Hjælp Victoriacichliderne!!!

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Petter — 4. juni 2005, 23:57

Hej,

Victoriacichliderne er jo blevet ramt hårdt de sidste mange år pga. iltmangel, nilaborren osv. Derfor er bestanden af cichlider fra Victoriasøen gået fra ca. 500 til ca. 200. Det er der nogle Amerikanere som vil sætte en stopper for.

Jeg fik linket til denne side af Lennart-Sanne herinde fra siden, og som er deltager. Siden går ud på at diskuterer Victoriacichlider, men først og fremmest at bytte så man kan holde de sjældne arter i live og holde dem med godt blod.

Det er for mig at se en lille skridt i den rigtige retning og et kanont initiativ som jeg da gerne vil fremvise her på siden. Er selv lige blevet medlem derinde selvom jeg ikke længere har Victoriacichlider.

Her er et link til siden hvis I også har lyst til at støtte. Kunne jo være flot hvis der kom nogle danskere derind som kunne bytte med hinanden 🙂

www.yahoogroups.com - og søg så "Victorian-breeders"

Akvarie West — 5. juni 2005, 00:02

Jeg hørte ellers et foredrag af en fra Belgien for 5-6 år siden til et NCS møde, som sagde, at det ikke var så slemt som først antaget. De er også en del af et opdrætsprojekt.

lab — 5. juni 2005, 00:03

Det er jo et fint initiativ, men, for nu at være lidt lyseslukker x( , det er jo desværre en ringe hjælp, når der ikke er udsigt til at fiskenes naturlige levested vil vende tilbage til tidligere tiders tilstand.

mvh Lars

Petter — 5. juni 2005, 00:06

Tonny, det er rigtigt at det ikke er så slemt som først antaget, men det skyldes jo enorme indsatser. Men er ret sikker på der ikke findes flere end dem jeg har beskrevet under artsregistret, for listen har jeg fået af Ole Seehausen.

Lars, det med naturlig tilstand kommer jo an på hvilket biotop vi snakker om, men et eller andet sted skal vi jo hjælpe.

🙂

lab — 5. juni 2005, 00:21

Tja, det kan godt være vi skal hjælpe et sted. Jeg er bare bange for at det er skønne spildte kræfter 😐 Jeg mener at man skal angribe problemet ved roden, som i dette tilfælde er de økologiske omvæltninger Victoriasøen er blevet underlagt, og der er det desværre nok for sent. Det er ikke lige sådan at fjerne alle nilaborrer fra søen! Man kan bare se hvor svært det er at fjerne skidtfisk fra pyttesmå vandhuller herhjemme i DK.
Det er selvfølgelig ikke ensbetydende med at det er nytteløst at holde de sjældne arter i live i akvarier. Jeg mener bare man bør se i øjnene at man i så fald holder dem i live som en slags museumsarter, hvilket kan være fint nok. Det gør da et stærkt indtryk, når jeg kommer ind i en akvariebiks og ser et akvarie med en fisk i, og der på et skilt står: denne art er uddød i naturen (lagde I mærke til jeg slet ikke nævnte nogle navne :e ). Det kan kun være med til at man tænker sig mere om, men desværre tror jeg altså tilstandene i Victoriasøen er uoprettelige.

mvh Lars

Petter — 5. juni 2005, 02:00

Tilstandende i Victoriasøen er ikke uoprettelige på alle punkter. Det tror jeg Wipa, tidligere admin. herinde, vil give mig ret i. Så vidt jeg ved er han en af dem som har brugt tid nede ved søen på at forbedre vilkårene. Der er organisationer som har reddet adskillelige arters liv. Tror også det er dem West har hørt om. Nilaborren får vi nok ikke væk fra Victoriasøen, det er en menneskelig brøler. Men der er mange andre punkter man kan hjælpe dyrelivet i søen på.

Men med et initiativ som "victoria-breeders" får man formeret sjældne arter. Der er en del arter fra Victoriasøen som er uddøde i naturen, men som stadig lever i akvarieforhold. Det synes jeg da er flot af akvaristerne. På det punkt er DK også ved at være med. Forhandlerne har fået øjnene på for dem, og der er efterhånden en lille flok akvarister der har dem.

