Forslag til 180l

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

snemanden — 11. marts 2007, 15:41

Hej.

Jeg har netop fået et 180l akvarie, som jeg ikke aner hvad jeg skal bruge til, så forslag modtages gerne.

Det eneste krav er at jeg kan bruge noget fint rådasand, da jeg har 125kg a 0.33mm til at fylde i min indgang.

Kan evt. tage en spandpumpe med hjem fra arbejde imorgen.

Akvariet er podet med 1/3 gammelt vand fra 2 forsk. velkørende akvarier.

akva sander — 11. marts 2007, 15:48

beplant det godt med planter fra sydamerika, og et par rødder. fisk syns jeg en corydoras art også en apistogramma art.

Mvh.
akva sander

MOK — 11. marts 2007, 15:48

Noget af et positivt 'problem' ;o)'

Skal det være planter, klipper - har du slet ikke nogen ide ?

Mvh.
Morten

MOK — 11. marts 2007, 15:50

Glemte lige at spørge - har du haft akvarie før ;o)

Mvh.
Morten

Smeden — 11. marts 2007, 16:06

#4 prøv at læse det første indlæg 😉
Akvariet er podet med 1/3 gammelt vand fra 2 forsk. velkørende akvarier.
Så det må man da gå ud fra ikke 🙂

Mvh.
Torben Kay

Villads — 11. marts 2007, 16:18

Jeg synes du skal lade det stå og vente til du pludselig får en fantstisk ide til et 180 l akvarium.
Så er det lækkert at ha' et på lager. :-)

Med venlig hilsen
Villads

Bruger #783265 — 11. marts 2007, 16:58

#5 Det er ikke vandet i akvariet der er vigtigt ved opstart, det er bakteriekulturen i filteret. Søg lidt her i forummet, så kan du læse mere om korrekt opstart af et nyt akvarium.

Det er iøvrigt svært at råde dig til, hvad du skal have i akvariet, når du ikke fortæller lidt om hvad du vil med det. Skal det være en biotop eller bare et selskabsakvarium? Vil du have interessante fisk, farvestrålende fisk, små fisk, større fisk? Ferskvand, brakvand, saltvand? Planter, ingen planter?

Når du nu har haft akvarium før, må du jo have en fornemmelse af, hvad du vil (eller ikke vil) have - og når vi ved det, bliver det meget nemmere at råde dig.

Mvh.
Lars

snemanden — 11. marts 2007, 17:24

Det er helt klart fiskenes adfærd der er i højsædet fremfor farver.

Jeg har haft akvarier før, men jeg vil følge rådet i #7 og læse lidt mere om opstart af akvarier.
Min fiskehandler gav mig en folder for noget tid siden fra TETRA der skulle forklare det altsammen, så jeg er godt på vej.

Corydoras ville være dejlige, men det kræver at det er nogle med noget spræl i fremfor at de ses sjældent i handlen.
Jeg er helt vild med adfærden hos C. aeneus mens f.eks. C. sterbai og C. trillineatus keder mig.

Kan evt. smide en L177 deri indtil den hopper videre til et 450l akvarie.

En pæn flok SAE kunne være en mulighed, men jeg synes stadig der kommer til at mangle en eller anden fokus-art.

Mht. planter er Anubias og Hornblad bandlyst! Gider dem ikke her for tiden! Muligvis noget Sagittaria halløjsa, som jeg også har en bunke af i et andet akvarie.
Vallisneria americana har jeg døjet med i så fint sand, men hvis her er en med en gylden løsning på det problem hører jeg gerne fra jer. Efter mine erfaringer overtager V. gigantea akvariet mens americana ikke vokser en cm, men heller ikke forgår.

Sig endelig til hvis i gerne vil vide en smule mere.

Kunne være sjovt med en flok guppyer af den art der i handelen kaldes Brazil, men de er bare vildt sjældent til salg desværre.

Zorglub — 11. marts 2007, 17:39

Har du overvejet en asien balje? Det kan også være en rigtig spændende biotop i de "små" akvarier. Her ser du min 175 L asien tank. Overvej kileplet barber og kuhli ål + et par dværg gurami.



snemanden — 12. marts 2007, 07:38

#9

Meget flot, men jeg har ikke baggrund eller højt akvarium.

Overvejede noget i stil med dette:
http://akvariesiden.dk/forum_ny/forumview.php?cat=2&id=364776

Fisk kunne være nogle pansermaller, en L177 Iriri og nogle Nannostomus marginatus og dæmpet belysning.

Tror i fiskene vil komme til at forsvinde helt og vil et voksent Ancistrus par kunne trives med L177`eren?

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.