Discusakvarier hos KimJ
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
KimJ — 23. juni 2020, 02:12
Det er lykkedes mig at få fat på 18 stk. af denne variant, som i mine øjne er en af de absolut smukkeste. Målet er at ende op med en flok på 8-10 fisk, hvoraf der naturligvis gerne skulle være mindst 1 etableret par. Fiskene ankom hertil i slutningen af April, oh blev indledningsvis placeret i stueakvariet, som er på 840 liter. De er 6-8 cm.
Desværre har det hurtigt vist sig at de mindste eksemplarer slet ikke kan følge med ved fodringstid, så jeg har flyttet de 8 mindste fisk over i et 530L, hvor der er bedre tid og ro til at få den nødvendige mængde foder.
Herunder de mindste fisk;
Resten går stadig i stueakvariet, der blev ommøbleret da der skulle fanges fisk op;
Det er egentlig ikke meningen at der skal være planter i akvarierne, da jeg vil gå kompromisløst efter at forholdene skal være ideelle for discus opvækst, men jeg har ikke rigtig andre steder at sætte den Aponogeton madagascariensis der ses på billedet.
Principia — 23. juni 2020, 08:28
KimJ — 24. juni 2020, 08:46
Jeg havde ellers slået mig til tåls med at satse på de bedste af de 40 Stendker discus jeg havde brugt de sidste 20 måneder på at fodre op fra 6,5 til 12-14 cm. og var ved at frasælge de overskydende af. Den plan røg ud med det samme, da jeg havde kontaktet Aquatantan og sikret mig at der var mindst 10 eksemplarer tilbage. Det viste sig så ved fintælingen at der var/er 18, som Jeg købte allesammen til en fin pris.
Fiskene kommer fra Tyskland, forældrefiskene er VF og begge "Royal" standard. Flokken består efter sigende af to kuld, hvilket kunne forklare, at 6 stk. er markant mindre end resten.
KimJ — 26. juni 2020, 06:56
Som det ses, er der dog ingen discus i baljen endnu, da det ikke har været nødvendigt med yderligere adskillelse. Rødderne herfra, er til gengæld storfavoritter til at indgå i den endelige dekoration i stueakvariet, når det bliver aktuelt.
Principia — 26. juni 2020, 07:23
Bruger #937779 — 26. juni 2020, 09:49
KimJ — 26. juni 2020, 18:42
Det er selvfølgelig meningen at det hele gerne skal ende med et flot akvarium, hvor der også er lidt planter i, men som akvarierne kører lige nu, vil de bare være til besvær, og bundlaget er så tyndt og fint (1-3 cm fint sand) at det nærmest er umuligt at få noget til at stå fast. Jeg er heller ikke sikker på hvilke trærødder jeg kommer til at ende med at have i stuen, hvor "hovedakvariet" naturligvis skal være.
#6
Tak 🙂
Check evt. videoerne her (ikke mine) for at se hvordan de skal se ud når de bliver større.
https://www.youtube.com/results?search_query=curipera+discus
Simon85 — 26. juni 2020, 19:38
Som det ses, er der dog ingen discus i baljen endnu, da det ikke har været nødvendigt med yderligere adskillelse. Rødderne herfra, er til gengæld storfavoritter til at indgå i den endelige dekoration i stueakvariet, når det bliver aktuelt.[/citat]
Det var godt nok nogle fine maller.
Simon85 — 26. juni 2020, 19:38
Som det ses, er der dog ingen discus i baljen endnu, da det ikke har været nødvendigt med yderligere adskillelse. Rødderne herfra, er til gengæld storfavoritter til at indgå i den endelige dekoration i stueakvariet, når det bliver aktuelt.[/citat]
Det var godt nok nogle fine maller.
KimJ — 27. juni 2020, 16:26
Det er "bare" Brochis splendens, som har vokset sig store. Jeg har haft dem i forskellige akvarier i løbet af de sidste 4 år. De var nu pænest da de var mindre, men nu kan jeg ikke få mig selv til at give dem videre, og de er fine til at holde bunden ren.
KimJ — 9. juli 2020, 15:37
KimJ — 9. juli 2020, 15:37
Der går nu 12 fisk i stueakvariet, da det nu står klart at 2 af de fisk der var sorteret fra, er nærmere "de store" fisk, end de 6 der stadig holdes for sig selv. Med lidt held kommer de sidste ikke i spil til den endelige flok.
