Hjælp - nu dør mine fisk!

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

lehaluan — 27. marts 2007, 11:09

Min guppyhan som jeg skrev om i går er lige død. Her er tråden fra i går: http://www.akvariesiden.dk/forum_ny/forumview.php?cat=10&id=382287#382287

Og en tidligere tråd jeg skrev om det: http://www.akvariesiden.dk/forum_ny/forumview.php?cat=10&id=380382

En anden guppy døde i sidste uge, jeg havde dog ikke opdaget nogen sygdomstegn før den døde. En platy er også ramt, den har gået isoleret i en uge nu.

Eneste symptom er, at de virker stakåndede, og ligger stille!

Her er et billede af den døde guppy... den flossede hale er kommet efter den er død. Sådan så guppyen der døde i sidste uge også ud.

Hjælp?



lehaluan — 27. marts 2007, 11:11

Et billede mere



snemanden — 27. marts 2007, 11:13

Er den hale blevet flænset før eller efter den døde?

Hvis du siger at den har været stakåndet og de andre brugere har snakket med dig om vandskifte, iltning af vandet osv. ville det være meget nærliggende at tænke at den måske var blevet jaget ihjel og derfor havde forekommet stakåndet.

lehaluan — 27. marts 2007, 11:16

Citat:

Passer din profil?
Hvor længe har akvariet kørt?
Hvor tit skifter du vand?
Hvordan og hvor tit renser du filter?

Jeg tænker at det må være en form for forgiftning. Du siger der ikke er nitrit i vandet, men hvad med nitrat? Måske kunne det være gavnligt at teste for ammonium, det er dog oftest problem i nye akvarier.

På den anden side er det lidt mærkeligt at ikke alle fiskene viser samme symptomer.
Hvordan opfører rejerne sig?

Jeg er slet ikke stærk i fiskesygdomme, så det er ikke sikkert at jeg kan hjælpe noget, men prøv at svare på mine spørgsmål alligevel. Måske kan vi finde ud af noget sammen med andre.

Indtil videre er vandskift hver dag nok det bedste du kan gøre.

Mvh.
Laura

lehaluan — 27. marts 2007, 11:19

#3:

Som jeg skrev er den blevet flænset efter den døde.

Det har ikke virket som om den var jaget.

#4:
Jeg har lige opdatere min profil så den passer... rejerne er kommet et andet sted hen.
Jeg skifter vand en gang om ugen, ca. 30-40%, og akvariet har kørt siden starten af december.
Jeg ved ikke hvor tit jeg renser filter, men har haft det ude nogle gange og skyllet det lidt i akvarievand.

De andre fisk viser ikke symptomer endnu.

snemanden — 27. marts 2007, 11:22

Hmm....

Den var sgu en tricky en den her.

Har alle guppyerne været i akvariet siden December?

lehaluan — 27. marts 2007, 11:22

Der er kommet nogle brunalger i mit akvarie på det sidste... kan det have betydning? De vil ikke rigtig forsvinde.

De er kommet for indenfor de sidste par måneder, jeg tænkte det var fordi jeg kørte uden filter i nogle dage, fordi jeg behandlede med faunamor.

lehaluan — 27. marts 2007, 11:24

#6 - Ja, og nogle er blevet født deri (c:

Dværgguramierne kom i for et par uger siden. De kom dog ikke fra en forhandler, men fra nogle venner, som har haft dem i et par måneder.

snemanden — 27. marts 2007, 11:29

#8

Det kan godt være at det er billedet der snyder, men jeg synes den guppy ser lidt tyk ud ifh. til at det er en han men skælene er jo fine så bugvattersot er det nok ikke.

Ved længerevarende dårlig vandkvalitet ville man kunne se det på dens øjne, så der er du også fredet for kritik.

Jeg kan ikke se nogle hvide pletter eller svamp, men nogle gange er det svært at bedømme når fisken ikke er i vandet / levende så er der andre der ser ud til at have enten hvide pletter eller svamp?

