Umuligt at undgå vandskader?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Ny-fisk — 26. april 2017, 20:31

Jeg har læst nogle tråde herinde omkring det at få akvariet i vater. Flere siger at alle med akvarie i længere tid har prøvet at få store mængder vand på gulvet..det bekymrer mig da lidt. Hvis alle prøver det - begyndere som garvede - vil det så sige at det er umuligt at undgå?
Mit akvarie står i vater på den lange led, men ikke helt på den kort led. Det står på et akvariebord med flamingounderlag mellem bord og akvarie. Det er på 110 L. Det er lidt af en gyser at tænke på 110 L. vand ud på et parketgulv...skal jeg være bekymret?

Bruger #669501 — 26. april 2017, 20:47

Bare dit akvarie ikke vrider sig ud af vater, så går det:)

Ny-fisk — 26. april 2017, 20:50

Ja, tak 😉 ...og hvordan undgår jeg så det?

HenningS — 26. april 2017, 21:45

Om akvariet står vater har kun kosmetisk betydning. Det ser ikke pænt ud hvis overfladen er synlig og ikke flugter med akvariekanterne.

Derimod er det helt afgørende at underlaget ikke vrider sig. Dvs. at det hvis det er ude af vater, skal det være lige skævt langs forkanten som langs bagkanten.

Ny-fisk — 26. april 2017, 22:10

Hej HenningS

Tak for svar! Jeg har målt på alle 4 kanter og forkant og bagkant er begge i vater - boblen er præcis i midten. Når jeg sætter vaterpasset på sidekanterne er den ene side lidt ude af vater - vi snakker om ½-1 mm at boblen er uden for stregen, mens den anden korte side er lige akkurat i vater - boblen rører stregen.....skal jeg på en eller anden måde forsøge at justere? Der sidder et klistermærke indeni i akvariet med vandstandsangivelse - min. og max. Der kan jeg se at vandoverfladen hælder en smule (1-2 mm).

brib — 26. april 2017, 22:15

I år har jeg haft akvarier i 51 år.

Kun en enkelt gang har jeg haft en vandskade.

Jeg arbejdede hos en dyrehandler i Albertslund centret efter skoletid. I skoleferierne var jeg på arbejde hver dag, og tjente på den måde til et helt nyt kittet rustfrit stål akvarium, med zinkbund. Det var 250.l og tiden taget i betragtning var det et meget stort akvarium 🙂

Akvariet kom hjem på mit værelse og blev fyldt med bundlag og en masse store flotte marksten, som mine cichlider helt sikkert ville elske. Bordet var et hjemmesvejset stel, og burde sagtens kunne bære vægten.

Vi boede på 3 sal i Albertslund i en nybygget boligblok.

På et tidspunkt om natten , vågnede jeg ved at en tynd vandstråle ramte mig i ansigtet. Mig op og tænde lyset , og der kunne jeg se at vandet stod i en tynd stråle ud af bunden, og at bunden buede kraftigt.

Ind og vække min far som fløj ud af sengen. Men ak ak , det var for sent. Bundens ene halvdel forlod akvariet i løbet af et splitsekund, og vand -bundlag - sten fisk og hvad der ellers var i akvariet, befandt sig nu på det helt nye parketgulv.

Fiskene røg op i min lillesøsters babybadekar og vi begyndte at søbe vand op. Underligt nok var der ikke ret meget vand på gulvet. Dagen efter fandt vi ud af hvorfor.

Samtlige værelser i opgangen der lå under mit værelse, havde fået alt vandet .

Efter en uges tid , lignede samtlige værelser i opgangen en klinkbygget båd. Parketten havde rejst sig.

Jeg behøver vel ikke fortælle at jeg var yderst upopulær i vores opgang i lange tider efter denne lille hændelse 🙂

Siden dengang har jeg haft flere hundrede akvarier og ( Banker lige under bordet ) er sluppet med et enkelt akvarium der stod og dryppede lidt.

