Hjælp til valg af cichlide

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

UlrikS — 4. juni 2007, 15:32

Hejsa

Jeg er ved at omlægge mit 325l., og søger i den forbindelse inspiration vedrørende hvilken cichlide jeg kan holde.

UlrikS — 4. juni 2007, 15:36

Hov.. Fik lige postet inden jeg havde skrevet færdigt.

Kravene er:

- Skal kunne gå sammen med div. mindre fisk (rødnæse, malle, øksefisk)
- Skal være Sydamerikansk
- Må ikke være en dværg cichlide
- Må ikke grave, eller spise mine planter

Kan det overhovedet lade sig gøre?

zardor — 4. juni 2007, 15:39

Scalarer måske, men så snart du har en større fisk sammen med mindre er der jo en chance for at der ryger nogle ind imellem. Med mindre den store fisk er 100% vegetar.

Med venlig hilsen
Christian

UlrikS — 4. juni 2007, 15:42

Uhm.. Så lige at jeg er kommet til ikke bare, at poste tråden en gang før den var skrevet, men hele to gange, og det virker ikke som om jeg kan slettet den overflødige.

Jeg ville bare lave to hurtige linieskift, med min retur knap 🙁 Det beklager jeg meget.

UlrikS — 4. juni 2007, 15:46

Ja, præcis Zardor 🙂 Det er lidt af et dilemma. Scalare er et rigtigt godt valg tror jeg, men jeg ville gerne have noget der i mine øjne var lidt mere "cichlide-agtigt". Jeg er vild med Blå Acara, Green terror o.lign. Men det er 100 at de typer ville hærge fiskebestanden.

kac — 4. juni 2007, 15:49

Du kan overveje uaru, hvis du vil have noget der er lidt anderledes :-)
Her kan du finde lidt info og billeder om dem http://www.uaru-forum.com/

Mvh.
kac

zardor — 4. juni 2007, 15:50

Bolivianske sommerfuglecichlider var en anden mulighed. De bliver ofte betegnet som 'dværgcichlider' men de bliver 10-12 cm så det er ikke nogen lille apistogramma fætter og man kunne holde en pæn gruppe af dem i et 325 liters. Det kunne også give noget interessant adfærd at se sådan en gruppe sammen.

Med venlig hilsen
Christian

kjaer — 4. juni 2007, 15:53

#7 Helt enig;)


Mvh.
kjaer



kac — 4. juni 2007, 15:56

på den anden side kan uaru godt finde på at nappe lidt til planterne :-)
Mvh.
kac

zardor — 4. juni 2007, 15:56

I øvrigt er bolivianske sommerfuglecichlider enormt populære på www.cichlid-forum.com for tiden, der er en masse tråde her med god information og inspiration hvis man gider grave lidt og kan leve med at det er på engelsk.

http://www.cichlid-forum.com/phpBB/viewforum.php?f=50

Med venlig hilsen
Christian

mardini — 4. juni 2007, 16:08

Prøv at læs lidt om sajica her på AS. Det er en superfisk der kan holdes sammen med selv neon.

Boeboe — 4. juni 2007, 17:31

Hvad med at gå bare lidt nordligere.
Thorichtys ellioti/maculipinnis er en rolig cichlide, som man sagtens kan have gående med andre fisk, og med planter, og de kræver bare normalt vand. Ved godt, vi er rykket til Mexico istedet, men det smager da af sydamerika.
Det er iøvrigt en meget flot fisk og den bliver op til 15 centimeter. Kan holdes i en gruppe, men kan også gå sammen med feks. bolivianske sommerfugle.
Har selv næsten ene sydamerikanere, men har valgt denne cichlide til mit selskabs akvarium.

