Først ferskvand og så saltvandsakvarier

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Lomholt — 18. juli 2007, 10:20

Mange starter med et ferskvandsakvarie, så køber de et mere, og derefter et til, og et til... og så liiiige et til,... osv. :-)

Nu er ordet jo frit, så jeg har kunne da godt tænkt mig at høre hvor mange herinde, som overvejer at få et eller flere saltvandsakvarier i fremtiden?

Hvis du er en af dem, så skriv dig på her i tråden :-)

Mvh.
Lomholt

kamel import dk — 18. juli 2007, 10:30

Vi startede også med et 180-liters selskabsakvarie - det er nu vokset til adskillige akvarier - især med cichlider. For 1½ måned siden voksede det til med et lille saltvandsakvarie - og nu står der et tomt 900 liters og venter på at blive til saltvandsakvarie.

Anne

trolle — 18. juli 2007, 10:37

jeg er igang med at afhænde mit 325 ferskvand til fordel for saltvand....desværre er der kun plads til et akvarie hos os...dog ikke hvis det stod udelukkende til mig ;0)

ekaxe — 18. juli 2007, 10:52

Jeg troer nu ikke jeg får lov til at stille flere akvarier op i stuen, nu er jeg ikke tilhænger af den måde man fanger saltvandsfisk på, enten smider man dynamit i revet, og fanger så de fisk der flyder bedøvet op, eller også bedøver man fiskene med nervegift, disse fisk bliver ikke gamle. Men kommer der bedre gang i opdræt af saltvandsfisk, kunne det da godt være spændende.

Mvh.
Erik Kaxe

the chicken — 18. juli 2007, 11:10

Jeg startede med en bowle som nu er vokset til 530L ferskvand...

Tror næppe jeg får saltvand, da jeg ikke bryder mig om de skrigende farver og mærkelige former - desuden skal jeg ha Helge i 20 år endnu, og han bryder sig ikke om salt 🙂

Synes saltvand er flot at kigge på, men det er ikke lige noget for mig...

PernilleP — 18. juli 2007, 11:18

Jeg får nok heller aldrig saltvand, da jeg faktisk bedre kan li ferskvand, det andet ser for kustigt ud.. ikke min smag :-)

Mvh.
Pernille

viggo0 — 18. juli 2007, 11:19

#4: Det gør man så ikke (ihvertfald ikke i et særlig stort omfang), da disse her fisk ikke må komme til skade (= ingen penge), de metoder du snakker om bruges til spisefisk... Emnet har været diskuteret til hudløshed... Her er et link til en tilfældig tråd: http://saltvandsforum.dk/viewtopic.php?t=10751

Lige pt. har jeg saltvand, men overvejer da altid et til :-)

Med venlig hilsen
Frederik

Soulen — 18. juli 2007, 11:27

ja der kommer også et saltvand her i huset i første omgang bliver det mit 54L der skal køre som en test

Mvh.
Heine Espersen planetfish.dk

Janne — 18. juli 2007, 12:01

Jeg er en af dem, Lomholt beskriver i #1 :-P. Først et antal ferskvandsakvarier, som ligesom syntes at formere sig og til sidst nærmest overtage lejligheden, så et enkelt lille (86 l) saltvand, så lidt flere små saltvand, nu et halvstort (250 l) saltvand. Går med planer/drømme om at få et rigtigt stort saltvand. Bl a på grund af udgifter til udstyret, skal der kun være ét stort, ikke flere halvstore eller store. Dog synes jeg de helt små saltvand'er er ret billige at sætte op, så dem kommer der nok et par stykker til af, efterhånden som jeg får afviklet mere ferskvand. Ferskvand er bare ikke det samme længere, selv om jeg nok kommer til at beholde mine køkken-Skybjergfisk længe endnu.

Mvh.
Janne



MetteB-F — 18. juli 2007, 12:42

Jeg er en af dem, der planlægger saltvand, hvilket jeg har gjort lææææænge - der er dog nogle 'småting' der er kommet 'i vejen' for at komme rigtigt i gang: familieforøgelse (fik en datter for en måned siden :-) ), overskudet til at lave et akvarie om med at bore i det og alt det, og så er der jo kommet det der plug'n'play akvarium til saltvand, der gør tingene meget lettere (og mindre risiko for læk), så derfor er jeg ved at sælge det jeg havde fået skrabet sammen til projektet sidste år, så jeg kan få sparet sammen til det andet.

Jeg har så også haft ½ år på SU (uden lån) og er nu på barselsdagpenge, som heller ikke er en formue, samtidig med at min kæreste lige er blevet færdig med studierne, så pengene har ikke været de største, men det kommer!

Hesten er så også blevet en del dyrere, da min partrytter er stoppet og jeg ikke har fundet en ny og prisen på opstaldning er steget voldsomt.

Det er jo desværre drømmene, der bliver udskudt i forhold til det, der er i forvejen, men jeg sparer da op og har ca halvdelen nu og forventer at der kun går en måned eller to før jeg har det hele - men så skal jeg også lige have plads=det gamle akvarium ud (det står bare og fylder og er tomt) inden.

Kæresten er heldigvis begyndt at blive lidt entusiastisk omkring saltvandet, efter vi var en tur i Danmarks Akvarium, hvor han for første gang så et saltvandsakvarium, hvor han var opmærksom på, hvad det var - og han var da imponeret over, hvor flot sådan et er, så sådan et må gerne være i lejligheden, så længe han kan nøjes med at kigge på det og fodre fiskene...

Mette

gibson — 18. juli 2007, 16:27

Potientielle saltvandsakvarister skal læse med på www.saltvandsiden.dk for her kører dagligt begyndertråde og begynderspørgsmål.

De bedste hilsner
Karl-Henrik Arendt

Diddlmusen — 18. juli 2007, 16:33

Jeg har kun haft akvarier i 10 mdr., så jeg må nok hellere vente lidt endnu med at prøve kræfter med saltvand. Det er nu svært at vente, for jeg synes det er rigtig flot, både de levende sten/koraller og de farverige fisk.
Jeg ender nok som mange andre med akvarier, der der på mystisk vis formerer sig i løbet af natten *GG*.

Med venlig hilsen
Eva Pihl

Freddie — 18. juli 2007, 21:35

Havde i en årrække ferskvand, og er stadig meget interesseret i især mellem og sydamerika, men er også hoppet med på saltvandsvognen, hvilket jeg ikke har fortrudt:)
Jeg har kun plads til et akvarie når jeg flytter, og er derfor lige blevet færdig med at lukke alt mit ferskvand ned:)
Kan kun opfordre folk der overvejer saltvand til at kaste sig ud i det - det er meget lettere end man skulle tro:)

Med venlig hilsen
Frederik Læssøe Arendt

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.