Utætte akvarier

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

l-leidi — 20. februar 2007, 13:03

Vi (min far og jeg) købte engang 4* brugte 250 liters, som vi tjekkede for utæthed. Selvom vi lappede dem blev 2 af dem utætte igen. Så lappede vi dem igen. Nu er et af dem utæt igen.

Kan man virkelig ikke lappe dem så det holder? Vi lapper med silicone og lader det stå i nogle dage og fylder så vand i for at se om det har holdt. Men så en dag er vandet løbet ud.

Er det på tide at skrotte dem?

stausholm — 20. februar 2007, 13:12

et lappet akvarie vil som regel springe læk igen. sikkert ikke samme sted, men måske i revnen mellem den nye og gamle fuge.
du skal ikke skrotte dem. af med alt siliconen og på med noget nyt. i en 2½´er tager det en aften 😉

god arbejds lyst

allan

Dan — 20. februar 2007, 13:15

Hej Heidi,

Måske er det fordi, at I "punkt-lapper" istedet for at omfuge hele akvariet. Jeg har selv prøvet at punkt-lappe utætheder, og det holdt desværre ikke. Hele akvariet bør omfuges. Her er en god instruktion til operationen:
http://www.hojleddet.dk/teknik/limning_af_utaette_akvarier.html

De bedste hilsner
Dan

l-leidi — 20. februar 2007, 13:26

Jamen vi fjerner alt siliconen og fuger det HELE til igen. For man kan jo ikke vide hvor utætheden var. Men stadig bliver det utæt, selvom vi fjerner det hele og kommer noget nyt i overalt.

Det kunne jo godt være deres levetid ligesom var ovre. Det er det vi overvejer nu. At anskaffe os nogle der er tætte.

Bjørn /Lolland — 20. februar 2007, 13:28

Hey..

Da jeg er Heidis bror, ved jeg at akvarierne er skrællet for silikone hele vejen rundt.
Det seneste akvarie der er blevet utæt har været renset af med acetone inden den nye silikone kom på.

Bjørn

Isdal — 20. februar 2007, 15:18

Det kunne jo også være at det er fordi de står på noget skævt underlag når I tester om siliconen holder, så bunden vrider sig lidt, og dermed springer læk i fugen igen. Men jeg kan jo gætte forkert, eller???

Mvh. Kim Isdal

Miwes — 20. februar 2007, 15:18

Det lyder underligt og den første tanke der melder sig er kvaliteten af den Silikone i bruger, det kan kun være der at problemet ligger, for hvis i har skraldet alt silikone væk og renset med acetone, skal det virke.

Det er muligt at i bruger en akvarie-silikone, men den kan være dårlig af en eller anden grund.

Nu har jeg jo ikke set hvordan i fuger, men hvis det i omfang minder om de alm. akvarier hvor der ofte er et ordentlig lag på, så skulle det være okay.

Absolut sidste mulighed for utæthed kunne være hvis de borde i bruger til akvarierne er skæve og der så opstår et vrid, som på længere sigt fører til utætheden.

Blot nogle tanker og ideer, og håber i finder en forklaring

Hilsen Miwes

Svend Erik — 20. februar 2007, 15:31

Jeg har et 250 liters, jeg har fuget om for ca 1½ år siden, det står stadig tæt.
Så enten er det rengøringen, eller som Miwes er inde på silikonen der fejler

Hilsen Svend E.

Christian83 — 20. februar 2007, 15:35

I skal bruge det rigtige akvarie fuge ellers holder der ikke...det du kan købe til 7.95 ved jem og fix er ikke en pot pis vær til det.

Mvh Christian 🙂

stausholm — 20. februar 2007, 15:47

hvis i har fuget hele akvariet på en gang, inden i glatter fugen ud, kan det være derfor, at det ikke holdt tæt. tag en side ad gangen 😉

allan

skyg — 20. februar 2007, 23:59

jeg ved godt at der er nogle her på ciklids som er vilde med at bruge acetone til at affedte glasset og det er også godt nok men acetone efterlader en næsten usynlig mat overflade som man ikke kan lime på.
så er du bedre tjent med varmt vand og lade det tørre eller også bruge sprit og tør godt efter med en tør klud.
tro mig eller lad være jeg limer akvarier hver dag hos aqualine og har experimenteret så meget med det sjov at det ikke er sjovt at snakke om mere.
mhv.skyg :e :e :e 8)

Jakobsen — 21. februar 2007, 06:29

Det er rigtigt som skyg skriver. Fjern siliconen, rens af med acetone, og derefter med sprit. Det virker hver gang. Jeg er glarmester af uddannelse, og har fuget rigtig mange akvarier efterhånden. Men sørg for, at ALT det gamle silicone er HELT væk.