Mutti1 — 10. juli 2020, 09:22
KimJ — 11. juli 2020, 08:19
Principia — 12. juli 2020, 11:18
KimJ — 12. juli 2020, 19:23
Desværre har jeg så i denne omgang modarbejdet mig selv, ved at flytte nogle af fiskene rundt, og forstyrre resten af to omgange, men nu er der styr på tingene og det ser ud til at fiskene er ved at have genvundet tilliden til at jeg ikke er ude efter dem.
Med lidt held kommer der til at gå lang tid før det bliver nødvendigt at rode mere rundt end det nødvendige ved de to ugentlige vandskift.
Hank — 13. juli 2020, 17:33
KimJ — 16. juli 2020, 19:52
Bruger #937779 — 20. juli 2020, 11:16
KimJ — 21. august 2020, 18:17
En lille opdatering; Det går godt i hovedflokken. Alle vokser, omend ikke ligefrem i takt, men dog godt nok til at ingen sakker helt bagud. De største er også så småt begyndt at få den mørke "glorie" rundt langs bagkroppen, når de er i det rigtige humør. Der fodres stadig 3 gange dagligt,nu med Tetra Discus midt på dagen.
Ovre hos efternølerne går det ikke så fantastisk; To af fiskene vokser dog lige så godt som de mindste i hovedflokken i stueakvariet og vil snart blive flyttet over til dem, men de sidste fire er gået helt i stå, og en af dem ser desværre ud til bare at blive tyndere. Jeg må nok gå den tunge gang ind efter saksen...
Jeg er så småt gået i gang med at lægge an til at gå over til blødt/surt vand, og vil derfor gerne have tømt efternølernes akvarium, så jeg kan bruge det til at lave vandet klart, så jeg ikke skal stå og blande vandet i et akvarium hvor de sarte fisk befinder sig. Det bliver baseret på RO-vand hvor jeg blander postevand, Fulvic- og humussyre i, så jeg rammer noget i retning af en TDS på 150-250 ms og en PH på omkring 6. Det vil også farve vandet, så akvariet kommer til at ligne en sortvandsbiotop. Jeg kommer i den anledning til at investere i et nyt RO anlæg, da mit nuværende vil være 8 timer om at fylde det 530L vandet skal laves i, og der gerne skulle skiftes 500L vand en gang om ugen, når stueakvariet og det andet 530L skal have skiftet vand.
Det omtalte 530L bliver lige p.t. brugt som opvækstakvarium;
Det er meningen at der ikke skal fyldes flere platy over i det, og når dem der går der (+200) er væk, skal akvariet bruges til noget opdrætforsøg af discus.
KimJ — 2. oktober 2020, 17:15
Det med at have et akvarium til at fremstille vandet i (ref. sidste indlæg) er helt klart en god ide, hvis man har muligheden! I min iver efter at komme i gang med at sænke pH-værdien i akvariet, forsøgte jeg mig med at tilsætte det omtalte Oak-acid til opholdsakvariet. Jeg fulgte i første omgang brugsanvisningen, som skulle sikre at den mængde jeg tilsatte, ville give en sænkning på ca. 0,5 pH. Det gik som forventet, og da jeg så skiftede ca. 60% af vandet ud med demineraliseret vand, tilsatte jeg så den samme mængde Oak acid igen, i den forventning at over halvdelen af det først tilsatte jo var røget ud i kloakken, men at det nu ville virke bedre, da vandet jo var blevet blødere.
Det var åbenbart lidt af en fejlberegning, for vandet kunne slet ikke absorbere tilsætningen, så hele akvariet lugtede langt væk af Oak acid, og efter få timer stod samtlige fisk og gispede i overfladen. Vandet var også blevet let tåget, og en NO2 måling viste 0,4 mg/l! Der var jo ikke meget andet at gøre, end at lave 2 x 60% vandskift, men da jeg ikke råder over så meget demineraliseret vand, blev det til en gang postevand og en gang demineraliseret. Det har fiskene sikkert nydt...
Det gik dog ikke værre end at alle overlevede, og de efterfølgende vandskift har nu bragt ledningsevnen ned på godt og vel 150 microsiemens. Næste vandskifte vil så ske med vand der er justeret til ca. 100 microsiemens og en pH der er sænket til 6,5, og efterfølgende vil jeg tilnærme vandet til de 100-150 microsiemens og en pH på ca. 6.