Ny-fisk — 26. april 2017, 22:20

Hej brib

Åh min Gud, sikke en historie - jeg bor da heldigvis i stueetagen, men overvejer da om man burde sætte en eller anden form for underlag på gulvet hvor akvariet står ... det vil nok ikke se pænt ud, men har slet ikke tænkt eller læst noget om at risikoen er så stor som den tilsyneladende er før nu *blink*

PS. Hvordan klarer man sådan en sag rent forsikringsmæssigt? Var det dig der skulle dække skaderne?

brib — 26. april 2017, 22:22

#7: Snupper lige et par billeder af mit igangværende projekt

Billede 1 er et 200.l som blev omfuget i går. 30 mm køkkenbordsplade under bordet- 20 mm flamingoplade mellem bord og akvarium. Flamingoen virker som trykudligner og kompenserer for evt. skævheder. Det skal vandtestes fredag. Så må vi se om jeg har sjusket. Men formoder da det er tæt . Der er efterhånden blevet fuget en del akvarier i tidens løb.



Billede 2 og 3 er identiske akvarier der står i samme rum. Her er samme system brugt som jeg også vil bruge til akvariet i billede 1.
En sort tape på kanten af flamingopladen , skjuler den nogenlunde .



perniel — 27. april 2017, 06:52

Jeg har 7-9-13 haft akvarier i 40 år
Uden vandskader

ThomasBallerup — 27. april 2017, 09:34

jeg har kun 1710 liter vand stående i alt, i diverse akvarier
ingen af disse har tabt en dråbe pga utætheder i selve akvariet.

men jeg har tabt en spand med vand,
og glemt slangen på gulvet ikke i spand ved vand skift,
samt tilfrosset overløb til haven, fylde nyt vand på, løber så over på gulvet i stuen,
sådan nogle super dumme ting, der gør at der kommer ret store mængder vand hvor man ikke ønsker det.

Min pointe er bare : kan du undgå at opføre dig dumt og ugennemtænkt er 98 % af problemerne væk.

MortenDAD — 27. april 2017, 09:40

Akvarierum i kælderen med afløb i rummet, betongulv med 3 lag skridsikker epoxycoating, klinker på væggene - der kan sjaskes og pjaskes til den store guldmedalje uden risiko for vandskader 😛

brib — 27. april 2017, 09:44

#10: Vi har vel alle kvajet os på et eller andet tidspunkt.

Det mest idiotiske jeg har lavet, var nok da koblingen til vandslangen i bryggerset hoppede af. Alt var vådt, oliefyret loftet - samtlige stikkontakter. Heldigvis er der flisegulv med afløb så vandet forsvandt den vej.

Efter at have føntørret det elektriske og fjernet det værste vand, fortsatte jeg processen og prøvede igen.

Der gik nøjagtigt 2 minutter, så smuttede koblingen til vandslangen af igen. Jeg havde selvfølgelig lige skiftet tøj, men måtte igennem Niagra Falls for at få lukket for vandet endnu engang . En gentagelse af første gang blev iværksat.

Udover at have lært en del om hvordan man lynhurtigt bliver våd over hele kroppen, så lærte jeg også noget andet.

Drop de der billige koblinger man kan købe på tilbud i diverse supermarkeder og invester i et sæt messing koblinger. Siden jeg købte sådan et sæt har der ingen problemer været .

Lidl har lige haft sådanne sæt på tilbud til 40 kr , og det er en god investering .

brib — 27. april 2017, 09:53

[citat]Akvarierum i kælderen med afløb i rummet, betongulv med 3 lag skridsikker epoxycoating, klinker på væggene - der kan sjaskes og pjaskes til den store guldmedalje uden risiko for vandskader 😛[/citat]

Da vi kun har en krybekælder ( 40 cm til loftet ) under hele huset, vil der blive lidt lavt til loftet , hvis jeg skulle lave akvarierum der 🙂 Huset er fra 1923 og der er ikke mange gulvspær der er hele mere . Det giver en del problemer når der skal sættes akvarier op . Først en tur ned og lyse i krybekælderen for at finde nogle spær der ser ud til at kunne holde, og evt. sætte en "laske" på der hvor spæret ikke ser alt for godt ud.