Mvh. Dennis

mic jensen — 21. februar 2007, 16:19

det er da fedt og høre,har lige fuget mit 720l og der brugte jeg acetone og ikke andet,det vil sige at jeg lige så godt kan tømme det igen og starte forfra? 🙁

ps det var efter råd herinde at jeg brugte acetone.. x(

stausholm — 21. februar 2007, 16:29

[citat]
det er da fedt og høre,har lige fuget mit 720l og der brugte jeg acetone og ikke andet,det vil sige at jeg lige så godt kan tømme det igen og starte forfra? 🙁

ps det var efter råd herinde at jeg brugte acetone.. x( [/citat]jeg har altid kun brugt acetone og akvarierne er aldrig blevet utæt siden.. så jeg tror ikke du får problemer

allan

mic jensen — 21. februar 2007, 16:34

ok,jeg håber du har ret ?+(

Svend Erik — 21. februar 2007, 16:45

Det akvarium jeg har omtalt længere oppe er også "kun" rengjort med acetone, som skrevet har det holdt i 1½ år indtil videre.


Svend E.

Isdal — 21. februar 2007, 17:22

Det kan jo være at den hinde, acetonen efterlader, efterfølgende er blevet tørret af med et tørt stykke af kluden, så det behøver jo ikke være alvorligt at man har brugt acetone. Det handler bare om at få tørret den hinde af åbenbart, og det kan man vel godt gøre med en tør klud???

Mvh. Kim Isdal

lund — 21. februar 2007, 17:35

#17 det tror jeg er noget af det mest rigtige som er blevet skrevet i denne tråd 😉 🙂

skyg — 21. februar 2007, 17:55

hej igen allesammen og så snakker vi om acetonen igen.
vi har haft besøg af glas experter hos os og de har sagt til os at man ikke skal bruge acetone da det ikke er det rigtige at bruge og man skal bruge en sprit og tørre af indtil man ikke kan se noget på glasset mere så er det rent og hvis det er meget fedtet kan man godt vaske af med acetone men skal tørre efter med sprit til overfladen er helt rent.
jeg har limet mange gamle akvarier og har ofte ikke haft sprit eller acetone og har så brugt varmt vand og tørret godt af bagefter og de har squ alle holdt i limningerne og det er i en periode af ca 35 år ja fra silikonens barndom for jeg har såmænd også kittet akvarier for folk før fanden blev født.
nok om det jeg tror nok det har været oppe og vende herinde 20 - 25 gange og det er da også op til folk hvad de vil gøre rent i men de skal lige tænke på hvad de siger til folk om rengøring for hvis en ny startet vågner op en morgen og hans akvarie er sprunget læk fordi han ikke har fulgt den rigtige manuel så bliver han squ træt af at have fisk før han får startet og det er da forbandet trist syntes jeg.
mhv.skyg

stausholm — 21. februar 2007, 18:18

hurra for det skyg 8) 8) 8) ... men hvad så med alle os, der ikke har haft nogen problemer overhovedet, ved kun at bruge acetone. man skal åbenbart kun lytte til eksperter.
så synes jeg vi skulle lukke forumet og bare have et lexikon vi kunne slå op i 😉 for vores erfaringer dur jo ikke 😉

allan

skyg — 22. februar 2007, 00:24

hej allan.
det er nok fordi at du har tørret godt efter med den tørre klud og har været heldig.
men prøv at lade være med at være så egoistisk og tænk på den som ikke prøvet det før og ikke får tørret efter med kluden og så får vand på gulvet denne nybegynder er allerede træt af sit akvarie før han får fisk i det og det er jo lidt kedeligt eller hvad mener du allan.
mhv.skyg

stausholm — 22. februar 2007, 07:11

jeg er jo ikke alene om at bruge acetone 😉 jeg har fuget flere akvarier og jeg har aldrig haft problemer.

