Når fisk skal føde - hvad så?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Perlen — 23. september 2007, 14:54

Sagen er den, at jeg har en meget højgravid (eller hvad det nu hedder, når man er fisk) platy, som hannen viser utrolig stor interesse for. Han svømmer efter hende konstant. Kan det betyde noget, eller ej? Han har ikke opført sig sådan før.

Vi overvejer at tage hende op i et plastikbæger, så hun kan "ordne sagerne" i fred, hvis det er det hun skal. Men skal vi det, eller finder de selv ud af det?
Jeg føler mest for at fjerne hende, men resten af familien er ikke helt med på den. Så vi er lidt uenige om, hvad vi skal gøre... Hvad der er bedst for fiskene.

Hvad plejer I at gøre, når I står i den situation?

XXXX — 23. september 2007, 14:58

ved platyer ville jeg bare lade dem gå i baljen og så sørge for skjulesteder til ungerne så er der med garanti nogle der overlever

Med venlig hilsen
Thomas Rasmussen

tine — 23. september 2007, 15:01

Hvis du vil beholde så meget yngel som muligt, ville jeg tage hende op. Så kan hun også få lidt fred og ro.

Med venlig hilsen
Tine

rozzzna — 23. september 2007, 15:01

hvis hannen jagter hende ekstra meget kan det være et tegn på at hun meget snart begynder at føde. hannen er meget vild efter hunnen når hun er lige ved at føde fordi han vil være den første til at putte sæd i hende efter fødslen, så hans gener bliver videreført og ikke den gamle sæd hun gemmer på.. har jeg ihvertfald læst.. men mine egne hanner jagter mine hunner meget lige op til en fødsel

vh

Perlen — 23. september 2007, 16:35

#2

Jo, men det er fordi hun ikke skal blive stresset af det.

Perlen — 23. september 2007, 16:36

#3

Ja, det er mere det med fred og ro, jeg tænkte på. Som sagt skal hun ikke blive stresset; især ikke lige op til en "fødsel"

Perlen — 23. september 2007, 16:37

#4
Det lyder da meget logisk 🙂 Hvad plejer du at gøre?

mojhund — 23. september 2007, 16:43

Tror også jeg ville gøre ligesom #2 Altid hyggeligt og spændende når der lige pludseligt dukker nyt yngel op fra skjulesteder .

Mvh Morten

Luna — 23. september 2007, 16:51

Nu er jeg ikke erfaren inden for levendefødende. Men fik da de tanke, at et plastikbæger måske ikke er det bedste for en fødende hun.

Er det stort nok og ville det ikke stresse hende ydeligere?

Mvh.
Helle/Brøndby

XXXX — 23. september 2007, 17:18

#9
det er jo nok også det man skal tage i betragtning, vil det ikke stresse hende mere at blive fanget og puttet i en eller anden underlig beholder

Med venlig hilsen
Thomas Rasmussen

Perlen — 24. september 2007, 09:46

Jeg ved ikke, hvad der er bedst for hende, men nu er hun fanget og puttet i et plastikbæger. Det er måske ikke det bedste for hende, men så får hun da fred til at føde.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.