Man skal ikke lide af klaustrofobi når man kryber rundt der nede 🙂

Mit lille Akva-Rum på 1 sal er netop blevet tømt. 2x250.l måtte desværre forlade rummet. Jeg opdagede at loftet under rummet buede kraftigt. Og 500.l vand direkte ned i pc. rummet ville nok ikke være den store succes. .. Alternativt er min plan at sætte mindre akvarier op, eller måske droppe rummet helt .

MortenDAD — 27. april 2017, 10:52

[citat][citat]Akvarierum i kælderen med afløb i rummet, betongulv med 3 lag skridsikker epoxycoating, klinker på væggene - der kan sjaskes og pjaskes til den store guldmedalje uden risiko for vandskader 😛[/citat]

Da vi kun har en krybekælder ( 40 cm til loftet ) under hele huset, vil der blive lidt lavt til loftet , hvis jeg skulle lave akvarierum der 🙂 Huset er fra 1923 og der er ikke mange gulvspær der er hele mere . Det giver en del problemer når der skal sættes akvarier op . Først en tur ned og lyse i krybekælderen for at finde nogle spær der ser ud til at kunne holde, og evt. sætte en "laske" på der hvor spæret ikke ser alt for godt ud.

Man skal ikke lide af klaustrofobi når man kryber rundt der nede 🙂

Mit lille Akva-Rum på 1 sal er netop blevet tømt. 2x250.l måtte desværre forlade rummet. Jeg opdagede at loftet under rummet buede kraftigt. Og 500.l vand direkte ned i pc. rummet ville nok ikke være den store succes. .. Alternativt er min plan at sætte mindre akvarier op, eller måske droppe rummet helt .

[/citat]

Nu holder du jo til nede i det varme syden 😎 hvor alle og enhver ved man kan købe en landsby for det samme som en 3-værelses lejlighed i Valby 😛 - så du kan vel bare købe nabo ejendommen 👍

Vil det egentlig ikke give mening at bruge en del af et af udhusene til akvarierum?
Tænker en god omgang isolering og en varmepumpe? Jeg har selv haft lavet noget i den stil i en dobbelt garage der blev til tropefugle hus når der var for koldt til at de små kræ kunne være i volierene.

Det var vist off-topic *uhh*

brib — 27. april 2017, 11:45

#14 : Hvis jeg havde vist at jeg skulle bo her i mere end 20 år til leje. Så havde jeg for længe siden omdannet foderrummet i stalden til Akva-Rum. Vandet er lige bag væggen ind til toilettet og der er afløb i gulvet.

Problemet er bare at vores udlejer er kommet i den alder hvor ham med leen kommer tættere og tættere på. Godt nok er vi uopsigelige, men i tilfælde af at en af arvingerne selv vil bebo huset, så har vi 1 års opsigelse.

McWearq — 27. april 2017, 12:26

Nu vi er ved anekdoterne om vandskade, så havde jeg en mærkelig oplevelse for et par år siden. Jeg havde købt et 576 liters akvarium billigt, som angiveligt skulle være tæt. Fugningen så noget hjemmelavet ud, men jeg synes efterhånden at jeg har fået et så godt kendskab til silicone, at jeg vurderede det til at være tæt, trods den grimme fuge. Det gik også godt et års tid, men så en dag jeg kom hjem fra arbejde var det begyndt at dryppe en anelse. Pokkers, men jeg havde ikke lige mod på at gøre noget dramatisk ved det med det samme, så der kom bare en spand under. Nu skete der imidlertid noget meget besynderligt. Inden for en time kollapsede fugerne fuldstændigt, og vandet stod ud til alle sider, hvilket først stilnede af da der var omtrent 50 liter tilbage og trykket forsvundet. Da kunne jeg godt have brugt en vandstøvsuger 😮

