Akvarielokale

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

jakobe — 2. juni 2006, 14:46

Hej,
Jeg har desværre ikke så meget plads til akvarier i vores hus, men derimod har jeg en garage som jeg kan anvende. Garagen er isoleret i væggene, men desværre ikke i gulvet og garageporten. Der findes varme, men det koster en del at varme det op :x
Da jeg ikke vil bruge hele garagen på akverier har jeg tænkt på at bygge et rum i den bagerste del. Er der nogen der har nogen ideer til hvordan jeg kan isolere akvarierne bedst og nogen cichlider der ikke behøver så meget varme f.eks. 21-23c.?

Lacoste82 — 2. juni 2006, 15:05

En nem og forholdsvis billig løsning til at isolere hvert enkelt akvarie, er styropor(Flamingo) plader. Det kan sættes på akvarierne på et hav af måder, tidligere har jeg haft malet bag og siderude og derefter siliconelimet flamingopladerne på! Men der er som sagt andre måder at gøre det på.
Med hensyn til hvilke cichlider der tåler lav temperatur, ja så kan de fleste Mbunaer, så vidt jeg er orienteret, klare til at gå ved 23c. Hold dig dog fra sydamerikanere, da jeg kræver temperaturer i den modsatte ende af skalaen. Men faktisk, kan mange mellemamerikanere også godt klare temp. omkring de 23-24c - Men her er det så et spørgsmål om de blot skal "klare den" eller om dit projekt er et "trivsels- og yngleprojekt"....For så er det andre temperaturer som er at anbefale, ihvertfalde for anden og sidstenævnte gruppe! Men hvis du byggede en gipsvæg og isolerede den ordenligt, ja så ville det måske lette hele processen en del!

Venligst

Mikkel

Jacob — 2. juni 2006, 15:29

Slægten Gymnogeophagus trives under lave temperaturer, der er sågar nogen der holder dem i havedammen om sommeren.

En mand jeg besøgte havde haft en oplevelse med en gruppe G. gymnogenys som efter lang tid med ingen ting, begyndte at yngle da han smed dem ud på terrassen, i 18 grader varmt/koldt vand.

De kan ikke alene klare sig, de ville foretrække de temp. du nævner her.

Jacob

Jacob

jakobe — 2. juni 2006, 16:15

Hvad med Tanganyika, der er vel ikke så varmt på 20 meters dybde eller?

jakobe — 2. juni 2006, 18:28

Hvor stort er jeres akvarielokale? Det kræver nok lidt overtalelse til at få mere end det ene jeg allerede har :00|

jakobe — 2. juni 2006, 18:29

jeg mener selvfølgelig mere end et akvarie...

Jakob — 2. juni 2006, 18:47

Min kælder er ca. 16 m2 (ca. 4 x 4 meter) der har jeg 2 x 720 l. 1 x 400 l. og en reol med 3 x 85 l. og et 180 l. på toppen. Plus køkkenbord m. vask og masser af gulvplads foran akvarierne.
Vh
Jakob
I ny og næ er der også lidt småkar oppe at køre når det kniber med pladsen til de små nye.

klavs — 2. juni 2006, 21:47

hvis du alligevel skal dele garagen op, hvorfor hæver du ikke gulvet lidt i akvarie halvdelen. Du kan nemt smide 150mm i. Jeg vil tro det ikke bliver det store problem at lave det solidt nok i træ, så du evt. kan fjerne det igen?

Unimati — 2. juni 2006, 23:01

Hejsa

Her kan du se, hvordan vi renoverede vores garage på ca 50 m2, og den holder snildt 26 grader med meget lidt varme på radiatoren.

http://www.cichlids.dk/debat/vis/112371/

Mvh Ole

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.