Ekspertene må godt lige komme frem.

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

michael sørensen — 24. juni 2007, 18:06

Jeg har 5han og 5hun killifisk (Aphyosemion Striatum).
Jeg købte en masse kalksten til akvariet, har sat det i.
Men fik at vide bagefter, at det kunne ikke lade sig gøre at have killifisk i et akvarie med kalksten.
Så jeg måtte enten komme af med fiskene eller stenene.
Jeg satte så fiskene til salg, men ærger mig over at de ikke kan leve i det akvarie.
Jeg har heller ikke plads til et akvarie mere derhjemme.
Mit spørgsmål er: Er der overhovedet ikke en løsning på det? Så jeg kan have mine killi'er i det akvarie?
Akvariet er blevet rigtig flot med kalkstene og jeg elsker fiskene, så det er sgu svært.
Håber at jeg kan finde en god løsning på det.

Med venlig hilsen
michael sørensen

kjaer — 24. juni 2007, 18:09

Fjerne kalkstenene og køb en masse rødder istedet:) For mig er fiskene mere værd end indretningen så, sådan ville jeg gøre. Og desuden kan det, efter min mening, blive superflot med en masse rødder og brunt vand.

Mvh.
Kjær

Lois — 24. juni 2007, 18:16

Sætte en glasplade mellen sten og fisk ;D

Med venlig hilsen
Lola

michael sørensen — 24. juni 2007, 18:27

Jeg kommer lige i tanke om noget.
Hvis det havde været lavasten istedet for kalksten, ville det så gå???
Det kunne være jeg kunne bytte med en.

Med venlig hilsen
michael sørensen

viggo0 — 24. juni 2007, 18:33

#4: Ja, lavasten sænker din ph så det er fint BORTSET fra at lavasten også tit er så skarpe at dine fisk konstant vil svømme rundt med småsår rundt omkring... Hvis du kan bruge lavasten istedet for kalksten er det jo tydelighvis ikke fordi du kun vil have kalksten så hvorfor ikke nogle alm. sten? eller flotte specialsten?

Med venlig hilsen
Frederik

viggo0 — 24. juni 2007, 18:34

#4: så ikke lige den sidste linie - syndtes nu stadig du burde investere i nogle flotte og gode sten der ikke ændre på vandværdierne...

Med venlig hilsen
Frederik

Lois — 24. juni 2007, 18:36

#4 Lava ville jeg også holde mig fra.
Hvor blev fyren af med de kagestykke-sten? 😉 De var da ret smarte!

Med venlig hilsen
Lola

kac — 24. juni 2007, 18:36

Hvorfor ikke anskaffe killi der ikke har så meget imod kalksten?
Mvh.
kac

kjaer — 24. juni 2007, 18:37

#8 Er der da nogle killiarter der bryder sig om det?

Mvh.
Kjær

kac — 24. juni 2007, 18:43

holder selv dem her http://www.akvariesiden.dk/fisk/vis_fisk_ny.php?id=891
skide flot fisk

Mvh.
kac



kjaer — 24. juni 2007, 18:47

Nåja, tanganyika killine havde jeg glemt:)

Mvh.
Kjær

kjaer — 24. juni 2007, 18:47

killine=killien

Mvh.
Kjær

kac — 24. juni 2007, 18:52

Har du prøvet at måle værdierne i dit akvarie michael, det kan værre det ikke er så slemt.
http://www.killi.dk/bmk/bmk_09_killiakvariet.asp
prøv at suge lidt viden her, de ved hvad det drejer sig om. Vil du lave opdræt på dem?
Overvej at bruge en buffer i form af træ så det ikke bliver for basisk
Mvh.
kac

kac — 24. juni 2007, 18:55

evt. kan du bruge spagnum.
Mvh.
kac

viggo0 — 24. juni 2007, 19:18

Du skal have et ret stort akvarie for at have tangakillier da det er flokfisk og meget svømmeglade fisk er helt sikker på at kac er enig med mig i dette... men ellers er det også et godt alternativ!

Hvis du skaffer noget ph sænker (fjerner kalk) og så filtere over spagnum som #14 skriver kan det måske lykkedes for dig at sætte ph'en ned... Men det nytter ikke at bruge det ene uden også at bruge det andet da de to ting følges ad...

Med venlig hilsen
Frederik

michael sørensen — 24. juni 2007, 19:34

Dvs kalksten går absolut ikke med killi.
Så må jeg se om jeg kan finde lavasten istedet for.

Med venlig hilsen
michael sørensen

Luna — 24. juni 2007, 19:38

#16 Er det fordi du hellere vil have et klippekyst akvarie Michael?

Mvh.
Helle

michael sørensen — 24. juni 2007, 19:41

#17 ja netop.

