Pudsefisk?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Esben — 11. juni 2007, 18:45

Hej med jer,

flere har sagt at det var tåbeligt at jeg har købt mig nogle pudsefisk, da de dør, når at fiskene ikke har flere parasitter, og at de så ikke har noget at leve af.

Jeg har lige fodret med flagefoder, og det spiste de begge to i fuldt vidgør. Hvis at man kan få dem til at spise flagefoder, kan man vel også holde liv i dem? 🙂

mvh
Esben



Janne — 11. juni 2007, 19:02

Stort måske! Iflg nogle kilder dør de alligevel 🙁 , formentlig af fejlernæring. Nu er dit akvarie jo ret stort, så de har en meget bedre chance end i mange andre, mindre akvarier. Det havde nu alligevel været mere sikkert at købe neongobier - men også mere besværligt at skaffe dem.

Esben — 11. juni 2007, 19:22

Dem kender jeg slet ikke. Har du et link, Janne? 🙂

Janne — 11. juni 2007, 22:08

De ser sådan her ud: http://images.google.dk/images?hl=da&q=Gobiosoma&ie=UTF-8&oe=UTF-8&um=1&sa=N&tab=wi. Grunden til at jeg søger på Gobiosoma, er at de indtil for nylig blev henregnet til denne slægt. Nu skal de så sandsynligvis hedde Elacatinus.
Jeg har beskrevet en enkelt af arterne http://www.saltvandssiden.dk/arter/vis/311/

Det er herlige små fisk, der både kan pudse andre fisk, og spise almindeligt foder.
Man kalder denne slags fisk for fakultative pudsere, i modsætning til de 'obligate pudsere', som f eks Pudsefisken tilhører. Disse lever i naturen udelukkende af pudsning. Obligate pudsere (og obligate koralspisere/svampespisere osv med) giver næsten altid problemer i akvarier; man kan sjældent skaffe dem den nødvendige føde, og de nægter at tage andet.

Esben — 11. juni 2007, 22:17

Dem vil jeg da prøve at gøre et ihærdigt forsøg på at finde. Takker 🙂

christiantt — 12. juni 2007, 17:47

Dannebrogsrejer kan da også pudse fisk.... 🙂

Esben — 12. juni 2007, 20:31

#6 Ja, men jeg har aftrækkere i akvariet, og så bliver de meget hurtigt føde 😉

Janne — 13. juni 2007, 20:17

Med aftrækkere ville jeg også være bange for, om Neongobierne blev til foder. De fleste, men ikke alle, fisk kan "genkende" en pudser og vil undlade at spise den. Tror det vil være bedst at prøve med en enkelt, inden du evt køber flere.

Esben — 13. juni 2007, 20:25

#8 Jeg prøver lige at se om de er på listen næste gang 🙂

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.