Akvariet ser efterhånden også noget "slidt" ud. Man kan tydeligt se virkningen af den kostante overfodring der har været i de sidste 5 måneder, og som jeg fortsætter med (dog i lidt mere berherskede mængder) et pat måneder endnu. Der er gang i en kraftig vækst af cyano, og en snegleplage i form af hundredevis af helenasnegle er ved at drive mig til vanvid! Jeg fisker et par hundrede snegle op hver uge, og virkningen er knapt synlig.
På den positive side, vokser fiskene rigtig godt til, og ser ud til, når jeg ikke er i gang med at forgifte dem, at trives fint. De er dog noget sky efter den voldsomme aktivitet i baljen.
Principia — 5. oktober 2020, 09:11
Et spørgsmål. jeg går ud fra du har et Osmoseanlæg, til at lave demineraliseret vand. Kan vi få et billede af installationen, så man får en ide om hvordan det virker og hvor meget det fylder.
Og så en lille fidus. Jeg havde for nogle år siden et blandet Malawi / Victoria akvarium å¨430L. Det var stort set uden planter, ud over et par Anubias, som kom fra et sneglefrit miljø. Men der var kommet snegle alligevel, og de formerede sig i en grad så der var mere end rigeligt.
jeg købte et strandsæt, med si og skovl, af den slags børnene bruger, og siede bundlaget en gang om ugen. Efter et par uger, var det nok med en gang om måneden. Og de snegle som, var for små til sien fangede dem, trøstede jeg mig med, var en form for skraldemænd, som rodede bundlaget yderligere i gennem og tog de rester som fiskene ikke fik fat i. Samtidig havde det den lille side effekt, at cyano, ikke kunne kolonisere sig og blive synligt, selvom det nok ikke kan undgås at de er i alle akvarier, selvom der er forskel på om man ser dem eller ej.
KimJ — 6. oktober 2020, 16:28
Grunden til at jeg gerne vil lave mit vand i det tempo, er at anlægget er fast installeret på en væg i det overskydende toilet, og akvarierne der skal have vand, står i 2 forskellige rum, hvilket indebærer slanger der ligger og flyder på gulvet.
Det skal gerne foregå over så kort tid som muligt. Jeg kan fylde det 530L jeg laver mit vand i, på 2½ time, hvis jeg har tømt det helt (det sker lige nu aldrig, jeg bruger ca. 400 liter ved et vandskift). Jeg beregner hver gang jeg skal fylde demineraliseret vand på, hvor meget der skal bruges, og sætter anlægget i gang med en timer, så jeg ikke skal gå og holde øje med det.
Herunder et billede af de to anlæg, som er permanent tilsluttet vand, ved at være sat til mellem vandledningen og toilettet. Alle de nødvendige fittings var inkluderet i anlæggene. Overskudsvandet ledes væk via håndvasken, hvor slangerne simpelthen stikkes ned i udløbet.
KimJ — 16. november 2020, 00:18
Der er desværre faldet en fisk fra. Det var ellers et stort og flot eksemplar, men i løbet af få dage blev den helt sort og svulmede voldsomt op, så jeg valgte at fjerne den inden den eksploderede... resten af fiskene fejler heldigvis ikke noget.
Det var i den anledning nødvendigt at fjerne trærødderne, og da fiskene tilsyneladende har det fint med det, kommer de ikke ned igen, før det bliver tid at indrette akvariet endeligt.
Jeg har fået indsamlet en bunke egegrene som ligger og tørrer ud nu, og forhåbentlig bliver klar til foråret.
Med 13 fisk tilbage, regner jeg ikke med at tynde yderligere ud i flokken, da der gerne skulle være nogle i reserve hvis der kommer flere tab.