Brain — 27. marts 2007, 11:32

#5 Hmm det lyder jo som om du gør det helt rigtigt. Der burde også være så meget balance i akvariet efterhånden at det ikke kan være ammonium.

Måske en eller anden lille parasit (et vildt gæt)

Mvh.
Laura

lehaluan — 27. marts 2007, 11:40

#9 - Bugvattersot er det ikke.

Der er ingen der ser ud til at have hvide pletter. Før den døde i går var den lidt bleg, men det var vel nok bar fordi den havde det dårligt?

Platyen som går isoleret havde en lille smule hvide pletter på halen, som dog er væk nu. Den har et eller andet ved munden, som måske kunne være noget svamp... lidt lyse plamager. Her er et billede, hvor man kan se dens hævede gælle. Den anden gælle ser ligesådan ud.



lehaluan — 27. marts 2007, 11:40

#10 - Det kunne vel godt være en parasit, siden fiskene bliver angrebet en efter en?

Hvad skal jeg i så fald gøre?

jery — 27. marts 2007, 11:50

Kaster lige en ny mulighed på banen (især, fordi det er gupserne, der er blevet dårlige først - de kan være lidt skravlede): har du malet vægge, lakeret gulve, brugt 'frisk-luft'- eller andre forstøvere, vasket gulve i noget skrapt rengøringsmiddel, står akvariet måske tæt på badeværelset, hvor du har brugt stærke toiletrensemidler, er facaden ved at blive renoveret etc.etc.?
Altså forgiftning fra luft til vand - og nok over en længere periode, så evt. giftstof akkumuleres langsomt i vandet.
Eller har du måske lige sat en ny rod eller anden dekoration (som kan være behandlet) i akvariet?

lehaluan — 27. marts 2007, 11:58

#13 - Hmm den er svær.

Kan ikke lige umiddelbart komme på noget. Jeg bruger lidt vinduespudsemiddel til akvarieruderne, men ellers ikke det store. Akvariet står i stuen, tæt på vinduet (ikke i direkte sollys).

Men ville alle fiskene ikke være påvirket på én gang? Der er jo stadig gupser, som ikke er ramt!

lehaluan — 27. marts 2007, 12:00

Platyen har jo også hævede gæller, som skrevet, men det har jeg ikke rigtig kunnet se på guppyen. Kun lidt rødmen.

jery — 27. marts 2007, 12:05

#14: alle fisk behøver nødvendigvis ikke være påvirket samtidig, hvis det bare er lidt 'gift' og evt. akkumuleret over en periode - det vil ramme de svage først.
Bare et forsøg på at indkredse mulige årsager - evt. har du lige skullet fange en snegl efter pudsning af ruderne og har så haft noget af stadset på fingrene?

lehaluan — 27. marts 2007, 12:14

#16 altså det kan jo godt være... det kan jeg i hvert fald ikke udelukke!

mx-77 — 27. marts 2007, 12:18

Jeg faldt over det med at filteret har været væk i nogle dage. Hvornår var det væk og hvor lang tid var det væk. Rensede du det inden det kom tilbage i akvariet...

Med venlig hilsen
Christian

lehaluan — 27. marts 2007, 12:22

#18 Det var vist i slutningen af januar, og det lå køligt i noget akvarievand mens jeg behandlede med faunamor. Det var ude et par dage og i igen nogle gange. Jeg rensede det ikke specielt inden det kom i igen.

mx-77 — 27. marts 2007, 12:31

nå ok troede måske at det var for kort tid siden og at filteret var dødt... Men mystisk, jeg ved heller ikke hvad det kan være. Jeg har lidt mistanke til de guramier du fik for nogle uger siden, men hvad det skulle være ved jeg ikke.

Med venlig hilsen
Christian

lehaluan — 27. marts 2007, 12:32

#20 Ja, jeg har også tænkt det kan være guramierne der har bragt noget med sig...

Jeg ved bare ikke rigtig hvad jeg skal gøre nu?

koprut — 27. marts 2007, 12:37

min bror havde et 54 liter med lidt neon, guppyer og et dværg gurami par, og der nakkede hannen et par guppyer og et par neon og senere en kobber pansermalle og så blev de retuneret ... så måske er det din han gurami der har haft fat i dem ?

lehaluan — 27. marts 2007, 12:44

#22 - men jeg har ikke set ham jagte andre end hun-guramien?