Lusen — 5. juni 2005, 02:38

Jeg tror heller ikke at den tiltagende forurening, vandhyacinthen eller Nilaborren forsvinder fra Victoriasøen, men ved at undlade at holde arterne i live afskærer vi os fra nogensinde at kunne bringe bare noget af det tilbage til naturen. Fordi arter uddør i naturen slår man dem vel heller ikke ihjel i zoo, hvilket jeg mener er en bedre sammenligning end museum - på museer er de nemlig døde.
Det er ikke til at vide om nogle af arterne kan gå i de mindre søer omkring Victoriasøen (bare et naivt forslag) eller om bestanden af Nilaborrer bliver mindre (hvad der er efter det jeg har hørt er ved at ske). Men hvis vi skal vente på at problemerne bliver angrebet ved roden skal vi måske vente 50 år, og i mellemtiden vil en lang række arter uddø. Det er måske skønne spildte kræfter, men bare muligheden for at det måske ikke er spildt gør, at man efter min mening har en forpligtelse til at gøre det. Når en art uddør, forsvinder en del af artdiversiteten og den er pokkers svær at genskabe..
Godt initiativ Petter.

mvh
Jacob

Petter — 5. juni 2005, 09:54

Jeg kan ikke huske hvad den organisation som arbejder ved søen hedder, men de har bestemt gjort store fremskridt efter hvad jeg har hørt. Men stadig store fremskridt behøver ikke betyde så meget i en sø på dens størrelse. Der er nogle af arterne som lever i Victoriasøen som også lever i satellitsøer, men her har de det bare ikke meget bedre. Meget af Victoriasøens forurening stammer nemlig fra nabosøen/nabolande. Nilaborrens antal er blevet reduceret, men det er en produktionsrig fisk, så det bliver svært at få den fjernet, selvom fiskerne har måttet droppe cichlidefangst og i stedet fanger aborre. Det er jo positivt da der er fiskere stort set overalt dernede.

Men det er en lang vej 🙂

Lennart-Sanne — 5. juni 2005, 11:13

Jeg mener klart at victorian-breeders gør en forskel for os alle som akvarister. Søen som sådan er jo rigtig nok udenfor den almindelige mands rækkevidde , men derfor kan man jo gøre den lille forskel, og værne om det der engang var..... Eller tager jeg fejl ???
Uden og tabe focus på at det er et problem i victoriasøen har jeg valgt og sætte mine kræfter ind på fiskene og overlade de større problemer til dem der har midlerne til det.
Kan jeg gøre den mindste forskel for at opretholde muligheden for at holde victorianere, synes jeg bestemt ikke at mine kræfter er spildte 😮)
Det er det eneste og det mindste jeg kan gøre.

Håber da på at der er nogle der har tanker og ideer der bare minder om mine :00

Petter — 5. juni 2005, 11:50

Hørt! 🙂

lab — 5. juni 2005, 12:02

En zoo er et museum for levende dyr, men lad os ikke spilde tid på definitioner. Jeg ved godt min udmelding ikke er så populær, men forhåbentlig stadig værd at tage med i betragtning. Jeg har i øvrigt aldrig ment at man bør slå de nævnte arter ihjel, hvilket jeg mener fremgår af mit indlæg. Jeg forsøger bare at bidrage med lidt realistiske inputs, for at nuancere projektet lidt mere.

Forpligtelse eller ikke forpligtelse... Det vælger man selv, og jeg kunne da aldrig finde på at stille mig i vejen for nogen 😀
50 år er jeg bange for er meget lidt til at komme bare nogen vegne med Victoriasøen, men hvem ved: om 50 år er der måske helt nye arter i søen, som vi kan glæde os over :00

mvh Lars

Petter — 5. juni 2005, 12:06

Jeg kan godt forstå hvad du mener, Lars, men ifløge det jeg har hørt dernede fra, er der meget der kan nås på 50 år. Ja, bare på 2 år. Desværre kan vi ikke lave så meget om på situationen dernede herfra, men vi kan holde gang i så mange cichlider derfra som muligt.

Selvfølgelig er det ikke let at handle med dem fra Victorian-breeders da de fleste er fra USA, men det er stadig noget vi kan lærer meget af. Vi er 6-7 herinde som har Victoriacichlider, og allerede der kan vi formere dem sammen. Desuden kommer der en engelsk version af Cichlids.dk til jul (Forhåbentlig) og da kan vi gøre ligesom Victorian-breeders. Der er mange akvarister i eksempelvis Tyskland og Sverige vi kan handle med.

Petter — 5. juni 2005, 12:14

Lige et billede af min tidligere Victoriacichlide. Den må da få folk til at ville have Victoriacichlider. Den kan stadig købes i det midtjyske hvis det er :e



Lusen — 5. juni 2005, 13:45

Til Lars
Åkaje 🙂 .

Til Lennart-Sanne
Jeg tror der er en hel del der har samme idé. Hvilke Victoriafisk er det du holder?

mvh
Jacob

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.