Her er mit 60l

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

KimS — 30. januar 2007, 17:13

Her er mit 60L til multi. Billedet er efter det har kørt i et par uger. Nu har det kørt i en måneds tid.
Der begynder at komme mange meget grønne og brune alger i. Hvad kan jeg gøre ved det?

Kim



dave — 30. januar 2007, 17:37

Det er et rigtig flot akvarie!
Du kan smide en sugemalle i akvariet eller købet noget algedræber i akv. buttiken.

Med venlig hilsen
David

hubsch — 30. januar 2007, 17:37

De brune forsvinder af sig selv efter nogle uger, især hvis du sætter antallet af timer med lys op til 14 timer per dag i et stykke tid.

De grønne hører vist nærmest til i en tanganyika biotop. Når de brune alger er forsvundet helt, kan du sætte lystiden ned til 10 timer per dag, det skulle begrænse de grønne alger (forhåbentligt uden at de brune kommer igen).

Hilsen
jesper s

hubsch — 30. januar 2007, 17:38

det med at sætte mange timer med lys på har i hvert fald virket hos mig (mht brune), og det ser ud til, at den nedsatte tid med lys nu er ved at få has på de grønne.

Hilsen
jesper s

Lars — 30. januar 2007, 17:39

Hej Kim,

Det er meget almindeligt, at der kommer en algeopblomstring efter opstart - det går oftest i sig selv igen når akvariet finder sin balance.

Hvis du vil gøre noget, kan du regulere de forhold, der hjælper algerne med at vokse: Lys samt næring. Regelmæssige vandskift og mindre foder vil give mindre næring til algerne, og mindre lys ligeså. Jeg ved ikke hvor længe du har lyset tændt, men almindelig eplanter kan kun lave fotosyntese i ca. 12 timer, så hvis du har lys i mere end 12 timer, kommer det udelukkende algerne til gode. Eventuelt kan du have et tænd/sluk ur på, så lyset eksempelvis er slukket i en periodemidt på dagen, hvis du er væk hjemmefra om dagen.

Men som sagt: Alger kommer ofte i starten, jeg tror ikke, du har noget specielt stort problem.

Hilsen
Lars

Hyldager — 30. januar 2007, 17:40

Lidt udenfor emnet, men håber det går, lader til der er svaret... 😀
Det er nogen fine sten du har dig, hvad er det for nogen, og hvor er de fra?

KimS — 30. januar 2007, 18:08

Jeg har købt sten hos neonfisken på frederiksundsvej i københavn. www.neonfisken.dk
Jeg kan ikke huske hvad de hed, men de plejer altid at have dem.

Og mange tak for alle jeres svar. Man kan altid få gode råd herinde på ingen tid 🙂

Tiine — 1. februar 2007, 17:01

Det ser rigtig godt ud ! 😉

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.