Platyen går jo i sit eget akvarie nu, og har hævede gæller!

mx-77 — 27. marts 2007, 12:46

Sidder lige og kigger på en hjemmeside med sygdomme i havedammen og der er flere ting der kunne forklare hvad dine fisk fejler. Måske Gælleorm eller Hudsugeorm, men da jeg ikke rigtig kender sygdommene er det svært at sige. Prøv selv at se på denne hjemmeside http://www.tossehuset.dk/koi-sygdom.htm eller http://www.fishdoc.co.uk
Måske de kan hjælpe...fisshdoc er rigtig god hvis du går ind i http://www.fishdoc.co.uk/disease/clinicalsigns.htm. er der hjælp til at stille en diagnose.
Held og lykke!

Med venlig hilsen
Christian

mx-77 — 27. marts 2007, 12:49

Det med de hævede gælder støtter lidt mine to forslag til sygdommen også det med at de er sløve...

Med venlig hilsen
Christian

lehaluan — 27. marts 2007, 12:55

#24 Tak for linksene.

Jeg bliver desværre nødt til at gå nu, da jeg skal til et møde, men jeg vil kigge på det i aften. Jeg håber ikke alle mine fisk dør )c:

lehaluan — 27. marts 2007, 19:29

Jeg har endnu ikke fundet ud af hvad problemet er, men jeg har købt nyt filtermateriale, da det gamle så lidt sammensunkent ud. Der er nu bedre vandgennemstrømning,og jeg håber det hjælper lidt.

Jeg ved ikke om jeg skal putte platyen tilbage i akvariet til de andre fisk? Der vil den vel have det bedre, end i det lille otte liters, den går alene i nu?

mx-77 — 27. marts 2007, 21:45

En af sygdommene må da passe på fiskene. Har du set på de forslag jeg kom med?

Med venlig hilsen
Christian

lehaluan — 27. marts 2007, 22:29

Jo tak, jeg har kigget på dem. Men den sidste liste, der er jo fire-fem forskellige mulige diagnoser på symptomerne, og man skal tage afskrabninger af gæller og skæl og jeg ved ikke hvad, og få dem undersøgt...

Det bedste jeg er kommet frem til, er at det evt. er en parasit, og at jeg skal sørge for de har god vandkvalitet (som man jo altid skal), og give dem salt i vandet (hvilket jeg har i forvejen).

Jeg synes det er ret svært at overskue!

mx-77 — 27. marts 2007, 23:25

Ja nemt er det ikke. Hvis jeg var dig ville jeg fjerne alle fisk der har selv det mindste symptom og lade dem gå i spande/glas hver for sig. Måske de skal gå der et stykke tid indtil de er helt fri for symptomer. Du skal måske endda lade dem gå i spanden længere tid end symptomerne varer da nogle prasitter har ret komplicerede livsforløb og kan "slippe" fisken for at formere sig. Husk at give dem lidt luft fra en pumpe nu og da. Jeg ved ikke om det er den rigtige løsning, men jeg tror det er hvad jeg ville gøre.
Håber at du kommer igennem det med lidt fisk tilbage...

Med venlig hilsen
Christian

lehaluan — 27. marts 2007, 23:29

Tusind tak for hjælpen!

Indtil videre er der ikke andre fisk med symptomer, men jeg vil holde skarpt øje med dem!

mx-77 — 27. marts 2007, 23:35

Det var så lidt - du må skrive hvad der er sket om nogle dage...

Med venlig hilsen
Christian

Opfer — 28. marts 2007, 21:25

Jeg ville så ikke sætte alle mine fisk rundt omkring i spande og lign. Hvis der skal gøres noget ville jeg nok hellere købe et karentæne akvarie. Men indtil du får det, så skift vand og sæt varmen et par grader op. Det kan aldrig skade noget.

De bedste hilsner
Camilla

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.