HJÆLP SØGES !!!!! Mit akavarim fisk dør

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Hunglar — 25. september 2017, 12:59

Hej alle der læser dette opslag.

Jeg købte mit 54L akavarium i midt august mdr. Efter en uge sagde forhandleren at jeg kunne begynde at købe fisk der til, hvilket vi gjorde. Købte 8 gubbier, 3 dværgmaller, en malle der bliver 15 cm lang, neon fisk 10 stk og 4 små rejer.
Har 2 planter der i og grus samt en træ pind.

Jeg havde inden købet fortalt forhandleren at jeg skulle ud og rejse i en uge, han sagde at jeg sagtens kunne købe fiskene selvom.
Da jeg kommer hjem fra ferie havde jeg kun 10 fisk, maller og rejer. Den største malle er helt dækket i hvide pletter, og gubbierne mister halen. Tager straks op til fiske forhandleren, han siger at jeg skulle skiftet 20% af vandet ud og hælde 100 g havsalt i vandet, samt bestille fiske medicin på nette. Jeg er pt. I gang med sidste rundet af medicinen.

Her til morgen er endnu en malle død.
Har pt 2 gubbier, 2 drægmaller, 2 små rejer tilbage. Og skifter vand ca. 20 % vand en gang om ugen.

Hvad kan jeg gøre? Ønsker ikke de skal dø og mit plejebarn er helt ulykkelig fordi han opdagede at en af dem igen er gået bort.

Hunglar — 25. september 2017, 13:11

Har overvejet at købe en luft sten og luftpumpe til akvariumet.

Læste også et sted at et ud-filter ville være godt. Men kan ikke finde et til et 54L akvarium

Sølz — 25. september 2017, 13:18

Hej Hunglar,

Du har desværre været i kløerne på en forhandler, der kun tænker på penge.
Alt er grebet forkert an - giv ham/hende en skideballe og bed om pengene retur.

Øverst på denne side under beskrivelser finder der en række artikler, som du bør læse - her vil du få fornuftig vejledning i opstart af et nyt akvarium.

Det vil blive alt alt for omfattende at skrive en vejledning til dig i denne tråd, da du jo tilsyneladende skal begynde helt forfra.

Alt for mange og alt for hurtigt fisk i akvariet, som slet slet ikke var klar til det. Hvis jeg læser rigtigt, så har du heller ikke et filter??

Ned til forhandleren og lav BALLADE og kræv dine penge retur.🙁

MortenDAD — 25. september 2017, 13:26

Det virker til at du har handlet hos en handlende der er mere interesseret i omsætning end i at hans kunder skal få en god oplevelse.
Det er alt for mange fisk til at starte op med i et akvarie der ikke kan betegnes som indkørt.
Belastningen af affaldsstoffer fra fiskene vil langt overstige hvad et filter på 1 uge er i stand til at nedbryde.

Hans råd om 20% vandskifte er for så vidt ok; men det er slet ikke nok hvis det kun er en gang om ugen.

Filtret skal have kørt mindst 1 måned før det er ordentligt indkørt.
Fiskene skal tilsættes nogle få ad gangen. Den mængde du har indkøbt ville jeg ikke anbefale nogen at sætte i akvariet andet end over en periode på minimum 1 måned, og helst vente 1 måned med de første af dem.

For at komme videre, så skift noget mere vand! 20-30% mindst 2 gange om ugen, hold igen med fodringen og vent et stykke tid før I sætter nye fisk i baljen. Hellere sætte nogle flere planter i.

Det er ærgerligt at I startet karrieren som akvarister med en dårlig oplevelse; jeg vil håbe det bliver bedre på sigt.

Hunglar — 25. september 2017, 13:47

Hej sølz

Æv æv.. troede som sagt at vi gjorde det korrekte fordi vi direkte havde henvendt os ved en forhandler, idet vi jo bestemt er nybegynder.
Jeg vil bestemt i gang med at læse vejledningen, tak.
Har et filter der hørte med til et opstarts akvarium. Når jeg skal starte forfra, kan vores sidste fisk måske overleve?

Hilsen H


Hej MortenDAD

Tusind tak for dine vejledning for hvordan vi kommer videre. Jeg vil bestemt vente en mdr før vi overhovedet køber flere fisk, maller mm. Og så en af gangen med noget tids mellemrum. For filteret kan følge med.
Skal jeg for fremtiden altid skifte vand mindste 2 gange om ugen også eller hvor længe tænker du?
Vi har også været meget kede af udfaldet fra denne periode, og især plejebarnet.
Tak igen for rådene ??
Hilsen Hunglar

MortenDAD — 26. september 2017, 09:38

Hver gang du skifter vand fjerner du affaldsstoffer fra vandet og fortynder det der bliver tilbage.
Indtil videre mener jeg du skal skifte 2 gange ugentligt og om en måneds tid kan du gå ned til 20-30% hver uge.
Hvor meget vande der skal skiftes fremadrettet kommer helt an på hvor stor belastning der kommer på akvariet.
Som eksempel kan nævnes at jeg har et 100 ltr med ca 100 ancistrus yngel, her skiftes 40-50% hver anden dag. Får et par tanke tømt næste weekend, så de kan spredes lidt mere ud; men indtil videre skiftes der vand intensivt.
Et andet 100 ltr står med 5 Micropoecilia picta (sump guppy 20 mm) her skiftes 10% hver anden uge.

Bruger #669501 — 26. september 2017, 09:42

Fortvivl ikke. I skal nok lykkes med at have akvarie:)
Det er bare ærgerligt at det skal være med sådan en start 🙂

kristoffer1234 — 30. september 2017, 19:50

Hej Hunglar

Øv en sur opstart på dit akvarium - det er simpelthen ikke ok, den vejledning du har fået i butikken. Jeg er selv ny i akvarieverden, og har stort set samme opstartshistorie som dig. Mit akvarie er på 54l men en forhandler solgte mig fisk, der min skulle bruge 120l. Jeg ringede og brokkede mig, og fik lov til at levere fiskene retur,så mit råd er klag!

I forhold til dit akvarium, vil jeg anbefale dig at få flere planter. Måske nogle flydeplanter og noget, der er hurtigvoksende, fx vandpest. De to planter har hjulpet mig meget med mine vandværdier.
Når du står med en masse alger i akvariet på et eller andet tidspunkt, så overvej amanorejer. De er super robuste og æder alger hele dagen lang.
En sidste ting, jeg har lært under min opstartsfase er, at en god bakteriekultur er vigtig. Jeg har brugt dette produkt med stor succes
https://www.akvariebutikken.dk/product/happy-life-flydende-filtermedium-500-ml-322/?gclid=Cj0KCQjwgb3OBRDNARIsAOyZbxCcExslERs3njx8lCa61EwWR0CfJ9xbPiWwuhK1u5H18qSX_UDpOJsaAkdTEALw_wcB

Held og lykke med akvariet.

Vh Kristoffer

sanne-pii — 30. september 2017, 23:22

jeg ventede altså kun en uges tid med fisk da jeg startede med akvarie og ingen fisk døde

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.