MortenDAD — 27. april 2017, 12:53

#16
Der fik du lige spoleret min nattesøvn for et godt stykke tid fremover! 🙁
I min "nye" 18 akvariersreol er der 6-8 baljer, som jeg har mærket til omfugning når jeg får tid og de tilfældigvis står tomme - som om! 😛
Det projekt fik lige et ordentligt skub op ad på to-do-listen ;(

Ny-fisk — 27. april 2017, 15:43

Det er sjovt og lidt nervepirrende at læse alle jeres historier 😉

Jeg mangler dog stadig svar på om den lille skævhed jeg beskriver kunne være nok til den totale katastrofe? Og hvad med underlaget jeg har - kan det kompensere for den skævhed jeg måler eller ville jeg kunne se kompensationen når jeg måler på det?

Bruger #669501 — 27. april 2017, 17:46

Hvis den kun er skæv på den ene led, så sker der ikke noget:)

Bruger #946029 — 27. april 2017, 18:24

#19 😀 😀 😀 😀 😀

Det plejer jeg også at sige 😉 *uhh*

HenningS — 27. april 2017, 18:40

Prøv lige at kontrollere det vaterpas. Det er en fysisk umulighed, at 3 sider er i vater, og den sidste side ikke er det. Vaterpasset kontrolleres ved at dreje det 180 grader. så skulle det gerne vise det samme.

Det er ligegyldigt om akvariet står i vatter, men det må ikke vride sig. Fx ved at det ene hjørne er lavere end de andre.

Brib: Hvem havde dog bildt dig ind, at et akvarium med zinkbund kunne nøjes med en ramme? De skulle da have en solid bordplade at stå på. Sur måde at lære det på

brib — 27. april 2017, 19:14

#21: Det var i 1969 og jeg var kun 11 år gl. 🙂

Men jeg lærte da det med bordpladen 🙂

#21: læg vatterpasset diagonalt på kryds af akvariet skiftevis i begge sider. Så skal boblen være i midten. ( formoder det var det du mente ? )



HenningS — 27. april 2017, 21:52

#21 Det jeg mente var at rigtigt mange vaterpas er ikke præcise, så når man drejer det en halv omgang, så er det ikke sikkert, at det viser det samme, selvom det står på samme plads. Nogle vaterpas kan så justeres, men ellers må man forsøge at korrigere for fejlvisningen.

Men hvis ellers vaterpasset viser korrekt er dit forslag med at supplere med diagonalmålinger rigtigt godt.

Selv med et misvisende vaterpas er det dog nemt at sikre sig, at det ikke vrider sig. Man måler på den ene side, og så flytter man vaterpasset til den anden side af akvariet uden at dreje det. Så skal vaterpasset vise præcist det samme. Det er ikke sikkert akvariet står i vater, men det vrider sig ikke.

Marc T — 27. april 2017, 23:01

mine erfaringer er så ingen utætte eller bristede akvarier. Jeg har dog præsteret at påbegynde en påfyldning ifbm. vandskifte og så ellers glemme det indtil akvariet løb over. Da var vandstanden knap 5cm over normalstand i et 240 liters. En anden gang begyndte et 120 liters at tømme sig selv igennem en luftslange hvor pumpen var slukket eller defekt og deraf stoppet.. Formentlig 5-10 liter på og under stuegulvet. Heldigvis havde jeg sat luftdysen ret højt i akvariet, så igen var det kun ca. de 5 øverste cm af vandstanden der forsvandt. Det betød dog at resten af dagen gik med at tømme akvariet, flytte det og resten af møblerne, for så at brække gulvet op. Forsikringen sørgede for udskiftningen. Lektien var at pumpen skal stå højere end vandspejlet...
Ironisk nok så begyndte fugerne så at slippe få måneder senere. Jeg havde selv omfuget men formentlig ikke fået renset ordentligt da jeg nu let kunne hive gode strimler af i alle fire hjørner. Akvariet var ikke utæt men blev alligevel tømt i en fart og egentlig ville jeg skrotte det. Stædigheden tog dog over og jeg fjernede meget grundigt fugerne denne gang og rensede meget grundigt af inden jeg så lagde en Akvastabil fuge. Første gang havde det været det billigste fra Bauhaus... dernæst stod det en 2-3 dage før det blev tæthedstestet. Intet overladt til tilfældighederne. Det er to år siden nu og det er stadig tæt.

