PH

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Petter — 31. oktober 2005, 17:36

Hej,

Jeg har lige solgt alle mine Malawier til en ven. Nu skal der Mellemamerika i stedet som i sikkert har hørt. Egentlig var det mening jeg skulle sælge mit 325L og sætte et 430L op i stedet. Jeg overvejer lige nu lidt at vente med mit 430L og lade mit 325L blive, så sætter jeg den anden op senere.

Da jeg skulle fange Malawi cichliderne var jeg nødt til at vende en del sten, og normalt ser det jo skrækkeligt ud bagefter, men det synes jeg ikke det gør ligenu. Jeg har lige sat gang i lyset, og det er en rigtig fed stenopsætning synes jeg. Virkelig med god dybde. Det lyder mærkeligt, men det ser godt ud.

Kalkstenen er meget alget til, hvilket jeg godt kan lide, og ved godt det ikke er biotopisk som sådan til Amerika, men det vil stadig se godt ud synes jeg.

Problemet! Jeg skal jo gerne have en lav pH. Derfor er det vel ikke gode med kalk. Der kommer masser af rødder i akvariet. Så tænkte jeg, hvad ender det så med ved pH-værdien. Hvis jeg har lige meget kalk og rødder i akvariet, hvilken pH får jeg så?

🙂

Martin — 31. oktober 2005, 17:54

Du behøver ikke lav pH til alle mellemamerikanske fisk

Petter — 31. oktober 2005, 18:00

Nej, men jeg tror det bliver nødvendigt med dem jeg har i tankerne. Men indtil videre er det kun C. spilurus, og de kan jo fint klare den. Men hvad skal man regne med pH-værdien kan gå hen at blive ca. Har træet en større indflydelse end stenene?

KimJ — 31. oktober 2005, 18:14

Træet kan ikke sænke PH værdien så længe der er kalk i vandet. Hvis Du skal have sænket PH værdien, skal Du starte med at sænke Dh værdien. Det gøres bedst ved at bruge demineraliseret vand, som kan fremstilles med en ion-bytter eller et osmose-anlæg. Endelig kan Du købe det.
Sagt med andre ord; start med at tage Dine kalksten op, og skift dernæst så meget af vandet ud med demineraliseretvand, at Du har en rimelig lav Dh (10-12). Derefter er det ret let ar sænke PH med filtrering over spagnum. Trærødder flytter ikke PH særlig meget.

Mvh. Kim

nslott — 31. oktober 2005, 18:15

Det bedste ville nok være at tage kalkstenene op. Dine fisk kan også skære sig på dem. Men så mange trærødder som muligt, det giver et lidt gult vand og pH værdien bliver optimal hen af vejen.

Hvad for nogle fisk skal du kave ud over C. spilurus? 🙂

nslott — 31. oktober 2005, 18:17

Men ellers som der bliver sagt i nr. 4 er bedre, men det koster også nogle penge at begynde på det.

KimJ — 31. oktober 2005, 18:20

Det er heller ikke særlig spændene at rode med! De fleste har vist deres fisk gående i postevand, og roder kun med vandværdierne når De vil opdrætte.
Mvh. Kim

Petter — 31. oktober 2005, 19:19

Præcist hvilke der skal deri endnu er jeg ikke helt sikker på. Det kommer lidt an på hvad de forhandler jeg har tænkt mig at besøge har. Det bliver muligvis heller ikke kun cichlider.

Mine kalksten er ikke skarpe de er meget afrundet. Ved ikke hvilken type det er, men det er virkelig flot. Jeg tror jeg vil eksperimentere lidt, og starte med mine C. spilurus deri med både kalk og rødder. Trives de så ikke, kommer kalken selvfølgelig op.

Er der egentlig gode forslag til sammenboer som kan findes i det midtjydske?

lab — 31. oktober 2005, 19:41

En typisk mellemamerikansk biotop har en pH over 7 og ret hårdt vand. Jeg kan faktisk slet ikke komme i tanker om nogen mellemamerikanske cichlider der har nogensomhelst gavn af pH-sænkning. Så du skal ihvertfald ikke sænke pH for dine fisks skyld.

Derudover er trærødder fuldstændig utilstrækkelige til at give nogen pH-sænkende effekt medmindre du som udgangspunkt har meget blødt vand, jf. #4. Modsat har kalkstenene næppe heller nogen nævneværdig effekt den modsatte vej.

mvh Lars

Petter — 31. oktober 2005, 19:47

Kalkstenene skulle gerne nogenlunde sikre en pH på 8,3 - Det troede jeg var en skrønne i starten, men det har passet ret godt i mit akvarium.

Findes der biotoper fra Mellemamerika med kalk?

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.