Opbygning af spandfilter, kan I hjælpe??

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Bruger #941248 — 24. januar 2006, 17:33

Jeg har et spørgsmål vedr. opbygningen.
Hvor skal biobolde eller lecanødder ligge i filteret?
Ved indløbet eller udløbet?

Mvh. Kristian

Faaborg31 — 24. januar 2006, 17:51

Det skal ligge ved indløbet..... Grov - mellem - fin..... Det er om at få filteret til ikke at stopper for hurtigt, så hvis du starter med en fin måtte eller filtervat, så stopper det ALT snavs der, og dit filter kører ikke ret længe....

Bruger #941248 — 24. januar 2006, 18:03

Mange tak for det Thomas.
Jeg har lagt granitskerver i de to nederste skåle og i toppen er der en svamp og filtervat.
Kan det bruges?
?+(

Faaborg31 — 24. januar 2006, 18:42

Ja det vil jeg mene, men tror ikke der går længe inden det filtervat er stoppet til, og så giver din pumpe jo ikke ret meget vand, og så skal den renses..... Er det en fin svamp du har i ?

Andre der bruger filtervat i en spand ?+( ?+( ?+(

Bruger #941248 — 24. januar 2006, 18:48

Nej den er mage til dem der følger med til små indvendige pumper, så den er ikke fin.
Men den er kun 2 cm. tyk.
Jeg vil tro jeg har 3-4 cm vat i.
Men der sker vel ikke noget ved at der skal skiftes vat af og til, når bare bakteriekulturen ligger i bunden?? 😉

stone — 24. januar 2006, 18:52

Hey

jeg har brugt filtervat, og det gjorde jeg i et ½ år uden nogen problemer. det kørte upåklageligt. hvorfor jeg stoppede med, at bruge det var, at vi skulle flytte i nyt hus, og så ville jeg prøve med en blå filtersvamp der er klippet i små klodser, og det virker også rigtig godt.

Mvh
Steen

Jakobsen — 24. januar 2006, 19:29

Plejer at sætte en grov filtermåtte af de gode blå i toppen. Det dur' 😉 Og så ellers bioballs, keramik, substrat eller lign. under den.

Mvh.

Dennis

WebRoy — 24. januar 2006, 19:45

Jeg har bioballs i min den nederste, derefter keramikrør i nr. 2 og til sidst filtervat i den sidste. Vattet skifter jeg vel en gang i måneden og det er aldrig total stoppet.

Der ligger også en "original bundmåtte" i den sidste kurv, en der fulgte med min Sera pumpe da jeg købte den, den renser jeg og putter tilbage ved filtervat skift.

Hmmm, jeg er faktisk ikke tilfreds med renheden i mit vand, jeg laver lige en anden tråd om det problem :00|

WebRoy

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.