Om Kemi, dens egenskaber i vand ved kontakt med ilt/ luft

Denne tråd er skrevet i forlængelse af tråden: Mine fisk spiser ikke!

I ovennævnte tråd tog det et omfang og en dregning som ikke var tilsigtet- Der var ikke noget i vejen med den drejning som det tog, det fortjener bare en tråd for sig selv!

I førnævnte tråd anvendte jeg nogle begreber som med rimelighed blev anfægtet af: morsboel. Og den misforståelse vil jeg søge at rette op på her!

Jeg omtalte skummer princippet som anvendes af mange saltvands folk- og dens evne til at tranportere proteinstoffer ud af vandet hvor det opsamles i en skimmerkop. Jeg nævnte ved den lejlighed at den med fordel også kunne anvendes i ferskvand, dog uden at den ville transportere proteinstoffer ud af ferskvand; grundet de markant forskellige kemiske sammensætninger. Men at den ville evne at transportere Uorganisk N ud af vandet og her var det at det gik galt med min anvendelse af kemiske begreber!

Men her simpelt forklaret så, uden anvendelse af kemiske begreber: Det som jeg mente var at den molekylære struktur i en luftbobbel havde den egenskab at tiltrække Uorganisk N! Dette tiltrkker den mere og mere af på sin vej op til vandoverfladen, hvor den brister. Og det Uorganiske N indgår her i et nyt kredsløb...

Med venlig hilsen: Flemming,
bioaqua-no3.dk

Som jeg har læst det er problemet med en skummer i ferskvand at overfladespændingen er anderledes end i saltvand og at man derfor ikke kan få de fine bobler der skal til for at skummeren fungere optimalt.

#2 Det har du for så vidt også ret i! Men bør kemiske egenskaber ikke være de samme? Jeg kender forholdet at bobler er flere og mindre i saltvand...

Det kunne være interresant at prøve af med det princip som kaldes counter current. Det vil sige at en cirkulationspumpe trykker vand modsat den retning som luften vil- og på den måde fastholder boblerne længere tid under vand. For de til sidst slipper vandstrømmen og går til vejrs!

Det er jo i princippet det samme som der foregår i en skimmer - vandet kommer ind foroven og ud forneden - så vand og luft strømmer modsat. En skimmer burde derfor også virke, omend ikke optimalt - pga ovenstående omkring lavere overfladespænding i ferskvand og deraf mindre bobler, i ferskvand. Proteinstoffer vil også blive trasporteret ud med luftbobler - ideen bag en skimmer er at proteiner består af en hydrofob og hydrofil ende, der fanges i luftboblens væg - det er altså ikke afhængig af vandets kemiske sammensætning. mvh Peter

Jeg kender ikke så meget til denne skimmer effekt. Men efter hvad jeg kan læse her, og efter en tur over google, ser det også for mig ud til at skimmer effekten i højere grad bestemmes af vandets fysik, end kemien.

Det er ikke helt korrekt at det er "den molekylære struktur i en luftbobbel" der er skyld i at den vil tiltrække NOx-gasser og ammoniak. Denne effekt skyldes nemlig det osmosiske tryk (, der som bekendt også transportere stoffer gennem organismers cellevæg). Da de omtalte gassers paratielle tryk i atmosferisk luft må anses for at være lavere end de i akvarievandet opløste gassers tryk, vil gasserne i vandet have en tendens til at vandre over en en "frisk" bobbel der måtte stige op gennem vandet. Gasserne vil derfor også udskildes i vandoverfladen - omend ikke lige så effektivt.
Som pikaya skriver i #4 tiltrækkes proteinerne også af luftboblerne. Og som han også kort skriver skyldes det jo at proteinerne båster at områder der er hydrofile (polære) og områder der er hydrofobe (apolære). De hydrofile område i proteine "går ikke ret godt i spænd" med det vandig miljø (deraf navnet). En luftbobel er derimod totalt apolær, og vandet vil derfor "have mulighed for at tvinge" proteinets hydrofile dele over i boblen. Og da boblen nu en gang stiger op ad, og da proteinets struktur trods alt er relativt stabil trækkes hele proteinet med op til overfladen.

Der er altså ikke direkte tale om kemiske processer, så vidt jeg kan se. Det lyder derfor mere sandsyneligt at det er forskellen mellem saltvands og ferskvand overfladespænding, og dermed størrelsen på boblerne, der er skyld i foskelle på effekten af skimmer. Altså fysiske egenskaber

Forøvrigt, pikaya? Er det ikke omvendt? Er det ikke i saltvand at overfladespændingen er mindst? Jeg har ikke kunne slå det op noget sted, men udfra følgende logik mener synste jeg det må være sådan.
Lav overfladespænding <=> mulighed for mange små bobler <=> STOR overflade i forhold til volumen <=> go' mulighed for udvæksling af stoffer mellem to faser

- morsboel, geek 8)

[citat]Forøvrigt, pikaya? Er det ikke omvendt? Er det ikke i saltvand at overfladespændingen er mindst? Jeg har ikke kunne slå det op noget sted, men udfra følgende logik mener synste jeg det må være sådan.
Lav overfladespænding <=> mulighed for mange små bobler <=> STOR overflade i forhold til volumen <=> go' mulighed for udvæksling af stoffer mellem to faser
[/citat]

Jo måske

Og til dem der er yderligere interesseret i denne retning kan jeg forslå detter link:
http://hyperphysics.phy-astr.gsu.edu/hbase/hframe.html