 2017, 08:39

det ser alligevel super godt ud 🙂..
hvad så med dit 840 liter?
skal det lukkes ned?

Bruger #937779 — 22. januar 2017, 08:49

Godmorgen
Mange tak, jeg tror virkelig også, at jeg bliver glad for mit nye akvarie. Men jeg overvejer om ti fisk er lige rigeligt i takt med at de bliver voksne.
I mit 840 er der stadig en del apisto'er og nogle forskellige maller og så har jeg netop købt 8 bittesmå vf Peru Scalare. Så nu kan jeg sænke temp og bruge almindeligt vand igen... måske suppleret med lidt regnvand:P men det skal op og køre igen som et planteakvarie/scalareakvarie.

Jonatan klit — 22. januar 2017, 18:25

det lyder super godt, kommer der en ny tråd?
elsker at følge scalare under væksten 😀.
har selv 6 stk. rio nanay, hvor 5 er vf 🙂

Bruger #669501 — 22. januar 2017, 18:31

Super flot og fint Kristian.
Det er virkelig dedikeret;)

Bruger #937779 — 22. januar 2017, 19:20

Mange tak:)
Ja, der kommer nok en ny tråd, når jeg lige har fået ryddet lidt op i akvariet...

KimJ — 22. januar 2017, 20:37

Det er ikke så ringe endda...😎

Hvor store er forskellene i temp. og vandværdier på dette akvarium og det gamle?

Bruger #937779 — 22. januar 2017, 22:40

Mine Discus går ved samme temp. og værdier som tidligere, hvilket vil sige en TDS på 180, pH på 6,2, kh på 3-5 og 28 grader.
I mit planter akvarie er kh på 6-7, pH på 6,8, TDS kender jeg ikke og 25 til 26 grader ( det bliver varmere i løbet af dagen pga. lyset).
Jeg overvejer om man kan genbruge noget af vandet fra discusakvariet til planteakvariet... Vandet er jo ikke super beskidt og den let forhøjede nitrat vil jeg jo gerne have til mine planter. Er der nogen, der har erfaring med den slags?

Bruger #937779 — 25. januar 2017, 20:05

Det er jo blevet helt en fryd at holde discus. Jeg synes de bliver finere og finere for hver dag, der går. Selv de stressede og tynde fisk spiser nu og svømmer frit rundt. Jeg kan dog se, at der ganske langsomt begynder at komme territoriale kampe igen... og så er der måske ved at blive etableret et par:) et par aftens foto.




Bruger #669501 — 25. januar 2017, 20:29

Super flotte fisk.

Bruger #937779 — 26. januar 2017, 15:20

Mange tak:)

Blak — 26. januar 2017, 18:18

Det ser rigtig godt ud Kristian 👍

Bruger #937779 — 27. januar 2017, 19:32

Mange tak Blak. Hvordan går det med altummerne?

KimJ — 28. januar 2017, 09:14

Man får jo helt lyst til selv at slippe et par discus ud i baljen...😀

Bruger #937779 — 28. januar 2017, 09:44

Hvis det er til dit planteakvarie, så må jeg desværre sige, at det har jeg rigtig dårlig erfaring med. Planterne elskede ikke den høje varme, discusserne kunne jeg ikke få til at trives med det stærke lys og endelig så er det temmelig besværligt at rense bunden ordenligt med alle de planter. og jeg havde endda fået det at vide på forhånd her inde*blink*. Men discus er en fin fisk....
Jeg har ellers altid grinet lidt af de der nørder, der selv samler regnvand, bruger RO vand, sænker pH og måler værdier hele tiden; men jeg er totalt ramt af nemesis:D

Bruger #669501 — 28. januar 2017, 10:16

Er man ikke hjulpet lidt hvis man får nogle dansk opdrættede discus?
Ift. Følsomhed?

