Co2... hvad gør jeg galt?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Christian.S — 15. september 2017, 12:27

Har nu prøvet i nogle dage uden held... Jeg har en permanenttester som konstant viser blå farve... Jeg bruger en Taifun reaktor som er ca 43 cm lang. Reaktoren er fyldt op med vand, men oppe i toppen er der ligesom en boble ved udganshullet.

Jeg kan ikke finde ud af præcist om min kh er 8 eller 10, men lige meget hjælper det... Skruer jeg højt op for co2`en så boblerne fiser afsted i reaktoren, så ryger boblerne nærmest ud i toppen af reaktoren og plinger i overfladen (har fået at vide at hvis de plinger i overfalden, så ryger co2`en ud i atmosfæren og derved ikke gør nytte).

Skruer jeg ned for co2 tilførslen og boblerne stille og roligt stiger til vejrs i reaktoren, så ryger boblerne alligevel ud i toppen og plinger i overfladen. Er der noget der er skruet forkert sammen eller bare noget jeg gør galt?

KimJ — 15. september 2017, 12:54

Umiddelbart lyder det som om at der ikke er nok vandbevægelse omkring reaktoren, men vent lidt med at lave alt for meget om på tingene.

Der går ofte 4-6 dage før en helt ny reaktor er blevet "kørt ind" d.v.s. dækket af et tyndt lag biofilm, og indtil da, kan man godt se at boblerne kører meget uregelmæssigt gennem spiralen.

Det er helt korrekt at der ikke skal komme bobler op gennem toppen.

Christian.S — 15. september 2017, 21:57

Reaktoren har kørt i snart 2 uger. Reaktoren sidder lige ved siden af et powerhead, så tænker at co2`en bliver skudt afsted da min ph controller slukker for tilførslen når den ønskede værdi er opnået.

Jeg kan se at det ikke er alle bobler der plinger i overfladen. de fleste plinger i toppen af reaktoren og ind imellem er der nogle bobler der fiser ud i toppen af reaktoren og op i overfladen og plinger.

Førhen brugte jeg en diffuser og der havde jeg ingen problemer med at permanenttesteren viste grøn. Har å fået at vide efterfølgende at en reaktor var bedre da boblerne plinger i toppen af reaktoren og derved kommer co2`en ud i vandet og ikke op i overfladen, men ja... det har ikke lykkedes mig endnu.

KimJ — 15. september 2017, 23:53

"ved siden af" er ikke nødvendigvis specielt godt. Jeg havde samme problem i starten, og det viste sig at en samlet strøm der passerede lige forbi reaktoren ikke skabte særlig meget bevægelse omkring den. Omvendt vil en stærk strøm som rammer reaktoren direkte, bare slå boblerne ud af siden på den, så det er heller ikke sagen.

En rolig men stabil strøm som kører lige hen over reaktoren i dens fulde højde er målet. Det får man lettest hvis man sørger for at hele akvariet har en nogenlunde ensartet vandbevægelse, som kan føre vandet gennem reaktoren og rundt i hele akvariet. En stream-pumpe er god, eller et perforeret rør som placeres så det sender vandet hen til og gennem reaktoren.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.