Ny(skabende) akvarieside ser dagens lys

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

gibson — 8. marts 2007, 20:42

Kære Akvarister,

Nu kom vi jo til at love tidligere på dagen at vi ville lancere et nyt akvarieprojekt. Jeg må meddele at vi ikke er helt færdige, men vi slider som heste :-)

De få der er blevet indviet i projektet har ofte sagt, at det er da dumt at lave endnu en akvarieside når der allerede er så mange. At det var smartere at samle det hele i 1 database. Det er jeg for så vidt enig i, men når jeg har fortalt lidt om det nye koncept FishPal, så har alle været enige i, at det bare skal se dagens lys hurtigst muligt. Netop fordi det ikke er en kopi af nogen tidligere akvarieside, men et helt nyt akvariekoncept, baseret på nogle af de nyeste trends inden for webudvikling. Havde det blot været noget der mindede om en kopi, så havde vi naturligvis ikke ville spilde vores tid på det, og slet ikke jeres :-)

Hvad går det ud på?

www.fishpal.net et nyt vidensdelings værktøj for alle akvarister, verden over!

FishPal bliver lavet af akvarister til gavn for akvarister. Der er ingen forudbestemte admins, du er selv admin!
Du bestemmer selv hvordan FishPal skal udvikle sig, da du selv kan styre det og skabe dit eget forum. I dit eget forum bestemmer du hvad emnet er, hvem der kan/må deltage og om gruppen er tilgængelig for andre. Du kan banne brugere og slette indlæg mv.

Der er hverken bannerreklamer eller krav om brugerbetaling/kontingent! Du kan oprette dig en gruppe og prøve at trække FishPal i din retning. Du bestemmer selv hvilken vinkel din gruppe skal have og hvor seriøs den skal være. Der er ingen egenrådig bestyrelse der bestemmer hvem der må have indflydelse, du bestemmer selv.

Når man som akvarist prøver at få det maksimale ud af sin hobby, så er ens vigtigste aktiv alle de forbindelser, man har skabt hen over en årrække. Det behøver ikke at være mange, for blot én god kontakt kan i FishPal åbne mange nye døre. Det er nemt nok at skrive op til 30 personer ned man kender fra fx akvariesiden.dk, cichlids.dk eller saltvandssiden.dk, men det er umuligt at visualisere de 900 personer der er relateret til de 30 personer. FishPal er værktøjet, der giver overblik og hjælper dig med at finde FishPals (fiskevenner). FishPals, der kan hjælpe dig med at få mere indsigt i dine interesser, hjælpe dig i gang med dit nye projekt, eller få løst en opgave. Du kan bruge netværket til at få det maksimale ud af din hobby, eller som dyrehandler finde nye samarbejdspartnere. Opret dig i dag, og tilføj dit netværk.

Vi har brug for din hjælp, siden er under test og udvikling!
Det som vi gerne vil have jer til, er at I inviterer alle de akvarister I kender her i Danmark. Vores kære Carli Flannagan (kendt som Green_Cat på Akvariesiden.dk) er ved at oversætte til Engelsk. Herefter kan alle udenlandske kontakter tilføjes. Har du et andet modersmål og vil gerne ofre nogle timer på at oversætte FishPal, så hører vi gerne fra dig.
Vi vil gerne have testet om det der er offentliggjort i dag har fejl. Det har det 100%, men jeg håber i vil hjælpe os med at finde dem. Prøv at invitere hinanden til jeres netværk! Vi har oprettet en gruppe der hedder Off topic ? Fejl, hvor I kan poste fejl og forslag.
Har du dine meningers mod, så opret din egen gruppe og få skabt en debat. Hjælp andre gruppe moderatorer ved at lægge indlæg i deres grupper. Således kan vi få gang i en masse debat som kan vokse sig ud over landets grænser.

