Novice i Co2 anlæg
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
Fdmar65 — 4. september 2017, 06:42
Lørdag installerede jeg mit nye Co2 anlæg (JBL proflora m1003). Målte min KH til 9.00 og satte systemet til automatisk at styre processen (som manualen beskriver 🙂)
Akvariet startede på 8,12pH og målet med den automatiske instilling er 7,08pH
Det gik stille og rolig nedad - indtil ca. 7,2pH (efter 24 timer)... og nu er den "stagneret" på ca. 7,1pH.
Det er jo egentlig fint - og tæt på målet ;-) men ifølge manualen skal systemet indstiles så magnetventilen åbner og lukker ca. 3-6 gange i døgnet... og min står åben konstant (=co2 tilføjes 24timer i døgnet)....
Mit spørgsmål er om det er normalt på et nytstartet system og om jeg "bare" skal afvente... eller skal jeg skrue op for mine bobler
Med systemet fulgte en JBL Taifun reaktor som (ifølge manualen) skal indstilles til mellem 15 og 25 bobler pr 100 liter vand.
Min står nu på ca. 140 bobler i minuttet (2,5b/sek.).
På forhånd tak for Jeres hjælp/råd
Mvh.
René
KimJ — 4. september 2017, 09:19
Controlleren til magnetventilen har typisk en "stødpude" på ca. 0,5PH til hver side af det man indstiller dem til, så hvis man kan få PH til at ligge hvor den skal uden indgreb fra controlleren, så meget desto bede! Controlleren er jo egentlig "bare" et sikkerhedsnet som skal redde akvariet fra et CO2-forskyldt PH-drop.
Har du sikret dig en ordentlig fordeling af CO2 fra Taifun dispenseren? Jeg havde selv lidt bøvl med det, og det kan godt blive dyrt i CO2 hvis man ikke får lavet tilstrækkelig vandbevægelse omkring den.
Fdmar65 — 4. september 2017, 11:14
Tak for din respons :-) Årsagen til jeg spørger herinde er, at manualen skriver den skal stilles så magnetventilen åbner/lukker 3-6 gange i døgnet. Man kan selvfølgelig læse det sådan at det er "maksimalt" for ikke at slide den unødigt... ;-)
Jeg har placeret min Taifun lige under min udstrømmer. Men kan godt være i tvivl....
Til at starte med satte jeg pH-sensoren bag min bagbeklædning (i nærheden af min "udsuger" til pumpen. (Min spandpumpe suger vand ud bag bagbeklædningen og udstrømmen smider det retur foran 😛)... Men sensoren reagerede lidt langsomt synes jeg - hvorefter jeg flyttede den om foran - faktisk i nærheden af taifun-reaktoren.
Har overvejet en cirkulationpumpe til at flytte vandet mere rundt. Og det kunne måske være næste investering.
Mvh.
KimJ — 4. september 2017, 13:46
Måske kunne du have glæde af at læse denne debat: http://www.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=1673065#SiteEnd
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.