Aquabee = en morder !

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

MI — 28. februar 2005, 12:47

Den centrifugerende magnet i pumpehovedet sætter sig fast og pumpen stopper. Splinter af både lejet, hvori magneten centrifugerer, og af selve belægningen udenpå magneten findes i lejet.

Resultat: Pumpen stopper uden varsel.

Jeg var desværre ikke hjemme.... 530'eren gik derfor ned på et eller andet tidspunkt i weekenden - og det meget fatale resultat af dette ses på billedet.

Aquabee = en morder !




jensenius — 28. februar 2005, 12:52

det er sat.. uheldigt 🙁 men det kan da ske for alle pumper..

pikaya — 28. februar 2005, 12:55

For fanden MI - tror du ikke der er tale om en produktionsfejl i pumpen. Hvor gammel er den? Nu sidder der jo ikke noget prisskilt på de døde kræ, men var det ikke en sag det var værd at overveje at tage op med producenten?
Peter

MI — 28. februar 2005, 13:18

Fiskenes værdi overstiger naturligvis langt pumpen pris. Jeg ved ikke hvad en Aquabee3000 koster p.t., men jeg ved da at jeg har givet mere for blot én af mine C. foai'er end det l... kostede.

Det er ikke første gang jeg har problemer med Aquabee. Sidst skrottede jeg en pumpe og fik udskiftet den her roterende magnet-proppel på Aquabee300'eren. Normalt ville jeg kun have brugt Aquabee-pumper på fx mit "flyvende" UV-filter, men jeg havde altså desværre ikke fået skiftet til fx Eheim endnu mht. denne ene pumpe.

(PS: De overlevne fritsvømmere - Cyprichromis og Paracyprichromis - ser ud til at nyde at O. ventralis og C. foai ikke længere domire akvariet, men det er dog alligevel en sølle trøst)

MI — 28. februar 2005, 13:45

Ja!

Nu tror jeg at jeg hopper på nogle sandsild i stedet for til det akvarium.

LasseC — 28. februar 2005, 13:49

Ja - og så kan man være nok så gammelklog "ja derfor bruger jeg altid to pumper" og bla bla.....

Surt show Morten.. Kender fornemmelsen 🙁

MI — 28. februar 2005, 14:11

To... Til 530'eren benytter jeg hele TRE pumper nu:
- Eheim 2228 Pro (spand)
- JEBO 828 (spand)
- Emeim 1048 (Universal) til det indbyggede filter

Så burde det vist også være i orden!

mivler — 28. februar 2005, 14:57

For h...... Morten, sikke en gang P.. Jeg har lige netop dobbeltsikret min 530'er, var ude for at mit filter stoppede (Eheim 2028) pga. tilstoppet filtersvamp - så nu er min mantra redundans !!! Sig til hvis jeg skal hive noget med hjem til dig når jeg dribler forbi dernede i Tyksland, jeg har planlagt besøg hos flere forskellige.

/Jesper

Molter — 28. februar 2005, 15:31

Hejsa,

Undskyld jeg spørger, men skal der virkelig ikke mere til for at slå tanga'er ihjel? Jeg mener "bare" fordi cirkulationen stoppede?

mvh
en lettere uvidende akvarist 😐

Clausl — 28. februar 2005, 15:35

Nu har MI jo så muligheden for at sadle om til rigtige fisk :e

Nej, seriøst MI ! Sur røv - jeg føler med dig , forkerte fisk eller ej.

Jeg skal jo selv til at have startet en Aquabee 3000 op - dog har jeg altid kørt med back-up i form af en ekstra pumpe.

Hvor gammel var din Aqubee`????

MI — 28. februar 2005, 16:24

Pumpen var under 1 år.

Grunden til at fiskene står af, er at filteret (dvs. bakterierne) "rådner" og dermed forgifter vandet.

Peter hp — 28. februar 2005, 16:33

hej

Det er sku noget af en tragedie der er sket, virkeligt en skam med alle de dejlige fisk.

Mvh. Peter

Mørup — 28. februar 2005, 16:59

Hejsa Morten.

Det er kedeligt at læse her på siden. At du har mistet dine fisk på den måde.

Lad os slå fast, at brugen af pumpen skal ske under kontrollernde forhold og kun til robuste fisk. Men måske egner den ikke til akvarier med de sarte fisk. Da bør man have andre pumper/ powerheads til filtersvampe.

Kan oplyse at et af mine gode akvarie venner, har været ude for lignede forhold.
Men det tog godt nok lang tid at finde årsagen til dødsfald blandt fiskene.

Malawierne er mere hårdføre, end tanganiykaerne.

Vi må alle hjælpe hinanden, med mere informationer omkring brug af alle pumper. Evt forlange at der bliver lavet flere tests på producenternes akvarielaboratorier.
Derved finde ud af, hvilke bakterier. Der dræber fiskene i vores akvarier.
Samt forretningerne, skal have mere og bedre information omkring pumperne.

Hvis der er andre læsere der har været ude for lignede situationer. Lad os her på siden vide mere. Hvordan tackler vi sådanne problemer fremover? 🙁

Mvh.
Mørup

theduck — 28. februar 2005, 17:16

Jeg vil helt klart tage fat i producenten. Det er ikke sikkert de vil holde dig skadesfri mht. fiskene. Men det er et forsøg værd, og om ikke andet har du gjort dem opmærksom på dit problem.