Vi tror jo tit her i landet at vi har de vises sten. Faktum er, at man næsten i hvert eneste land gør tingene på forskellige måder, forskellige metoder har dannet skole i forskellige lande. Den viden vil vi prøve at samle og servere for dig.
Hvad kommer der er af funktioner inden for de næste dage?
Det kan jeg bedst forklare ved at fortælle en lille historie om Jonathan. Jonathan er blevet fascineret af Malawi cichlider, og han synes stadigvæk at søheste er spændende fra da han havde saltvandsakvarier. Han føler ikke rigtig han kan overskue andet end Malawi cichlider og Søheste pt., men på dette område er han til gengæld meget videbegærlig. Han opretter sig på FishPal og vælger sine interesser. Dermed kommer hele FishPal på Jonathans computer til at omhandle Malawi cichlider og Saltvandsfisk. Jonahthan opretter en profil, og her udfylder han bl.a. i sin profil, profilsøgeord, hvor han skriver cichlider, malawicichlider, mbuna, malawisøen, saltvandsfisk, søheste. Nu sker der det, at hver gang en anden bruger opretter en gruppe, der matcher Jonathans interesser, så vil Jonathan få besked om at der er kommet en gruppe han kan abonnerer på og deltage i.
På artslisten vælger Jonathan de fisk han har erfaring med, eller i hvert fald nogle af dem. Jonathan kan straks se at en masse andre deler hans interesser, og helt automatisk inviteres han til en gruppe omhandlende sine fisk. Denne historie bliver meget lang, da der kommer en flod af nye funktioner vi ikke har set anvendt til akvariesider tidligere.

Ta? godt imod projektet, deltag aktivt i det og bliv klogere, mød en masse akvarister fra hele verden!
Vi glæder os til at hører om de fejl i finder, og jeres øvrige feedback.

Vi har oprettet en gruppe på FishPal, hvor I kan poste fejl og mangler.

Der skal lyde en tak til Lucien van Donk for det enorme kodearbejde han indtil videre har udført, og det han for fremtiden har lovet at lave.

De bedste hilsner

Karl-Henrik Arendt
www.fishpal.net

jonasl — 8. marts 2007, 21:31

Inden jeg overhovedet begiver mig ind i på jeres psyko science side, så må jeg lige sige at det lyder godt nok indviklet! Men spændende 😉!

Mvh.
jonasl

gibson — 8. marts 2007, 21:34

Det er ikke spor indviklet, men svært at forklare 😀

Tilmed kommer funktionerne lidt efter lidt, så man vender sig til det.

De bedste hilsner
Karl-Henrik Arendt

hustler west på — 8. marts 2007, 21:35

Det lyder som et utrolig spændende projekt, som jeg sikkert kommer til og bruge.
Det bliver spændend og få det afprøvet når det er helt trimmet op.
Men held og lykke med det fremover.... Du har sat.... mange jern i ilden KH, det skal du sku have - det virker set fra side linien , som om du har 100% styr på det.

Mvh.
Jonas Erbs - Tømrer - Esbjerg

akva sander — 8. marts 2007, 21:38

spændende.. 🙂

Mvh.
akva sander

jonasl — 8. marts 2007, 21:40

Men det lyder lidt som om man bliver lidt udelukket hvis man er nybegynder? Det er jo lidt svært at finde nogle som gider at være ens kontakt når man ikke rigtig kender nogle? Eller er det slet ikke sådan`?

Mvh.
jonasl

Esben — 8. marts 2007, 21:42

#6 Man kan jo lave sit eget nybegynder forum, eller søge med på nogle af de andre fora som er/bliver oprettet 🙂

jonasl — 8. marts 2007, 21:44

#7 Nårrh.. tror allerede jeg er ved at forstå det sådan lidt 😉.. sidder lige og surfer lidt derinde 😉.

Mvh.
jonasl

gibson — 8. marts 2007, 21:44

Ingen er udelukket, men jeg tror ikke man finder siden før man bliver lidt nørdet :-)

Cyklus'en er jo typisk sådan at den nye akvarist finder AS via google mv. Her får man svar på de grundlæggende ting, og det er sikkert herinde man hører om FishPal. Akvariesiden og FishPal ligner ikke hinanden, og det er sikkert ikke helt de samme brugere, men det er jo også meningen :-)

De bedste hilsner
Karl-Henrik Arendt

akva sander — 8. marts 2007, 22:03

#9 mon jeg er sådan en?

Mvh.
akva sander

JohnJV — 8. marts 2007, 22:09

Jamen tillykke med projectet :-)
Nu ved jeg ikke lige om jeg er nogen akvarienørd...jo måske ;-) Men jeg sidder lige og spekulerer over hvor meget viden man skal besidde for at for udbytte af fishpal.net ?

Med venlig hilsen
John

KasperK/Lolland — 8. marts 2007, 22:09

Rigtig spændende initiativ Karl-Henrik, den har basis til at kunne skabe et verdensomspændende akvaristiskt samarbejde. Nu har jeg registreret mig som bruger og så må jeg se, hvad jeg kan give og modtage fra fishpal.