Med venlig hilsen
michael sørensen

Luna — 24. juni 2007, 19:51

#18 Jamen hvorfor så ikke tage de fisk, der hører til et klippekyst akvarie. Der f.eks http://www.cichlids.dk/arter/vis/Julidochromis_dickfeldi/
Og denne her er decideret hulelegere. http://www.cichlids.dk/arter/vis/Julidochromis_marlieri/
Og så have dem sammen med sneglehuslegere. :-)

Mvh.
Helle

kac — 24. juni 2007, 19:59

#16 mål nu lige dine værdier først, det er slet ikke sikkert det er så slemt :-)

Har du læst på den side jeg linkede til?
Mvh.
kac

michael sørensen — 24. juni 2007, 20:03

#20 det er på svensk så jeg forstod ikke særlig meget.
mht det med at måle vandværdigerne har jeg slet ikke forstand på, derfor må jeg lige tage til en dyrehandel imorgen og købe de ting man skal bruge til det.

Med venlig hilsen
michael sørensen

michael sørensen — 24. juni 2007, 20:07

#20 hvis jeg skulle have nye fisk i akvariet istedet for mine killier, så ville det være denne her:
http://akvariesiden.dk/fisk/vis_fisk_ny.php?id=584

Med venlig hilsen
michael sørensen

kac — 24. juni 2007, 21:27

er det, det akvarie der er i din profil, eller har du et billede af det. Tror ikke det er så slemt som det lyder. har opdrættet a. australe og gardneri i vandhanevand som er hårdt her i århus

Mvh.
kac

kac — 24. juni 2007, 21:37

det er godt nok også svensk, men der står at den kan holdes i blødt eller hårdt vand med ph omkring 7
Så det burde ikke værre umuligt at ha den i din tank. men mål dine værdier, og læs lidt om dem :-)
Mvh.
kac

brib — 24. juni 2007, 21:49

Det er vist på tide at mane nogle af vandrehistorierne om lava i jorden.

Fakta: Nogle fisk kan godt rive sig på lavasten . Det drejer sig specielt om enkelte maller og gravende fisk.

Malawier og tanganyikacichlider gik tidligere i lava akvarier, som var et populært dekorations middel i 70-80erne.
Og jo der var et par bulne øjne og andre småskader.

Men jeg tvivler på at kalksten og andre dekorationsmatrialer ikke kan lave lignende skader .

Almindelige fisk som ikke er nævnt i ovenstående kan man sagtens have i et lava akvarium uden problemer.

Mit lava akvarie har kørt i månedsvis uden der har været så meget som et løsnet skæl på en af fiskene.

Mvh.
stig/Lolland



kac — 24. juni 2007, 22:13

#25 kan kun give dig ret, har holdt sydamerikanere i akvarier med lava uden en eneste skade.
Mvh.
kac

viggo0 — 24. juni 2007, 22:34

Har også selv haft lavasten i mit akvarie uden de store problemer (dog en hel del småsår på mine dværgcichlider), men vil aldrig råde andre til at have dem i deres akvarier (prøv at køre hånden over en lavasten og forestil jer en fisks følsomme slimlag)...

Med venlig hilsen
Frederik

michael sørensen — 24. juni 2007, 22:48

#23 nej det er et gammelt billede af mit andet akvarie.
Jeg har lige sat et billede på min profil af det nye akvarie det hele drejer sig om.
du kan se den her også.

Med venlig hilsen
michael sørensen



kac — 24. juni 2007, 23:09

kan se du har en trærod i, den kan virke som buffer (sørge for at vandet ikke bliver for basisk)
Det kan værre en god ide med nogle planter i, gerne nogle flydeplanter
#27 mine fisk svømmer ikke ind i stenene, og har ikke fået en rids på den bekostning, det kan sagtens værre du har haft andre oplevelser, men ikke her :-)

Mvh.
kac

michael sørensen — 24. juni 2007, 23:19

#29 de to runde der er til højre er algekugler
http://akvariesiden.dk/planter/vis_planter_ny.php?id=62
Tror du hvis jeg køber 2-3stk mere at det ville være en god ide.
Jeg kan nemlig godt lide dem.

Med venlig hilsen
michael sørensen

michael sørensen — 24. juni 2007, 23:20

#29 jeg mener mht ph værdien.

