Grumset vand uden fisk...!

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Kingly — 4. juli 2007, 07:47

Jeg har for ca. 7 dage siden købt en 112 l. akvarium som jeg planlægger at have scalare i. Samme dag købte jeg 8 planter og nogle sorte sten af mærket aqua life. Der stod på pakken at de var højtryksrensede, så dum som jeg var hældte jeg dem bare i uden at vaske den først...
Mit vand blev helt grå-sort og grumset så jeg tændte filtret og håbede at det gik over. Her på 7. dag har jeg besluttet at skifte alt vandet, da det havde fået en brunlig farve.
Jeg havde desuden købt en dekorations trærod, og den havde nærmest fået et underligt pelset slimlag..

Så kommer spørgsmålet.. : SKal jeg koge mine sten og træroden inden jeg kommer vand i igen, kan det være fordi det var beskidt? Hvor længe skal jeg så vente med at komme fisk i?

Håber i vil hjælpe mig, jeg er en frustreret nybegynder..

Venlig hilsen Gitte

Luna — 4. juli 2007, 08:06

Vil da lige sige velkommen først. :-)

Ja.... Det er altid en god idé at skylle bundgrus godt igennem, inden det kommes i akvariet. Ellers får man som du ser et akvarie der er "støvet". Ville selv tage gruset op og skylle det grundigt og skifte vand nu du ikke er nået længere i forløbet. Det vil du blive glad for bagefter. Du behøver ikke koge noget.
At vandet bliver gult/brunt er din nye rod. Den farver vandet. Det kan den gøre i meget lang tid. Synes selv det ser flot ud, men det er jo en smagsag og det er ikke noget der skader fiskene. Det der er kommet på roden, vil gå væk af sig selv, eller hvis du får sugemaller i vil de tage det. Det er også uskadeligt. Men hvis du er utålmodig kan du tage roden op og fjerne det med en børste.

Synes du skulle læse disse ting inden du starter. Så er du meget bedre rustet og undgår en masse begynderfejl. http://www.akvariesiden.dk/akvariet/browse_ny.php?vis=emne&emne=2

Lige en anden ting. Scalarer bliver for store til dit akvarie. De kræver mindst et 200-250 liters akvarie.

Men ellers held og lykke med dit akvarie. :-D

Mvh.
Helle

Kingly — 4. juli 2007, 08:14

Tak skal du ha 🙂 faldt tilfældigt over siden. Ville ønske jeg havde set den noget før.

1000 tak for rådet. Vil skylle mine sten grundigt denne gang. Vidste så ikke at mit akvarie var for småt til scalare, fik at vide hos dyrehandleren at det var en fin størrelse at købe... rimelig surt.

Men i hvert fald lige den hjælp jeg søgte 🙂


Med venlig hilsen
Gitte

Luna — 4. juli 2007, 08:16

Vil da lige med det samme sige. Der går jo et stykke tid inden dit filter fungerer, så du kan få fisk i. Brug mellemtiden til at finde ud af hvilke fisk der interesserer dig og hvad for nogen du kan have i dit akvarie. Hvad de kræver af plads vand, varme og foder. Og hvilke fisk der kan gå sammen.
Hvis du er i tvivl, så spørg herinde. Det vil spare dig for en masse ærgelser og penge. :-)

Hvis du klikker på fisk for oven, kommer du ind på en masse sider om fisk, hvor der står hvad deres behov er.
Om f. eks. Scalaren står der. http://www.akvariesiden.dk/fisk/vis_fisk_ny.php?id=6

Mvh.
Helle

Kingly — 4. juli 2007, 08:30

Rigtig rart at vide. Jeg går i gang med det samme. 🙂
Er det forrresten en god ide at købe en iltsten, eller er det lige meget?

Med venlig hilsen
Gitte

Luna — 4. juli 2007, 08:38

Iltsten trækker bare CO2 ud af vandet. Og CO2 er noget dine planter har behov for. Søg får at have at have udstrømmeren (der hvor vandet kommer ud fra filteret) oppe ved overfladen, så der kommer røre i overfladen. Det giver ilt.
Men iltsten er rar at have, hvis du får syge fisk. Hvis din vandtemperatur skal i vejret eller der skal medicineres. Den kan fåes til ca. 40 kr. Men ellers behøver du den ikke.

