Apistogramma: 3 arter fra nijsseni-gruppen

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

lab — 16. februar 2007, 23:26

Disse arter har efterhånden givet mig mange fornøjelser, så jeg synes jeg vil dele dem lidt med Jer. Efter min mening hører de til de allersmukkeste fisk i slægten. Når man har et ynglende par vil de som oftest behandle hinanden pænt, hvilket gør at de kan holdes parvis i ganske små akvarier. Hvis man vil holde en gruppe af disse fisk, skal man op i akvarium str. stor, for de er bestemt aggressive overfor artsfæller som ikke er ?familiemedlemmer?.
Nå, men her kommer lidt strimmel. Den første repræsentant for gruppen er Apistogramma panduro:

http://s42.photobucket.com/albums/e340/labro/?action=view&current=pandurounger.flv

Den næste art har jeg ikke haft så længe, men de stod til gengæld på min ønskeliste i lang tid inde det lykkedes at få fat på dem. Det er A. baenschi, som har levet op til samtlige mine forventninger. Her er først hannens reaktion på et lille spejl sat op på ydersiden af akvariet:

http://s42.photobucket.com/albums/e340/labro/?action=view&current=baenschihan.flv

Hunnen har placeret larverne i fordybningen på en rod:

http://s42.photobucket.com/albums/e340/labro/?action=view&current=baenschilarver.flv

Helt friske fritsvømmende unger:

http://s42.photobucket.com/albums/e340/labro/?action=view&current=baenschiunger.flv

Navngiveren til gruppen, A. nijsseni, er en moderne klassiker blandt dværgcichlider, og den bliver ved med at holde. Denne hun har også valgt en fordybning i en trærod til at placere larverne i:

http://s42.photobucket.com/albums/e340/labro/?action=view&current=nijsseni-hunmedlarver.flv

Indtil de lagde æg, hundsede hannen en del rundt med hunnen, men sådan kan rollerne jo skifte :e :

http://s42.photobucket.com/albums/e340/labro/?action=view&current=nijsseni-hansatpplads.flv

TJ — 17. februar 2007, 00:43

Fantastiske klip !! Du har helt ret, det er nok de smukkeste Apistogramma. Jeg har selv holdt nijsseni, men det blev desværre et kort bekendtskab. Min han var meget aggresiv, og jagede konstant mine 2 hunner. Indtil de stressede ihjel 🙁
Akvariet var ellers forholdsvis stort (180 L) og indrettet med trærødder og en masse planter. Jeg prøvede så senere hen at putte en ny hun ned til hannen, det gik faktsik okay. Den blev kun jaget væk hvis den kom for tæt på hannen. Men efter 2 måneder i akvariet døede den, af årsager jeg aldrig fandt ud af. Nu holder jeg Apistgramma borelli (2,4) Og det går uden problemer ind til videre 🙂

Nu kan jeg se at du holder dine panduro i et 54 L akvarie, er det også sådan med dine nijssensi?
Hvis det er, hvordan har du så fået dem til at gå så fredeligt. Startede du ud med en mindre flok, og så puttede det dannede par, i et akvarie for sig?

Vil gerne vide hvad jeg kan gøre bedre, næste gang jeg forsøger mig med disse smukke cichlider 🙂

Esben — 17. februar 2007, 07:56

De er virkelig også fine.

Min spinkle erfaring med apistogramma typerne, at de går bedst i mindre artsakvarier. Jeg havde 4 arter gående i et 180 l. Det var ikke godt.

mvh
Esben 🙂

lab — 18. februar 2007, 13:36

#2: Alle de 3 nævnte arter går eller har gået i ret små akvarier, for panduroernes vedkommende helt ned til 30 l.
Jeg tror at kernen i at få dem til at gå nogenlunde harmonisk, er at få dem til at yngle, og det gør ingen af de 3 ovennævnte arter uden videre i alm. postevand. Det vigtigste er altså at give dem blødt, let surt vand. pH'en behøver ikke at være så meget under 7 for at der kommer unger ud af det, men jo højere pH, des lavere er klækkeprocenten på æggene.
Hvis ikke hunnerne er i stand til at yngle, vil de blive jagtet nådesløst. Når de yngler, er det til gengæld hunnen der er dominerende. Regn i øvrigt ikke med at disse arter danner harem. Det kan selvfølgelig ikke udelukkes at enkelte hanner vil kunne yngle med flere hunner ad gangen, men som udgangspunkt er de pardannere. Ikke helt som de fritlegende cichlider, men på deres egen charmerende måde.

mvh Lars

lab — 25. februar 2007, 20:11

De fleste der har været og se mine baenschier synes hunnen er kønnest. Det er jeg nu ikke helt enig i 8) :

http://s42.photobucket.com/albums/e340/labro/?action=view&current=Baenschihan.flv

TJ — 25. februar 2007, 21:10

Det var dog utroligt så flot han er lars :f

Bruger #350787 — 25. februar 2007, 21:57

Hej Lab.

Mega flotte fisk

HAr også 4 inka gånde de har dog ikke vil meget i et stykke tid har dog haft unger på dem

Her et lille foto :f



elisabethen — 25. februar 2007, 22:29

Rigtig fede film, Lab.. Du har vidst vist mig den med baenschi'en en dag nede i flyvefisken 🙂 Den han er jo vildt flot...
Og især panduro- og njisseni-hunnerne er utroligt farvestrålende. Næsten flottere end hannerne.
Jeg har for tiden ingen dværgcichlider selv, men regner med at der på et tidspunkt skal flytte noget ind i mit planteakvarium.. Det kunne godt blive sådan et par/trio panduro 🙂

Mvh. Elisabeth

lab — 26. februar 2007, 19:36

Mine fisk takker for de pæne ord 🙂
Elisabeth: Jo det er samme han, men en anden film. Jeg har også stadig et blødt punkt for panduro og kan kun anbefale den. Jeg synes at både hunner og hanner har deres charme. Om ikke andet er de et skoleeksempel på kønsdimorfi.

Mvh Lars

Rune — 26. februar 2007, 23:13

Godt nok nogle flotte fisk. Ret overrasket over hvor meget de ligner Microgephagus Altistpinosus som jeg selv ligger og roder med for tiden, altså hannen gør :S

lab — 27. februar 2007, 08:54

Hej Rune.
Hvilken han synes du ligner M. altispinosus?

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.