Et lille gip, under interessegrupper, er det kun muligt at påføre et punkt som interessegruppe. Det burde måske gøres muligt, at kunne tegne sig for flere grupper?

De bedste hilsner
Kasper/Lolland

gibson — 8. marts 2007, 22:11

#12 det kommer, det er en fejl at man kun kan vælge en :-)

De bedste hilsner
Karl-Henrik Arendt

KasperK/Lolland — 8. marts 2007, 22:18

Ja, eller også er det en fejl, at man absolut skal være med i alt! c')

De bedste hilsner
Kasper/Lolland

gibson — 8. marts 2007, 22:21

LOL 😀

De bedste hilsner
Karl-Henrik Arendt

Bruger #381101 — 8. marts 2007, 22:42

Har i taget designet fra en religiøs side? Der står noget om trosretninger og deslige.

Hilsen
Carsten From

elisabethen — 8. marts 2007, 22:45

#16: LOL... Ja... Der er lige nogle ting, som skal rettes på det punkt...
Trosretning: Malawicichlider.. Øhhvadfornoget?

Mvh.
Elisabeth Schrøder

Bruger #381101 — 8. marts 2007, 22:46

Min trosretning er maller. LOL

Hilsen
Carsten From

gibson — 8. marts 2007, 22:50

LOL, ja

Vi arbejder sideløbende på et projekt til folkekirken --> www.responda.net (som heller ikke er færdigt)

De bedste hilsner
Karl-Henrik Arendt

KasperK/Lolland — 8. marts 2007, 22:56

Men det må vel give dybe panderynker på de fleste, hvis ens trosretning inkluderer 'Satanoperka daemon'?

De bedste hilsner
Kasper/Lolland

elisabethen — 8. marts 2007, 22:57

LOL

Mvh.
Elisabeth Schrøder

Akvarie West — 8. marts 2007, 23:33

Malawicichlider er da en trosretning :O)

Brian C — 8. marts 2007, 23:54

jeg synes jeg kan se visse lighedspunkter med Mingler.dk ;-)

Med venlig hilsen
Brian C

bimmer — 9. marts 2007, 05:16

den er nem at bruge den nye side#23 og du har ret,der er lidt lighed.

mvh SvendErik

Bruger #687873 — 9. marts 2007, 08:30

Jeg fik en invitation på min mail i går aftes til at være med i et netværk - så nu må jeg da vist til at kigge lidt nærmere på sagerne her i week-enden, hvor jeg heldigvis har fri :-) Kan dog godt være i tvivl om, hvorvidt jeg er klog nok ....

Med venlig hilsen
Kirsten Sørensen

gibson — 9. marts 2007, 08:42

Kirsten, det er du 100%, og det er alle....

Det her handler ikke om hvor klog man er, men om hvor klog man vil blive - og ikke mindst at man synes det kunne være sjovt at møde akvarister fra andre lande, og hører hvordan de gør.

De bedste hilsner
Karl-Henrik Arendt

Bruger #687873 — 9. marts 2007, 08:43

Jamen, jeg vil KASTE mig ud i det så :-) Bliver til en week-end-fornøjelse, og jeg glæder mig allerede ....

Med venlig hilsen
Kirsten Sørensen

bimmer — 9. marts 2007, 09:21

#26 det med at inviterer andre og kunne deres navn og mail,hvor finder man deres mail inde på fishpal.net

mvh SvendErik

gibson — 9. marts 2007, 09:32

Det gør man ikke endnu... Jeg har følgende problemstilling som jeg er ved at finde en løsning på:

Ad Konnings (cichlide guru) tilmelder sig systemet. Fluks bliver hans spammet af 1000 cichlidetosser, og så er han væk igen :-D

Derfor kan man kun kontakte dem der er i sit netværk (venner og venners venner).

Det giver så den problemstilling som du nævner, og det er det jeg tænker over pt. hvordan jeg løser :-)

(man skal desuden være velkommen til at tilføje mig Karl-Henrik Arendt - kha@petgrossisten.dk og se hvordan et netværk ser ud)

De bedste hilsner
Karl-Henrik Arendt

bimmer — 9. marts 2007, 09:43

tusind tak for hurtig respons,og ja hvis man ikke kender sine venners email så er det bare surt;-)

mvh SvendErik

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.