Erfaringer med archocentrus sajica (t-bar cichlide)
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
hubsch — 25. maj 2007, 11:54
Jeg har læst artsbeskrivelser her på AS, på cichlids.dk og på akvaforum.no - problemet er, at beskrivelserne på de tre sider (som jeg ellers tillægger stor vægt) er noget modstridende.
Derfor vil jeg gerne høre nogle erfaringer med disse fisk. Især vil jeg gerne vide:
> kan de trives i 200 L med sandbund, sten, rødder, mallerør, kokoshuler og sværdplanter (Echinodorus typerne) ?
> kan de leve sammen med et eller to par ancistrus maller og en gruppe på 15-20 indianer platy ?
Venligst
jesper s
Steffen Kbh — 25. maj 2007, 12:31
Du kan også bruge afrundede sten sammen med rødder.
Om du bruger sten eller rødder, så skal der være så mange gemmesteddder at hunnen kan "forsvinde" for hannen og få lidt fred en gang imellem.
Angående planter, så graver fisken en del under ygleperioden, så det skal du tænke over når du indreter akvariet.
En god håndfuld Platy ville passe godt ind, og være med til at lokke fiskene frem hvis de er lidt sky i starten.
Vh.
Steffen Kbh
hubsch — 25. maj 2007, 12:58
vil det være bedre at have 1.2 eller 1.3 af hensyn til hunnerne?
skal jeg forvente, at platyerne bliver sajica-snacks?
og hvad med mallerne? jeg fornemmer, at de fleste fisk er ligeglade med maller, holder det vand?
Venligst
jesper s
Steffen Kbh — 25. maj 2007, 15:51
Archocentrus sajica er pardannende, så tiloversblevne hunner vil få det hårdt i et 200L. Jeg ville selv anskaffe et par eller en gruppe ungfisk og lade dem pare sig ud.
Vh.
Steffen Kbh
elisabethen — 25. maj 2007, 20:41
Jeg havde en overgang A. spirulus (?) i 128 L... En flok ungfisk på 5-6 stk. De var faktisk ganske fredelige overfor hinanden, og da to af dem dannende par og fik unger, var der stadig plads til de resterende fisk i akvariet. Parrets ynglerevir var relativt lille.
Så vidt jeg ved minder de to arter en del om hinanden 🙂
Synes at din plan lyder fin.
Mvh.
Elisabeth Schrøder
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.