Nybergs akvarium - nu med ferskvand
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
nyberg — 17. august 2007, 17:30
Akvariet er på 576 l. I venstre hjørne er der et overløb, der forsyner en sump på 216 l, der står i underskabet. I sumpen kommer der 8 stk. filtermåtter på 5 cm. tykkelse. Disse er skåret ud af en 1 m2 filtermåtte fra koiimport.dk. Returpumpen er en Aquamedic Ocean Runner 2500. Denne skal føde et De Bary AN-15E UV-filter på 18W samt evt. et nitratfilter. Belysning består af 4 stk. 80W T5-rør, som er koblet på to stk. dæmpbare dobbeltforkoblinger. Det er ikke planen, at der skal være fuld blus på lyset på noget tidspunkt. Rørene består af 2 stk 10000 Kelvin på den ene forkobling samt et blåt og en Philips TL5 830 på den anden. På den måde kan der leges lidt med lysstyrken og farverne hen over dagen. Det hele styres af en 2-kanals aquaonnect DIMit computer.
Dekorationerne består af en Red Moor rod, en kunstig - men meget flot og naturtro - trærod samt nogle baggrunde. De sidste er valgt ud fra et kompromis. Jeg er meget fascineret af Pangeas og BTN\'s flotte løsninger, men jeg synes, at de fylder for meget i akvariet efter min smag. Jeg kan godt lide at have lidt friere hænder. Derfor faldt valget på to stk. Juwel Rock 600 og en Root 600. De er kun ca. 4 cm tykke. Til gengæld ser man let, at de består af moduler, når de stilles side om side. Dette løste jeg ved at lave et par skabeloner, der fulgte baggrundenes konturer, og savede modulerne til, så de passede som et puslespil (det kan anes på billedet). Nu mangler jeg blot at lime baggrundsmodulerne sammen og fast med sort silikone. I toppen bag baggrunden er der skåret ud og lagt et 25 mm PVC rør ind. Dette er forbundet til pumpen, som står i sumpen. Der er i alt tre steder jævnt fordel, hvor vandet render ud.
Bundlaget bliver Råda sand 2-3 mm rød/sort.
Mht fisk er planen, at der skal en meget stor stime rød neon i. Disse skal have selskab af nogle maller (Corydoras sterbai og et par L-maller (f.eks. golden nugget el. snowball). Derudover skal der nok en flok øksefisk af de mest sølvfarvede til (Thoracocharax sp.). Det er også planen, at nogle ciklider af en eller anden art skal have en central rolle. Jeg har overvejet bolivianske sommerfuglciklider, andre sydamerikanske dværgciklider, diskos eller skalare. Jeg har før haft blandede erfaringer med rød neon og skalarer sammen. Jeg havde i sin tid et fuldvoksent avlspar til at gå sammen med 10 stk. rød neon. Det gik for så vidt ganske godt, for de var vokset op sammen. Men da jeg anskaffede 10 stk. mere, blev der decimeret ud i bestanden. Meeen jeg er nu heller ikke helt sikker på, at det ender med skalarer. Jeg er ellers hooked på den kulturform, der kaldes koi-skalare (jeg har ingen antiparti imod kulturformer, så længe der ikke er tale om dyrplageri).
Beplantningen foretrækker jeg relativ sparsom. Et par store Echinodorus sp, nogle Crinum thaianum samt et par lavere planter i en evt. mere rødlig farve for at skabe lidt kontrast.
Ris, ros, kommentarer, forslag eller spørgsmål modtages gerne ;-)
Jeg vil poste nogle opdateringer med billeder når der kommer liv i akvariet.
Mvh Mads Nyberg
nyberg — 17. august 2007, 17:34
kamel import dk — 17. august 2007, 18:01
Jeg skal lige forstå det ret. Er der ingen rigtige trærødder? For jeg ville nok foretrække en trærod, hvis der skulle maller i.
Mht. maller - har du over vejet L114 - det er simpelthen den superflotteste og mindst sarte af de "pyntemaller" vi har prøvet.
Anne
brib — 17. august 2007, 18:44
Og jeg håber vi får nogle flere billeder på et tidspunkt
Jeg har dog et spørgsmål : I disse tider hvor det bliver mere og mere IN at skifte til saltvand, så går du den modsatte vej :-) Hvorfor nu det ?
Mvh.
stig/Lolland
nyberg — 17. august 2007, 18:48
L114 er også en rigtig fin malle og absolut også en mulighed 🙂
nyberg — 17. august 2007, 18:55
Det var også med blødende hjerte, at jeg nedlagde saltvandsakvariet. Min kæreste og er ved at bygge hus, som snart står færdigt. Jeg havde ikke mod på at flytte en saltvandsakvarie endnu en gang. Sidst jeg gjorde det, kostede det en del besvær og dødsfald blandt fisk og koraller. Denne gang vil jeg have muligheden for at starte lige så stille op i mit eget tempo. Jeg satte mig dog et mål; det skal fremstå lige så flot som mit gamle saltvandsakvarie. Så må se om jeg kan leve op til den udfordring ;-)
Line — 18. august 2007, 01:33
Du skal lige vide, at snowballs og golden nugget er indbegrebet af planteödelæggere. Især Echinodorus er en lækkerbisken.
Jeg ville nok putte större trærödder i. Dem du har nu, forsvinder lidt i dit pæne store akvarie 😉
Selv er jeg til nogle större sten og större rödder, når akvariet er stort nok
http://www.akvariesiden.dk/galleri_ny/uploads/47_558088.jpg
Anti-Pjerrot er mand for at finde flotte akvarie og vise frem:
Det flotteste diskusakvarie, jeg længe har set: http://www.akvariesiden.dk/galleri_ny/uploads/3137_4147464.jpg
Der er også de akvarier, som man bygger op med lavasten, og alle mulige forskellige slags mosser osv.
Ser helt kanon ud.
Her en tråd: http://www.aquaristikimdetail.de/thread.php?threadid=11324&threadview=0&hilight=&hilightuser=0&page=1
(også en tidligere saltmand 😉
Med venlig hilsen
Line Sörensen / welse.ch
nyberg — 18. august 2007, 12:46
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.