Med venlig hilsen
michael sørensen

kac — 24. juni 2007, 23:23

det er mere for at give fiskene noget skygge, da de fleste killi'er ikke er vilde med skarpt lys, og det må man sige du har :-)
flot tank ellers det kribler i fingrene efter at se nogle tangaer i det ;-)
man kan vist nok også sænke ph med co2
glæder mig til at høre dine målinger. tag også en af dit vandhane vand

Mvh.
kac

kac — 24. juni 2007, 23:24

tror ikke algekugler sænker din ph

Mvh.
kac

michael sørensen — 24. juni 2007, 23:30

#32 der sagde du noget super godt...CO2 SÆNKER PH VÆRDIEN, jamen så er problemet jo løst.
Jeg kan bare tilføre co2 til vandet, så kan mine killier da vel godt leve i akvariet.
Men jeg skal da nok lige teste vandet først.


Med venlig hilsen
michael sørensen

bom-karl — 24. juni 2007, 23:35

Hehe!

Du får sgu en masse alkohol hvis du regner med at sænke pH i hårdt vand vha. CO2.

michael sørensen — 24. juni 2007, 23:39

Ok jeg tester vandet imorgen.
Hvis det viser sig at ph værdien ikke er så høj, kan fiskene leve i det.
Ellers sælger jeg fiskene eller tager stenene op.
Tak for hjælpen til alle.

Med venlig hilsen
michael sørensen

kac — 24. juni 2007, 23:43

tror ikke du får noget problem med om de kan leve der. det kan mere værre at yngle der bliver svært
#35 så meget tror jeg ikke han skal sænke den, ph på ca 7 er fint
men ellers ja :-)
Mvh.
kac

kac — 24. juni 2007, 23:45

lad os nu høre imorgen hvad dine værdier er, om ikke andet kan du sende en pb til mig, da jeg gerne vil høre det :-)


Mvh.
kac

michael sørensen — 24. juni 2007, 23:47

#37 jamen de folk der har killier sætter 1han og 1hun i et yngleakvarie på 12-20liters akvaire.
Der går de så sammen i 14 dage og hunnen skulle så gerne have lagt æg.
Så flytter man både hannen og hunnen til deres akvarie.
Igen efter 3-4 uger skulle der forhåbentlig være en masse unger i yngleakvariet.
Så killi'erne skal slet ikke yngle i det akvarie med kalksten i.

Med venlig hilsen
michael sørensen

jonasl — 24. juni 2007, 23:53

Kac tror du virkelig en rod kan gøre noget nævne værdigt i et så lille akvarie, som i forvejen er proppet med kalksten? Næppe.

Mvh.
jonasl

Bruger #381101 — 25. juni 2007, 02:30

#34 Du kan ikke sænke ph'en når du har kalksten i akvariet. Det er komplet umuligt.

Hilsen
Carsten From

viggo0 — 25. juni 2007, 11:16

#40: jeg er enig med kac - dusuden ser de der kalksten ud til at være ret massive hvilket gør at de heller ikke ser ud til at afgive særlig meget kalk i vandet...

Med venlig hilsen
Frederik

Bruger #381101 — 25. juni 2007, 12:31

#42 Alle kalksten afgiver kalk. Og så er det ligemeget hvor massive de er. Desuden afgør PH'en hvor hurtigt kalken bliver opløst i vandet. Jo lavere PH, des hurtigere bliver kalken opløst.

Hilsen
Carsten From

kac — 25. juni 2007, 15:15

#43 Jeg snakker ikke om at sænke den læs nu ordenligt efter, den skal fungere som en buffer.
Har læst i flere bøger at man kan bruge en trærod som buffer.
Vil du mene de forsvinder ved en ph på 7? det tror jeg næppe :-)
Mvh.
kac

kac — 25. juni 2007, 15:17

Vi skal bare holde ph værdien på ledningsvand ikke.
har du fået lavet nogle målinger michael?

Mvh.
kac

kac — 25. juni 2007, 15:37

#39 de yngler nu også hvis de bare går sammen, den anden metode er bare bedre.
har selv lige skilt min trio australe gold, for at fede hunnerne op. om et par dage kommer hannen i. der går de så et par dage, hvorefter de bliver flyttet væk. De har ynglet i et selvskabs akvarie, med vandhanevand :-)

Mvh.
kac

kac — 25. juni 2007, 16:02

prøv at læse om ph her
http://www.cichlids.dk/debat/vis/31400/
Mvh.
kac

michael sørensen — 25. juni 2007, 18:30

#45 jeg nåede ikke at nå ud til dyrehandleren idag.
Har tidligere fri imorgen, der vil jeg så køre derud og købe det.

Med venlig hilsen
michael sørensen

viggo0 — 25. juni 2007, 20:38

#43: Har jeg skrevet de ikke afgier kalk? Skrev at de ikke afgav så meget kalk som fx. faxekalk som jeg ikke syndtes det ligner, som skrevet mener jeg at de sten der er brugt i dette tilfælde ser mere robuste ud...