Ny-fisk — 27. april 2017, 23:10

Hmmmm...nu har jeg målt på alle leder OG diagonalt - der er små skævheder, men ingen over ½ mm. Med andre ord: Det vrider sig, men kun ganske lidt...med et nykøbt Juwel akvarie på (kun) 110 L tænker/håber jeg ikke det kan give problemer...?

brib — 28. april 2017, 07:51

Tips og tricks : Hvorfor give 250 kr for et vatterpas når man kan nøjes med et af de billige til 60 kr.

Fremgangsmåde : Gå ind i et velassorteret byggemarked og find 3-4 stk af de dyre vatterpas. Hvis de alle viser ens i boblerne. ( Test på en af reolerne eller på gulvet. )

Så lægger du de dyre vatterpas på plads på nær 1 og tager en 3-4 stykker af de billige , og sammenligner til du finder et vatterpas der viser nøjagtigt det samme som det dyre.

En nem måde at tjene 190 kr. på -🙂 - (Tror der er Skotske gèner i mit blod ) 🙂

Principia — 30. april 2017, 00:31

26. Har du ikke overvejet at det er nemmere at kalibrere boblen, eller evt. udskifte den til en nyere og bedre model. 😀 vipti hovsa dobbet. slettes

Principia — 30. april 2017, 00:31

26. Har du ikke overvejet at det er nemmere at kalibrere boblen, eller evt. udskifte den til en nyere og bedre model. 😀

Principia — 30. april 2017, 00:42

Jeg har også haft akvarium i mange år, og kun haft et par uheld. Jeg havde på et tidpunkt et nyt 325L, som i bogstaveligste forstand gik op i limningen, så jeg måtte kæmpe med lortet et par gange. Efter en af reparationerne, revnede bunden. Selvom jeg var i løbene dialog med den pågældende forhandler, løb han fra ansvaret, og det endte med at en anden forhandler tog kontakt til fabrikken og jeg fik et nyt billigt.

Og nå ja, så røg der et 63L, fordi vi kom til at spille fodbold i lokalet, det var måske en anelse dumt set i bakspejlet.

Ellers har der kun været lidt sjask og pjask, når jeg har spildt. Man kan aldrig sige sig 100% fri, for at der kommer lidt ind i mellem, men man når langt med at tænke sig lidt om. Det er jo lidt en kalkuleret, risiko, at slæbe vand ind i stuen.

brib — 30. april 2017, 08:47

[citat]26. Har du ikke overvejet at det er nemmere at kalibrere boblen, eller evt. udskifte den til en nyere og bedre model. 😀[/citat]

Jeg er efterhånden godt dækket ind mht. Vatterpas. - Det ligner XL Bygs fjernlager for vatterpas ude i mit værksted 🙂

Akvariet på billedet blev sat op i går efter en omfugning ( 200.l) . Det tog lidt tid at få det i vatter , men det lykkedes da til sidst .

Bordet er lavet af porsarester - Lyset er et 6 Watt. Led rør - Powerhead og svampe lå i rodebutikken i mit skab. Bundlaget er fra et tidligere akvarium jeg har solgt .

Det hele stod mig i kr. 200.-



Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.