Ferietid og feriefodring

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

MalleTine — 14. maj 2007, 21:16

Hej

Har siddet og klikket rundt i de (ret gamle) tråde om foderautomater.
Jeg skal på ferie i en måned og overvejer at købe en foderautomat.

Vil høre om der er kommet noget nyt og godt på markedet, der kunne passe ind til 3-4 ugers fodring, som nogen måske kunne vide lidt om?

Oplysningerne på de sider hvor man kan købe dem, er meget sparsomme. Aner ikke hvor meget der kan være i, hvor længe de kan køre, hvor meget de doserer af gangen eller hvordan de hænges op(passer de mon til mit akvarie)....?

Vil have sort samvittighed en måned hvis jeg bare forlod mine fiske-fiske til sig selv i en måned(det tror jeg i øvrigt også de dør af).
Vh.
MalleTine

Lihn — 14. maj 2007, 21:58

Du har ikke en mor og far eller nabo som skal hjem til dig og vande blomster mv?? :-)

Så kunne du jo sagtens stille "snapseglas" frem til dem.. Det gør jeg altid når jeg er på ferie.. Så kommer jeg mængden af foder i glasset, og stiller en masse klar inden jeg tager på ferie.. Så aftalte jeg med mine mormor og morfar at de bare skulle tømme et glas når de alligevel kom hen og kiggede til huset... :-) (bruger stadig metoden)..

Jeg synes det er nemt og smart ;o)

Mvh.
Jacob Lihn - www.Jacob-Lihn.dk

MalleTine — 14. maj 2007, 22:15

Ikke rigtigt.. Det er derfor jeg tænkte at det nok var bedst med en foderautomat 🙂

Vh.
MalleTine

Steen_KbhN — 14. maj 2007, 22:40

Jeg vil også mene at det bedste er en som kommer og kigger hver 3-4 dag og så lige vipper en portionspakke i baljen. Allerhelst en anden akvarist som jo hurtigt kan spotte om alt er som det skal være og om nødvendigt skifte et par spande vand.
Hvis du vælger en foderautomat gælder det ihvertfald om at prøvekøre den gennem en længere periode for at være sikker på at den hælder den rigtige mængde foder i, så du ikke kommer hjem til en overbelastet balje.

mvh
Steen

Discus7000 — 14. maj 2007, 23:41

1 mdr. er sateme lang tid .... jeg ville nok også finde en anden løsning end automaten

Hilsen
Kenneth Veng

Bruger #783265 — 15. maj 2007, 07:59

Jeg vil heller ikke stole på en foderautomat så længe. Hvis skidtet strejker er du nogenlunde sikker på at vende hjem til en katastrofe.
Vi har heldigvis en sød hus- og fiskepasser når vi er på ferie. Inden ferien hælder jeg foderet i filmhylstre og sætter en label med dato på hver af dem. Filmhylstrene bliver så placeret på de akvarier, hvor foderet skal i og så er det lige til at gå til.

Mvh.
Lars

Leif — 15. maj 2007, 09:06

Jeg vil gerne slå til lyd for, at vi her på AS finder sammen om feriepasning. Vi må kunne organisere kompetente og villige ferieafløsere for hinanden på sådan et forum. Har selv praktiseret det med en bruger, jeg har truffet herinde, og det er jeg meget glad for. Det er rart at vide, at der er et par erfarne akvarist-øjne, der holder besætningen under opsyn. Det er 100 gange bedre end alverdens automater.
Mvh Leif

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.