Med venlig hilsen
Frederik

kac — 25. juni 2007, 22:36

#49 de er lidt hårde ved os hva'? :-)

Mvh.
kac

viggo0 — 25. juni 2007, 22:56

#50 jo :'-( :-)

Med venlig hilsen
Frederik

michael sørensen — 26. juni 2007, 09:59

.

Med venlig hilsen
michael sørensen



michael sørensen — 26. juni 2007, 15:02

Så fik jeg lige målt ph-værdien i mit akvarie som siger 8.
På artsbeskrivelsen af fisken står der 5.5-6.5
Hvad så nu???
Går det hvis jeg kommer fiskene i akvariet eller skal jeg lade være.

Med venlig hilsen
michael sørensen

viggo0 — 26. juni 2007, 16:37

Tror du får svært ved at få ph'en længere ned... men hvorfor holder du ikke bare http://akvariesiden.dk/fisk/vis_fisk_ny.php?id=584 istedet for killier? Eller skifter stenene ud med nogle andre flotte sten?

Med venlig hilsen
Frederik

Bo Christensen — 26. juni 2007, 17:18

#53: Du tager kalkstene op, skifter en masse vand og måler PH'en igen. Prøv også at måle dit vand direkte fra hanen. Hvis den er for høj, skal du bruge tørv/spagnum eller andet til at sænke PH'en med.

Med venlig hilsen
Bo Christensen

michael sørensen — 26. juni 2007, 20:08

Ja der ikke andet end at sælge enten fiskene eller stenene.
Fiskene har jeg prøvet at annoncere med, men ingen har kontaktet, der er åbenbart ikke ret mange der synes om fisken.
Venter lidt mere og ser ellers sætter jeg stenene til salg, hvis de bliver solgt kan jeg købe andre sten.

Med venlig hilsen
michael sørensen

Fætter guf — 26. juni 2007, 20:16

Dump nu de fisk derned. Det sker der ikke noget ved.
Giv dem evt. lidt flydeplanter, så de har lidt at gemme sig i.
De vil sandsynligvis ikke yngle pga. vandværdierne, men du kan da nyde synet af dem.
Det er ikke sikkert at de får så fede farver som i surt, brunt og blødt vand og et mørkt bundlag, men...
Det er den slags kompromier man kan gøre engang imellem.
Prøv da ad, og se hvad der sker.

Mvh.
Fætter Guf

michael sørensen — 26. juni 2007, 23:42

Jeg har bestemt mig til at tage stenene ud imorgen og købe nogle lavasten istedet for og beholde fiskene.
De er blevet som mine børn nu og vil ikke af med dem.

Med venlig hilsen
michael sørensen

michael sørensen — 26. juni 2007, 23:43

Hvad andre typer sten kan man komme i akvariet udover kalksten og lavasten???
Er der nogle der har ideer???

Med venlig hilsen
michael sørensen

kjaer — 27. juni 2007, 09:47

#59 Gå ud til stranden og find nogle flotte sten... Der skal bare ikke være en masse kalk eller jern i dem.

Mvh.
Kjær

brib — 27. juni 2007, 10:09

På billedet er det rød granit, og det er marksten jeg har fået i nabobondens stenbunke .

Mvh.
stig/Lolland



brib — 27. juni 2007, 10:13

Mange byggemarkeder sælger ølandsbrud. ( dejlige flade granitplader) Dem kan man på få minutter splitte op i mindre stykker ved hjælp af en hammer eller andre former for grov vold :-)

Prismæssigt ligger de langt under feks. kalk og lavasten.

Blot skal du huske at købe dem så tynde som muligt, da de vejer godt til .

Mvh.
stig/Lolland

michael sørensen — 27. juni 2007, 13:39

#62 vil de der ølandsbrud som du skriver hæve ph'en eller sænke den?
Som du nok også ved har jeg jo killi'er som ikke skal have højt ph.

Med venlig hilsen
michael sørensen

Janne — 27. juni 2007, 14:02

Så vidt jeg husker (fra en gammel tråd herinde) er Ølandssten sandsten, så de bør ikke påvirke pH.

Mvh.
Janne

michael sørensen — 27. juni 2007, 14:06

#64 hvis jeg køber ølandssten, skal jeg komme noget kalkfjerner eller saltsyre på for at fjerne kalk osv?

Med venlig hilsen
michael sørensen

viggo0 — 27. juni 2007, 15:25

#59: De fleste sten kan bruges (også dem med jern i?)...
Du kan finde mange flotte sten i naturen, ellers kan du købe flotte sten i dyrehandleren, eller havedamscentre/byggemarkeder etc.

Med venlig hilsen
Frederik

brib — 27. juni 2007, 16:37

Ølandsbrud kræver kun skrubning med en børste under rindende vand .

Jeg har ikke oplevet noget ph skift pga dem .

Mvh.
stig/Lolland

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.