Med venlig hilsen
Børge Bech Jensen

Freddie — 4. juni 2007, 18:39

Jeg har holdt Thoricthys ellioti som ungfisk, og synes ikke der var de store problemer i den. Den gik sammen forskellige L--maller og et par C. Sajica. rigtig flot fisk:) - tror det er svært at finde en der hverken graver eller æder planter:P??
Med venlig hilsen
Frederik Læssøe Arendt

UlrikS — 4. juni 2007, 19:39

Ja, det med hverken at æde fisk, planter, eller graver, forestiller jeg mig er lidt at et problem, når jeg tænker på chiclider størrelserne 10-15cm+. Derfor er et rigtigt lækkert, at få nogle input herfra.

Både Thorichtys og Sajica se meget spændende ud, og jeg glæder mig til at sidde i aften og læse mere om dem. Thorichtys er så flot, at man nok kan tilgive den, at den ikke er en ægte sydamerikaner 🙂

kjaer — 4. juni 2007, 19:51

#14 Boliviansk sommerfuglecichlide hverken graver eller spiser planter og den kan holdes med alle undtagen de aller mindste fisk uden at spise dem.

Mvh.
kjaer

UlrikS — 4. juni 2007, 22:21

Jeg har bare haft sommerfugle cichlider før, og vil gerne prøve noget nyt, og helst have et lidt større cichlide par i dette akvarium.

Thorichthys ellioti er nærmest af de nævnte arte, på det jeg inde i mit hovede ønsker mig. "Desværre" er den jo fra central amerika, så jeg håber lidt at der er nogen der kender en tilsvarende, ægte s. amerikaner. 🙂

Boeboe — 4. juni 2007, 22:52

Jeg glæder mig, da jeg skal hente mine imorgen.
Har købt 11 til en god pris, så er der bare lidt kørsel, *gg.
Jeg har også længe overvejet, hvilke cichlider jeg skulle have i mit selskabs på 325 liter, og har været omkring ellioti mange gange, og nu er det så blevet den. Regner med, jeg skal have en art mere, men har ikke besluttet, hvad det skal være endnu.
Det kan godt være at art nummer 2 bliver sydamerikaner, men det er der så ikke noget at gøre ved, at der bliver blandet lidt på mellem og syd..
Men et er sikkert, det bliver til nor,alt vand, kan ikke kapere lige nu at lave mere vand med lav ph, end jeg gør.

Med venlig hilsen
Børge Bech Jensen

Boeboe — 5. juni 2007, 00:50

Så er der jo Heros severus, en ægte sydamerikaner, men der kan du kun have solide planter, ellers ødelægger den dem, og den graver også lidt.

Med venlig hilsen
Børge Bech Jensen

Bruger #381101 — 5. juni 2007, 01:16

Den cichlide jeg ville andbefale er Biotodoma cupido.

Hilsen
Carsten From

rexer — 5. juni 2007, 07:16

Hej derude!
Har lige et par spørgsmål som jeg håber nogen kan hjælpe mig med.
Har tænkt mig at anskaffe 5-6 stk sommerfuglecichlider (microgeophagus ramirezi) ung fisk.Jeg har omkring 30 rød neon lidt maller og rejer.Akvariet er på 150 liter.Er akvariet stort nok til 3 par sommerfuglecichlider + de andre fisk?
Jeg filtrer over sphagnum og har godt med rødder i akvariet trods det ligger pH på 7,5.Ledningsvandet ligger på pH 8,0.Hvad kan jeg gøre for at sænke pH yderligt til omkring 6,0-6,5?
Det siges at ledningsvandet er blødt i mit område.Er der nogen der kender til en nem,billig og pålidelig metode til at teste dette?
På forhånd tak rexer

Boeboe — 5. juni 2007, 08:37

#20 - Nej, det tror jeg ikke, akvariet er stor nok til, der bliver slagsmål, når der er leg og æg.
Lige en lille ting, hvorfor oprettede du ikke bare din egen tråd ?

Med venlig hilsen
Børge Bech Jensen

feddersen — 8. juni 2007, 19:17

Hej

Jeg undrer mig over at tråden kan blive så lang uden at discus er nævnt. De opfylder alle Ulriks krav. En pæn flok på ca 6 stykker i størrelsen 6-8cm kan sagtens lade sig gøre.

Med venlig hilsen
Karsten Feddersen

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.