Hjælp til såret kriger

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Bek — 8. februar 2007, 13:45

Min ellers så tapre kriger er blevet såret i kamp. Hans finner er næsten helt væk og han har fået et lille sår. Idet jeg så de sloges skyndte jeg mig at hive min stakkels kriger op, og han står nu i et bæger for sig selv. Han virker okay, men hvad kan jeg gøre for, at han kommer sig godt og hurtigt?
Jeg har sat temperaturen på ca. 28 grader, og han har fået nogle røde myggelarver som han spiser lidt af en gang imellem. Han virker lidt afkræftet men svømmer da rundt og holder øje med mig. Vil hans finner vokse ud igen?

Mvh.
Christina

Green_Cat — 8. februar 2007, 13:48

hvis du snakker om en kamfiskehan, så har jeg erfaring med at finnerne vokser ud, hvis skaden ikke er alt for slem og fisken dør.

Mvh.
Green_Cat

don ø — 8. februar 2007, 13:58

hvad er det for en fisk

mvh
don ø

Bek — 8. februar 2007, 14:18

Det er en kampfiskehan.

Mvh.
Christina

don ø — 8. februar 2007, 14:19

så er det nok det green_cat skriver

mvh
don ø

Green_Cat — 8. februar 2007, 14:20

#4 Vores gamle han, fik en ordentlig omgang tæv af en af hunnerne, og han havde næsten ingen hale tilbage. Det tog tid, men den voksede tilbage efter et stykke tid. Han var dog bange for hunnerne efter det ;-)

Mvh.
Green_Cat

Bo Christensen — 8. februar 2007, 14:22

#5: Jeg tror du har ret.

Med venlig hilsen
Bo Christensen

bettasplendens — 8. februar 2007, 17:01

De plejer at komme sig igen. Hvem har han været op og sloges med?

Med venlig hilsen
bettasplendens

Tante Lilla — 8. februar 2007, 18:07

Min lille kriger blev bidt helt ned til rygraden for et par måneder siden, af en ny gal dværg gurami han.
Han havde INTET tilbage af hverken ryg-eller halefinner, og kun en anelse af bugen.
Han måtte svømme med hovedet skråt nedad, da han jo ikke havde nogen "kontravægt" bagpå, jeg var spændt på om han overlevede, for det var det værste jeg havde set endnu.
Han blev flyttet til et andet akvarie uden fjender og behandlet helt normalt. Nu er han ved at være fin igen, hans finner er to-tre cm de fleste steder, så fat mod, der er bestemt en chance for at han kommer sig helt :-)

Mvh.
Ina Olsen

Bek — 8. februar 2007, 18:49

En hun skulle lige fortælle ham, at hun i hvert fald bestemte i akvariet. Jeg er ret sikker på, at det var førerhunnen, for hun er den eneste som kan sætte alle de andre hunner på plads. Det er et par uger siden hun har været nede i det store akvarie, fordi hun har været på ferie efter parring med en anden han. Og da hun så kom deri gik der max 15 min før jeg opdagede at hende og hannen sloges. Hun slap med et par hak i finnerne, men hannen havde allerede nogle hak, og var måske lidt svækket. I hvert fald fik han en ordentlig omgang, og det var nok fortsat hvis ikke jeg havde set det, skilt dem ad og hevet ham op. Han går for sig selv nu, er kommet sig og er mega nysgerrig når jeg kommer. Og med jeres ord om at finnerne vokser ud igen, er jeg helt rolig. Mon ikke han skal forkæles med godt, levende foder gennem de næste par uger :-)

Mvh.
Christina

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.