Eheim Professional 4+ 600 larmer

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

mob93761 — 16. juli 2017, 13:41

Jeg søger hjælp til et lidt underligt problem. Jeg er den lykkelige ejer af et Eheim Professional 4+ 2275 udvendigt filter, der på det sidste er begyndt at larme en del.
Det skal forstås på den måde at filtret afgiver en summen / snerren lidt hen af et ældre køleskab hvor kompressoren arbejder. Jeg har på vanlig vis renset og samlet filter, kontraventil og pumpehoved med alle de stumper nu følger med hertil. Efterfølgende har jeg set mig nødsaget til at udskifte rotor og keramisk aksel i et forsøg på at komme støjen til livs. Alt burde være i orden, men lige lidt hjælper det. Der er ikke tale om indespærret luft, og slangeforbindelserne er tip top i orden.

Er der eventuelt nogen med et bud på hvordan jeg kommer dette uvelkomne inferno af lyd til livs?

Alpina — 16. juli 2017, 14:00

Hvis man skruer lukkehanen (adapter) mere end ca. halvt ned, kan den begynde at brumme.

Alternativt kan det måske være svingninger som forplanter sig via udløbsrøret til dækglasset på akvariet.
Mest aktuelt hvis slangerne er korte og sidder stramt.

Er flowet gået ned?

mob93761 — 16. juli 2017, 14:23

Hej Alpina!

Jeg har ikke lukket eller skruet ned for hanerne. Filtret kører som det plejer og der er ikke noget mærkbart tab af ydelse. Begge slanger rør ikke noget ud over kanten af akvariet, så jeg tror ikke umiddelbart at det er svingninger eller resonans herfra.

Når jeg prøver at lytte mig frem til hvor lyden kommer fra, så vil jeg mene at den stammer fra pumpehovedet, hvor der mig bekendt ikke sidder nogen fremmedlegemer der måske kan være medvirkende til at lave lyden.

Alpina — 17. juli 2017, 13:05

De sorte plasticdimser (mech pro) kan være vanskelige at holde styr på og de kan f.eks. sættes sig i den trekantede kanal i filterkurvene og kan også komme ind i primeren. Man kan få dem ud af primeren ved blot at pumpe. Adskillelse af primeren indebærer lidt risiko for efterfølgende utæthed, så det er sikrest at lade være med at skille den ad.

Der kan også samle sig skidt omkring den røde flyder.

mob93761 — 17. juli 2017, 16:47

Jeg er fuldstændig enig med dig i din betragtning om Eheim MechPro. Det er noget djævelskab at have flydende rundt i filtret, og jeg har tit overvejet om jeg ikke skulle skrotte det til fordel for noget Eheim Mech for at undgå løsgående missiler i filtret. Fatter ikke at Eheim vil sælge den slags billigt skidt, der mest af alt virker som et tredje rangs produkt de bare har hældt i filtrene for at kunne spare på produktionsomkostningerne.

Med hensyn til ideen om fremmedlegemer i ansugeren, så tror jeg dog ikke at det er den vej larmen opstår, men mange tak for dine løsningsforslag. Jeg tror jeg vil forsøge at dæmpe lyden med noget lyddæmpning fra Thansen på siderne inde i underskabet.

brib — 22. juli 2017, 09:06

Uden at skulle virke som en olding der lever 50 år tilbage i tiden. 🙂

Så holder jeg stadig på : Jo mere avancerede pumperne bliver = Jo mere bøvlede bliver de at vedligeholde og reparere.

Det startede med Selvansugning ( Eheim ) Halvdelen af de første pumper fik vand i motorhuset og vandet pladrede af dem.

Så kom Intervalpumperne - Det blev ikke meget bedre med ventiler der satte sig fast osv.

Multi funktionelle pumper med indbyggede varmelegemer plus ovenstående, gjorde det slet ikke bedre .

Jeg holder mig til Spandpumper med stor filtervolumen og som ikke koster en formue i res. dele ( Hovedsageligt Eheim Classic )

Hvorfor skal en akvariepumpe nødvendigvis kunne styres af en App ?? Det er sgi da ikke raketvidenskab at holde øje med om filtret begynder at miste flow og skal renses .

En spandpumpe bør være som en god gammel Skoda 105 S - Den kan man reparere med en rulle gaffatape - 1 stk. skiftenøgle og en papegøjetang 🙂

Alpina — 22. juli 2017, 09:45

Ja, stor filtervolumen og ellers low tech, så er man mest på den sikre side.

Selvansugeren bør man bruge så lidt som muligt. Jeg tror ikke membranen holder i 20 år hvis man bruger den meget hver gang man renser pumpen. Man skal blot starte med tom spand og fylde indsugningslangen med vand eller suge i indløbsslangen til akvariet, så virker det uden benyttelse af selvansugeren.

Når flowet går ned, så er der ikke brug for raketvidenskab, men især om rensning af slangerne. Først en slangebørste igennem og derefter spuling. Filtermasse skal selvfølgelig også renses, men det er rensning af slangerne der bliver overset.

Jeg må indrømme at jeg er skyldig i køb af både Eheim 2078 og 2178. Det der fristede mig var elektronisk hastighedsregulering fra 10 watt og op, en filtervolumen på 8,6 liter og en samlet vægt med vand som trods alt er til at slæbe rundt på.

Det er helt vanvittigt at det skal koste 1.000 kr. ekstra fordi der er internt varmelegeme i en 2178, men den ene fik jeg tilsendt selvom jeg havde bestilt og betalt for en 2078 og den anden er købt brugt til mere skånsom pris.

brib — 22. juli 2017, 14:11

#7: Den med rensning af slangerne fik jeg ikke lige med i mit indlæg.

Men du har helt ret . Blot 1 mm slam kan nedsætte flowet betragteligt .

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.