Bruger #937779 — 28. januar 2017, 10:56

Det er man sikkert... jeg synes jeg har hørt lidt forskelligt og jeg har generelt ikke været så optaget af opdrættede, da det er vf jeg har. Generelt så er jeg jo stadig meget grøn i forhold til discus, det er jo kun 3 måneder siden jeg købte mine;) Vi skal nok have fat i sådan en som Langebæk for at få et kvalificeret svar.

Bruger #669501 — 28. januar 2017, 11:08

Du har ihvertfald sat barren højt.
Men hvis det er de flotte naturlige discus der trækker, så er det jo sådan Det må være.
Respekt for det:)

Bruger #937779 — 28. januar 2017, 11:18

Ja, man kunne sikkert have gjort den nemmere, men det ser ud som om, at der er ved at komme ro på:)der er jo heldigvis masser af hjælp at få!

Blak — 28. januar 2017, 12:47

De har det fint :-)

Bruger #937779 — 28. januar 2017, 12:52

De ser flotte ud:-) Ser noget til eventuel pardannelse?

KimJ — 28. januar 2017, 15:09

#16
Nej, det bliver ved fristelsen. Jeg har prøvet Discus i et prydakvarium, og fået det totalt smadret. Det gik dog først rigtig galt da de ynglede, og jeg valgte at fodre ungerne op i akvariet *doh*

Bruger #937779 — 16. februar 2017, 13:43

Lige et par billeder fra i aftes. Der er nu kommet blade og pansermaller i:)

Bruger #669501 — 17. februar 2017, 06:30

Fantastisk flot! De discus er stadig godt tilpas i deres nye omgivelser?

Bruger #937779 — 17. februar 2017, 07:53

Godmorgen
Ja jeg synes de ser ud som om de trives. Der er dog stadig et par stykker der er tynde, men de spiser og ser ud som om de begynder at tage på... så jeg håber det bliver godt:)

Bruger #937779 — 17. februar 2017, 07:58

Bruger #669501 — 17. februar 2017, 09:20

Det er vel meget naturligt med vf. Discus:)

langebæk — 18. februar 2017, 21:59

At få sul på kroppen af en vf discus tager desværre lang tid og ikke noget der lige sker på et par uger, jeg kan ikke huske hvad du fodre med men brug masser af artemia, Mysis og krydder det med frysetørret tubifix gerne flere gange om dagen så er du godt på vej, samt vandskifte

Er du blevet dus med syren?

Bruger #937779 — 19. februar 2017, 00:06

Jeg fodre med et bredt udvalg af frost foder. Fiskene foretrækker SV2000 og artemia, men de får også myggelarver, mysis, flagfoder og granulat. Jeg har haft svært ved at få dem til at tage granulat, eller halvdelen af dem, har jeg haft svært ved at få til at tage granulat. Men jeg har i en længere periode mast granulat ind i frostfoderet og nu ser det ud som om, at de begynder at tage granulat uden andet. Når jeg er lidt insisterende i forhold til at få dem til a tage granulat, så er det fordi jeg periodevist arbejder meget, og jeg i de perioder har svært ved at nå at fodre dem mere end en gang dagligt. Jeg er derfor afhængig af foderpumpe.

Jeg skifter vand to til tre gange ugentligt ca. 250 liter, hver gang. Jeg bruger halv regnvand så jeg er lidt afhængig af vejret:)

Syren er totalt nemt at bruge:) Faktisk er det så nemt, at jeg og bruger pH sænket vand i mit planteakvarie også. Jeg har en 200 liters regnvandstønde uden for vinduet, hvor jeg har sænket pH'en til 3,8. Når jeg så blander regnvandet med hanevand i forholdet 45%/55%, mest regnvand, så giver det en pH værdi på 6,2, en kh på 5 og en TDS på 180. Regnvandet er meget stabilt i forhold til TDS og ligger ret fast omkring 16 TDS og en pH på 7,5
Jeg er meget positivt overrasket over hvor stabil syren er eller hvor stabilt pH'en ligger når man bruger syre. Jeg måler pH eftermiddag og aften, i forbindelse med fordring og den er helt stabil.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.