Stillestående vand, 27-28 grader, planter, snavs - hvilke maller?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

May — 29. juli 2007, 14:35

Jeg har 3 stk 54L og 1 stk 30L akvarier med kampfisk.

Der er ingen pumper sat til og temperaturen er omkring de 27-28 grader.
Jeg har sat 2-3 Mysteriesnegle i hvert akvarie.

Men er der andre fisk/maller der vil være gode, at have i sådanne typer akvarier? Der ligger sig jo noget snavs på de kære planter....og da der kun er én fisk i hvert akvarie, er det jo temmelig begrænset hvor meget bevægelse der kommer til, at skidtet "suser" af planternes blade:)

Eller bør jeg bare putte nogle flere snegle deri??

Mvh May.

the slayer — 29. juli 2007, 15:17

Hvorfor vil du ikke have nogen pumpe i? Bliver vandet ikke temmelig plumret?
Jeg ville sætte en pumpe til(Ikke for meget sus), og så have nogle maller. Mallefolkene ved sikkert hvilke der egner sig.

amazon — 29. juli 2007, 16:44

pansermaller vil være perfekte til dette formål.
de kan også trække ilt fra luften, lige som kampfisken og vil svømme rundt på bladene og fjerne skidtet, når de søger efter mad .

Bruger #351400 — 29. juli 2007, 17:01

Er pansermaller en labyrintfisk?

Hilsen
Anders

May — 29. juli 2007, 17:07

#2 - Jeg vil ikke have en pumpe i, da Kampfisk ikke bryder sig om strømning i vandet og da jeg gerne vil forsøge med yngel, er det nødvendigt at vandet er stillestående til deres rede.

#3 - Det skal vel være Sterbai ikke? Det er jo små akvarier.... Hvor mange vil jeg kunne have i hvert akvarie?
Er du sikker på, at de vil kunne trække luft fra overfladen?
De skal jo helst ikke stå i overfladen hele tiden:) Men okay - jeg har mange planter, som jo givetvis giver ilt...

Mvh May.

amazon — 29. juli 2007, 18:13

4# nej pansermaller er ikke en labyrint fisk, men kan sluge luft og trække ilten ud gennem tarmene, det er derfor at man ser dem suse op til overfladen en gang imellem. Dette behøver ikke være et tegn på at der ikke er ilt nok i akvariet, det er lige så meget bare instinkt.

5# det behøver ikke være sterbai. sterbai kan godt blive pænt store. der er plettet pansermalle , den bliver ikke så stor som mange af de andre. Der er selvfølgelig også pygmæ pansermallen , som er meget lille.
pansermallen vil ikke stå i overfladen, den vil svømme rundt langs bunden og på planterne og vil løbende suse op til overfladen tage en mundfuld luft og suse ned til bunden igen.
5 stk almindelige pansermaller og en 8-10 pygmæ, du har jo ikke så mange andre fisk i .

the slayer — 29. juli 2007, 18:59

Hmm bare en lille pumpe, til liidt cirkulation?
Og så med et par overflade planter, hvor kampfiskene kan bygge deres skumrede.

May — 29. juli 2007, 19:21

#6 Tak for det - jeg vil se nærmere på artsbeskrivelserne af den plettede og pygmæ.

#7: Kan man få en pumpe der er så lidt gang i, at det ikke er til gene for kampfiskene? Og som samtidig er så stor, at den gør nytte?
For så vil jeg da absolut overveje dén løsning:)

Mvh May.

May — 29. juli 2007, 19:26

#6 - Tror faktisk at pygmæ vil passe fint i mine små akvarier - de vil heller ikke fylde for meget i forhold til kampfisken:)

Tak for dine råd.

Mvh May.

amazon — 29. juli 2007, 20:46

anytime 😮)

amazon — 29. juli 2007, 20:53

du kan købe pumper hvor du kan indstille styrken, dem bruger jeg selv når jeg yngler.
filter volumen er knap så god men de skaber da lidt bevægelse i vandet.
mine yngle akvarier er også på 54L og pumpen kan faktisk indstilles fra en svag "savlen" til at piske vandet rundt.
kan ikke huske hvad mærket hed men kan da finde en frem og give dig en PV med det?

May — 29. juli 2007, 21:02

Tak - men jeg har faktisk fundet frem til en rigtig god løsning vedr. pumpe på siden med kampfisk/labyrintfisk...

Luftpumpe med filter til....bare så planterne ikke går til for mig:)

Dejligt at jeg nu ved hvilke pansermaller og pumper jeg skal have fat i:)
Tusind tak for hjælpen!

Mvh May.

amazon — 29. juli 2007, 21:03

helt i orden.
held og lykke

michael sørensen — 29. juli 2007, 22:09

Hvis du ikke sætter en pumpe i akvariet, kommer der bakterier i akvariet, så fiskene vil dø.
Dine planter vil også dø.
Så skynd dig og køb en pumpe der passer til dit akvarie.

Med venlig hilsen
michael sørensen

Bo Christensen — 29. juli 2007, 22:20

#14: Fald nu helt ned 🙂
Der skal være bakterier i et akvarie, og fiskene dør ikke, fordi der ikke er en pumpe.

Med venlig hilsen
Bo Christensen

michael sørensen — 29. juli 2007, 22:29

#15 ja ikke på en dag, men det vil ske, medmindre han skifter noget vand hverdag.

Med venlig hilsen
michael sørensen

Bo Christensen — 29. juli 2007, 22:33

#16: Jeg er klar over at fisk ender med at dø.
Hvis der kun er 1 fisk samt planter i akvariet, skal der ikke nødvendigvis skiftes vand hver dag, og kampfisken dør ikke selvom der ikke er noget filter.
Derudover tror jeg May er en tøs.

Med venlig hilsen
Bo Christensen

May — 29. juli 2007, 23:48

Rolig nu...

Nej jeg ved at fisken ikke dør uden en pumpe:) Der er masser af planter i akvarierne og kampfisk er jo en labyrintfisk, som tager luft ved overfladen uanset pumpe eller ej....🙂

Det er udelukkende pga. planterne, at jeg tænker en pumpe vil være godt....

Og ja...jeg er skam en tøs:)

Mvh May.

Boeboe — 30. juli 2007, 00:34

Michael, der behøver ikke at være et filter eller en pumpe, kald det hvad du vil, i et akvarie med Kampfisk.
Selvfølgelig er der ikke nogen der siger, at vandet skal være plumret hos kampfiskene, det må godt skiftes, og endda ret ofte. Men de kan sagtens leve uden en pumpe.
Og som May siger, så er det godt at have stillestående vand, når der laves skumreder.
Jeg har haft kampfisk i nogle år, og da havde jeg dem oi bokse ude på mit toilet, på hylder, og ikke ret meget vand, hannerne have 5 liter, og hunnerne 3, og der levede de ganske fint, krævede dog vandskift flere gange om ugen, og boks afrensning en gang hveranden uge, men når man så havde ekstra bokse, og planter enten i potte eller på rod, så var det ikke noget problem, ikke noget bundlag, og på den måde kan man også nemmere få suget skidtet op, når der skiftes vand.
Jo, de døde allesammen, men da først efter at de havde udlevet et ganske godt liv. De blev vel omkring 2 - 3 år gamle, hvilket er meget normalt.
Pladsen kan altid diskuteres, nogle vil nok mene, det er for lidt, men så kan man ikke have er reelt opdræt.

Med venlig hilsen
Børge Bech Jensen

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.