Anders

peder — 28. februar 2005, 17:19

Hej Morten... det var sku' da' en helt forfærdelig oplevelse, føler med dig 🙁
men se fremad' nu er det jo nødvendigt at købe nye fisk og det er jo det vi lever for?? 🙂
med kondolance...Peder.

Lene — 28. februar 2005, 17:25

Det var godt nok rigtig, rigtig træls, nu skal der jo ikke nødvendigvis siges noget dårligt om dette mærke, men har selv en lille Aquaabee der larmer, og har haft en Aquabee2000, den larmede også så blev sendt retur, men en ting er jo at de kan larme, men gå helt i smadder det er altså noget værre rod, når vores fisk er så afhængige af at de virker. Men der findes jo ikke rigtig nogen måde at forbygge/forhindre at uheldet sker, og det kan vel ske med selv de bedste pumper, hvad det så end lige er. Men hvis det var en spandpumpe der var gået i stå, så var det vel ikke sket, jeg mener så bliver vandet vel mere eller mindre i pumpen, sammen med de giftige bakterier?
MVH Lene

MI — 28. februar 2005, 18:20

Tak for de mange velmente ord.

Vedr. kompensation:
Jeg vil lige snakke med forhandleren om pumpen før jeg evt. klager til producenten. Men jeg regner ikke med at få nogen kompensation... Jeg ved ikke om I nogensiden har hørt om en producent, der påtog sig ansvaret (og hermed vedkendte sig at produktet var noget bras)... ?

Vedr. spandpumper:
Nej, en spandpumpe vil ikke forgifte akvariet, så længe den ikke kører. Men hvis den startes op EFTER at have stået stille i ½-1 time eller længere, så kan det ske at du har balladen. En spandpumpe, som står stille, vil dog heller ikke rense vand, så hvis vandkvaliteten på forhånd ligger på grænsen til hvad fiskene kan klare, så kan der også opstå et problem allerede her (men det er naturligvis usandsynligt at vi velvidende vil trække den SÅ langt før end vi får lavet det/de vandskift, ik').

Gode råd (som nævnt af andre):
- Benyt mere end én pumpe (i hvert fald til de akvarier, hvor du har dine mest kostbare fisk).
- Køb kvalitet. Det kan ALTID betale sig i længden. Tænk især på hvad pumpen koster i f.t. dine fisk. Hvorfor 1-200 kr. eller sågar en tusser, hvis dine fisk koster 4-5-6 K ?

theduck — 28. februar 2005, 19:00

Kompensation fra leverandør i forhold til kostpris af fisk, ingen erfaring What so ever. Men jeg mener det er et forsøg værd, om ikke andet så for at sige at du i hvert fald har forsøgt.

Det er meget normalt i "alm liv" at man giver kompensation for skader ens produkt har forvoldt, man skilter bare sjældent med det da der så bare vil komme endnu flere rendende med erstatningskrav, samt at det stadig er dårlig reklame for deres produkt.

Glemte at skrive før at jeg føler med dig og dine fisk 😐

Jesper B. — 28. februar 2005, 19:48

Rigtig surt Morten. Synet af din store foai han, liggende død i spanden, det er sgu' da ikke til at bære.....

Som det allerede er skrevet: Eneste lyspunkt er at du nu skal ud og købe helt nye fisk, og det er jo altid en dejlig ting!


mvh. Jesper

Petter — 28. februar 2005, 21:51

Det er jeg ked af at høre Morten...

Men jeg vil give Theduck ret, du kan lige så godt forsøge at få kompensation for det. Jeg sendte forleden en Harboe dåseøl ind til Harboe som jeg kunne mærke kun var halvfuld og fik en ramme øl som kompensation. Det er et møjdårligt eksempel og kan ikke sammenlignes, men det visser da, at det kan betale sig nogle gange 😉

tommy p — 28. februar 2005, 22:03

Hvorfor er det bare lige at sån´ noget sker??

Morten da jeg i efteråret var ude og købe nyt akv. Fandt jeg ud af at det var utæt efter et par dage..
det var efter at der var kommet fisk i...
Det var godt nok kun selve glas akvariet der var utæt men jeg fik bord og lampe erstattet da dette var skadet af vand og kortslutning en lørdag nat kl 03:30

Jeg fik alt erstattet og fik MEGET god behandling af impotøren der skulle erstatte dette.
Det var faktisk dem selv og ikke mig der spurgte om der var mere at erstatte såsom døde fisk..
(læs hele historien under min profil)
Så det kan godt svarer sig..
Bare gå til den...

Håber at du kan bruge det til noget.
Mvh tommy

MI — 1. marts 2005, 00:15

Det kunne da være at jeg alligevel ikke skulle glemme alt om erstatning på forhånd... Jeg har da naturligvis den defekte pumpe med "sammenbrændt" leje, så der kan blive syn for sagen.

Nu begynder jeg næsten at ærge mig over at jeg ikke fik taget billeder af alle de døde fisk. Jeg knipsede nemlig lige et par billeder før den første "skovlfuld røg ud; flere af de næste fisk skulle lirkes ud af huler, sprækker mm. og det tog i øvrigt det meste af en time. Utroligt så ækelt dagsgamle (eller to dage) fisk lugter.... Badrrr...

Yes (Jesper) - nu skal der sandsild til :-)

Kenn — 1. marts 2005, 15:28

Nedtur!!

Har prøvet det før med en Eheim, jeg sendte et brev ind til dem og noget tid senere ringede de. Jeg fik næsten fuld kompensation så prøv at tale med dem.

Det virkede med mig 🙂 .

Held og lykke med det.

Mvh Kenn

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.