Hvis du vil have planter i. Så køb dem der kan klare sig på lavt lys. Det er der mange Cryptocoryner og Anubias der kan. Har selv haft meget glæde af denne side. http://www.tropica.com/default.asp?languageguid=da

Mvh.
Helle

Kingly — 4. juli 2007, 08:45

Det er simpelthen en helt kanon hjælp. 1000 tak skal du ha, jeg har fået modet tilbage igen. Det her er helt sikkert en side jeg kommer til at benytte meget 😉

Med venlig hilsen
Gitte

Luna — 4. juli 2007, 08:59

Glad for jeg kunne hjælpe. :-D
Endelig ikke miste modet.... Det er det for god en hobby til. ;-)
Men igen. Spørg herinde, hvis du er i tvivl om noget inden du køber. Desværre hører man lidt for ofte, at nogle forhandlere ikke giver de bedste råd. Men der findes mange gode forretninger heldigvis.
Men det bedste du kan gøre, er at læse om de fisk og planter du vil købe, så du ikke køber "katten i sækken".
Hvis der er noget, skal du da være velkommen til at skrive en PM. :-)

Mvh.
Helle

Luna — 4. juli 2007, 09:02

Har skrevet en PM til dig... Ved siden af LOG AF, er der et brev. Hvis du trykker på det, kommer det frem.

Mvh.
Helle

Claus T — 4. juli 2007, 09:06

kingly

ja luna har jo sagt alt der skal siges, så jeg vil da bare lige byde dig velkommen, og sige at ingen spørgsmål er for dumme vi har jo alle været begynder, og jeg bliver glad når der kommer en begynder som dig som virkelig gerne vil lære det er skønt at se, pøj pøj med verdens bedste hobby

Mvh.
Claus T

Boeboe — 4. juli 2007, 09:36

Også velkommen herfra..

Med hensyn til Scalarer, så er det i sidste ende nok højden af akvariet, der bestemmer her. Akvariet skal helst være 50 cm i højden, for at der er plads til dem, ellers får de knæk på finnen, da de bliver ret så høje, omkring 20 centimeter eller mere.
Omkring det med at komme igang, ja Helle har da været ude med den helt store, der er vist ikke mere at sige, *ggg
Jo forresten, så kunne det måske være godt for dig at vide, hvilke vandværdier du har der hvor du bor, for lissom at få nogle fisk der passer ind i det, det er ikke så godt at købe fisk der helst vil ha' surt vand, og din ph der hvor du bor er omkring 7,5 til 8..
Og en ting mere, når du kommer så langt, at du får fisk i, så er det godt at lave lidt hyppigere vandskift i starten, så dit filter kan nå at komme med, med bakterie indhold til at fjerne skidtet. (Overskudsfoder og fiskeekskrementer)

Med venlig hilsen
Børge Bech Jensen

Luna — 4. juli 2007, 09:54

#11 Hehehe.... I know Børge. Men Gitte lød glad for svarene, så det animerer jo lidt. :-D
Sidder og venter på at komme afsted. Skal hen og hente nogle fisk. Så kan man jo lige så godt bruge ventetiden til noget fornuftigt ikk? ;-)

Mvh.
Helle

lillian53 — 4. juli 2007, 09:56

Også velkommen herfra, men en ting vil du snart finde ud af: der er mange måder og holdninger til at holde fisk;) Spørg endelig som de andre skriver. Der fines rigtig mange fine fisk der kan gå i et 112 l's. Jeg startede selv sidste år i marts med et akv. på 160 l og fik utroligt meget hjælp på denne side. I dag har jeg 10 akv. + det løse;)

Mvh.
Lillian Werliin

Kingly — 4. juli 2007, 11:24

Jeg har lige været i en dyrehandel. Fik læst mig til at jeg ikke havde nok sten, så den købte jeg lige en portion flere af 🙂 Der fik jeg osse kigget lidt på de mange fisk, og det er jo ikke så slemt at jeg ikke kan få scalarer. Der er jo mange andre flotte.

Skal lige have undersøgt værdierne så er jeg vist ved at være klar... Men cirka hvor mange fisk tror i der kan være. Ved godt der er forskel på størrelsen, men hvis vi nu siger molly størrelse.

Med venlig hilsen
Gitte

Claus T — 4. juli 2007, 11:29

man siger gerne 1 cm fuldvoksen fisk per liter vand så 112 cm fisk er nok ikke helt ved siden af, men start med få og
så smid nogle flere i med tiden
Mvh.
Claus T

Kingly — 4. juli 2007, 13:03

Så har jeg skiftet vandet og vasket stenene og det ser helt kanon ud 🙂 Glæder mig til at få fisk i, selvom det jo ligefrem er en fornøjelse at se på i sig selv! 1000 tak for hjælpen alle!

Med venlig hilsen
Gitte

Luna — 4. juli 2007, 13:09

#16 Jamen det var da så lidt.... Pas nu på ikke at komme fisk i for tidligt. ;-)

Håber vi får billeder at se, når du er færdig. :-)

Mvh.
Helle

Luna — 4. juli 2007, 13:13

Forresten.... Hvis du lader din bundgrus skråne op mod bagruden (mest grus ved bagruden), så får du mere dybte i dit akvarie. ;-)

Mvh.
Helle

ekaxe — 4. juli 2007, 15:42

Hej velkommen som akvarist, og på siden, får du større problemer bor jeg ikke langt væk, se min profil.

Mvh.
Erik Kaxe

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.