Herunder et par billeder af det grimme akvarium med de smukke fisk...
brønderslev — 21. november 2020, 17:52
KimJ — 22. november 2020, 12:30
Tak 🙂
Filteret er noget hjemmestrik, baseret på at akvariet egentlig er bygget til saltvand. Der er en overløbskasse, hvor skumfilteret skulle stå, som jeg nu har fyldt op med måtter af bio-skum. En cirkulationspumpe sender vand ud af kassen, og dette løber så ind over kanten af kassen igen Et par billeder;
Det er ikke helt uden problemer at der ikke er noget indtag ved bunden, og det voldsomme indtag i overfladen gør det nødvendigt at stoppe filteret ved fodring med flagefoder, selv om jeg sørger for at dette er "druknet" før jeg hælder det i akvariet. Biologisk fungerer det dog upåklageligt, og netop overfladeindtaget er jo den optimale måde at opfange opløste proteinstoffer i en fart + at der aldrig er en synlig hinde på vandet.
langebæk — 5. januar 2021, 19:12
KimJ — 8. januar 2021, 13:29
Det går egentlig ret godt. Fiskene vokser generelt set godt til, og det ser ud til at alle 13 stk. trives.
Der er dog 3 stk. som ikke helt kan følge med, men de er stadig "inden for skiven".
Nu kan man dog godt begynde at se, at der er lidt for mange fisk i akvariet, og der vil nok opstå et behov for at tynde lidt ud i flokken, når de bliver voksne, men der går jo nok et års tid mere.
Med vandværdierne på plads, er jeg begyndt at kigge på om jeg kan komme lidt nærmere på en naturlig discus menu, d.v.s. at der skal indgå noget mere vegetabilsk foder end det frostfoder/granulat (Tetra Discus) jeg hidtil har brugt.
Indtil videre har fiskene vist sig overraskende villige til at prøve noget nyt! Faktisk har de taget alt undtaget noget Blackworm granulat, med god appetit, så menuen ser lige nu således ud:
Frostfoder (gives 1 gang/dagligt):
Artemia, Hvide myggelarver, sorte myggelarver, røde myggerlarver. Der gives en af typerne/dag.
Granulat (gives 1 gang/dagligt):
Tetra Discus.
Flagefoder (gives 1 gang/dagligt):
Wild Discus Spirulina & Chlorella Flakes, DISCUSFOOD Frutti di Mare.
Det kribler efterhånden også noget i fingrene, efter at komme i gang med noget ordentlig dekoration af akvariet, men jeg holder mig i skindet i hvert fald til foråret, hvor de grene jeg indsamlede i sensommeren sidste år, forhåbentlig er helt tørre.
Indtil da, kan jeg så med nogen overraskelse se på at mine N. lotus er helt ligeglade med at de hverken har lys, gødning, eller bundlag nok, vokser sig store og flotte. De har efterhånden bredt sig så meget, at store dele af akvariet henligger i permanent skygge, hvilket tydeligvis passer fiskene rigtig godt.
Pansermallerne har også taget rigtig godt mod de forbedrede vandværdier, og kvitterer ved hvert ugentlige vandskifte, med at overklistre akvariets ruder med æg, som dog straks bliver ædt af discus der følger lige i hælene på dem.
Bruger #937779 — 8. januar 2021, 19:57
MJJ — 9. januar 2021, 00:08
KimJ — 9. januar 2021, 00:15
Billederne her er taget om aftenen, efter en dag helt uden fodring, p.g.a. det helt store roderi i baljen i form af rensning af filtersvampe i forbindelse med installation af en ny pumpe, generel rensning af akvariet og skift af 2/3 vand.
Normalt kan jeg lige præcis holde deres maver nogenlunde udfyldte ved at fodre 3 gange dagligt med MEGET store portioner. Som det ses, giver det desværre nogle Corydoras der er lige lovlig runde, men jeg har fra starten valgt at gå 100% efter at optimere, så godt jeg nu kan, forholdene for Discus.
Principia — 9. januar 2021, 11:08
KimJ — 9. januar 2021, 14:40
Det kan til gengæld, efter min beskedne erfaring (og kig på andres fisk), have en uheldig indflydelse på fiskenes form når de bliver ældre.
Egentlig er der jo heller ikke noget reelt problem for fiskene, som vokser vokser fint til. Selve akvariet kan til gengæld godt komme til at se lidt "slidt" ud, hvis man giver endnu mere foder og ikke er over det med hyppige/store vandskift.
At fiskenes maver kommer til at virke lidt indsunkne, er jo bare fordi foderet bliver ekspederet hurtigt videre, og det kan skifte hen over dagen. Reel underernæring viser sig, som jeg har fået det forklaret, ved at fiskene bliver tynde over panden og, hvis det står på i længere tid, får uforholdsmæssigt store øjne.
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.