allan

mic jensen — 22. februar 2007, 09:01

hvis nu det sker,så må det vel komme rimeligt hurtigt? 🙁

Skovhugger — 22. februar 2007, 11:35

Jeg personligt, tror nok jeg har fattet at acetone ikke er det bedste 😉 Men når der blir nævnt sprit er jeg lidt i vildrede 😐 Taler vi alm husholdningssprit eller skal man ha' fat i noget mere kradsbørstigt, som feks hospitalssprit ?+( For jeg syntes da jeg har set en hinde på glasset de gange jeg har brugt husholdningssprit 😮 eller det er måske bare fordi jeg ikke har fået tørt ordentligt af !?
Nu skal det lige siges jeg ikke har prøvet at fuge et akvarie om, men bare har limet dekorationer i, og det holder endnu...

V.H. Anders

skyg — 22. februar 2007, 17:12

kan stadig ikke huske den rigtige sprit art men man kan godt bruge alm sprit man skal bare tørre godt til det er helt væk.
mhv.skyg

Isdal — 22. februar 2007, 17:21

[citat]kan stadig ikke huske den rigtige sprit art men man kan godt bruge alm sprit man skal bare tørre godt til det er helt væk.
mhv.skyg[/citat]

Aha, der var den, man skal bare tørre godt efter til det er helt væk.. 😉 :e

Mvh. Kim Isdal

skyg — 22. februar 2007, 17:30

rigtig kim der er en hinde som skal væk og så er glasset helt blankt og så er det klar til limning 😉

soffi — 22. februar 2007, 18:48

Ja jeg har nu også kun brugt acetone de gange jeg har fuget, og jeg ved at jeg ikke har haft tørret efter med en helt tør klud, men holder det gør det altså.

Jeg kan huske at jeg blev advaret imod sprit, da det skulle efterlade en tynd hinde.

Forskellige mennesker, forskellige meninger, forskellige erfaringer :00|

skyg — 23. februar 2007, 15:46

hej soffi.
jeg arbejder altså med akvarier og vi har haft besøg af experter som fremstiller glas og de siger at man skal bruge sprit hvis man skal lime glas sammen med silikone og det har været på tale i lang tid for der opstår problemer når man bruger acetone og det sker kun når det er store akv mere kan jeg ikke sige om det og jeg retter mig efter det så længe de sender en expert op til os for at fortælle om glas og lim dertil.
så er det op til folk selv herinde hvad de vil gøre med deres akvarier.
men når folk spørger så vil jeg kun vejlede dem med det jeg har lært og har haft mindre uheld siden jeg har rettet mig efter den fyr som vi har bedt om vejledning om dette.
mhv.skyg

soffi — 23. februar 2007, 16:27

#29 jow jow jeg har skam læst hvad du har skrevet.

Skriver også bare min erfaring såmænd 😉

skyg — 23. februar 2007, 16:36

ja undskyld hvis jeg er lidt for grov det var ikke meningen man vil jo kun hjælpe.
mhv.skyg :e :e

soffi — 23. februar 2007, 16:43

Det er skam også prisværdigt, og det er da også muligt det bliver prøvet her på et tidspunkt.

Har bare fulgt de råd jeg fik for et par år siden, og ikke haft problemer, det har så også kun været akvarier på maks. 128L jeg har haft fuget om, så større målestok skal jeg nok holde mig fra at udtale mig om.

Men helt klart rart, med råd fra en prof. :e

skyg — 23. februar 2007, 16:51

jeg er ikke en proof men har haft en del bøvl med store akv fordi vi har brugt acetone til at rense af med og det er ovre nu hvor vi bruger sprit til at vaske glasset af med så der er en grund til at jeg er lidt bøvlet herinde og jeg kan godt stille mig i de nye folk som får den besked at de skal bruge acetonen til at rense af med og så går det galt som jeg har prøvet og de folk stopper før de får fisk i deres akv fordi de har fået vand på gulvet og det er squ synd for det er da dejligt med et akvarie der rigtig kører og fiskene formerer sig det er da spændende syntes jeg.
mhv.skyg

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.