Mit kampfisk vs dværggurami projekt

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

gilliad — 17. januar 2007, 13:31

Jeg besluttede mig for at prøve at sætte et par dværgguramier ned til min kampfisk, jvf tråden i går.
Så til morgen var jeg nede og købe 2 neon blå dværggurami -de er super flotte!
Nu er de så sat ned til kampfisken og indtil videre går det fint, de svømmer rundt sammen som de bedste venner, men der er jo kun gået et par timer så meget kan nå at ske..............!
Tror dog at kampfisken føler sig lidt presset, ihvertfald jagter han de røde neon nu, og det har han aldrig gjort før, -vi har ihvertfald aldrig set det før.
Men men der er masser af gemmesteder og godt med beplantning, så jeg tror det går, omend vi lige holder ekstra meget øje (nå jeg jeg sidder og glor på det hele tiden........) det næste stykke tid.
Og jeg har et lille 20 L stående klar hvis der er nogen der skal evakueres i en fart.
Mvh
Dorthe

wamba — 17. januar 2007, 14:09

Tja, altså du skal ikke regne med noget, der kan lige nøjagtig ske ting og sager natten over, det er ofte der det sker.

Hold meget nøje øje dag og nat de første to dage, går det, så kan du nogenlunde håbe på at det kommer til at gå, syntes tit kampfisken er god til at afsløre sig selv, hvis han ikke bryder sig om folk.

Det du kan risikere, er som du selv beskriver, at de føler sig presset, og begynder at jage de mindre fisk.

tmkaarhus — 17. januar 2007, 16:54

...Ja, sid 48 timer non stop!! Ej det skal du selvfølgelig ikke, hvis du holder jævenligt øje med dem, og en ekstre gang når du går i seng, vil jeg mene at du handler ansvarligt.
Godt at du har lagt mærke til en ændring i din fisks opførelse, en godt råd er at holde øje med dine fisks farver, de vil som noget af det første ændre sig, hvis de er utilpasse.. Held og lykke med det

Venligst
Thomas

gilliad — 17. januar 2007, 18:35

Nu har jeg altså lige et spørgsmål mere -så jeg håber der er nogen der kigger med.....
Aldrig så snart havde jeg kigget væk i et par timer førend gurami hannen er i fuldgang med en skumrede, -og jeg mener virkelig i fuld gang. -han får noget arbejde fra "hånden"
Kampfisken gør sit bedste for at chikanere den og stiller sig fuldt oppustet lige neden under reden, men de er ikke gået i flæsket på hinanden endnu -endnu fordi jeg er ret sikker på det kommer når guramihannen lægger op til yngel....

Mit spørgsmål er så skal jeg bare skynde mig at flytte begge guramier over i et mindre akvarie (25L -har jeg lige stående ) og så flytte hunnen tilbage efter æglægning og hannen et par dage efter. -og NAIVT tro på at der kommer noget ud af det....??
Eller skal jeg flytte kampfisken og lade guramierne gå hvor de er nu sammen med 10 røde neon og et par maller?

Jeg har ikke den store tiltro til at det skal lykkedes med yngel i første forsøg, -jeg har jo trods alt kun været gurami ejer i knap 9 timer. Men det er jo sjovt nok at følge med i.
Mvh
Dorthe

Bek — 18. januar 2007, 18:11

Jeg ville flytte kampfisken, om ikke andet så midlertidigt. 25 L er lige lidt nok til ynglende guramier efter min mening. Din kampfisk vil trives i dit 25 L.. Det er ikke sikkert der kommer unger ud af det første gang, men det kommer sikkert, når din han får øvet sig lidt :-)

Mvh.
Christina

Boeboe — 21. januar 2007, 13:17

25 liter er helt fint til dværgguramier, men de skal helst være der alene.
Der er ikke store chancer for, at der er noget der overlever, hvis der er andre fisk.

Med venlig hilsen
Børge Bech Jensen

gilliad — 21. januar 2007, 14:31

Jamen jeg kan lige komme med en opdatering.
Vi lod dem gå i 25 L, hvor hannen lynhurtigt fik bygget en kæmpe rede, men vi så ikke rigtigt noget leg. Men meget sker jo i løbet af en nat.
Næste morgen var reden næsten væk, men der sad nogle store "klæge" klumper på flydeplanterne og dækglasset, så vi skyndte os at flytte hunnen, selvom det formentlig var for sent! -det var i går morges.
Nu går hannen der så alene og vi holder øje med om der skulle ske noget så vi kan flytte hannen.
Jeg har læst mig til at hvis der klækkes æg sker det i løbet af 2-3 dage, så han får lov at gå der et par dage.

Vi har ikke de store forventninger, men det er under alle omstændigheder sjovt at følge med i projektet.

Men tænker vi måske har for meget vand i når de får sat rede mm. fast på dækglasset?
Temperaturen er cirka 28 grader, og der er ikke andre fisk i.

Mvh
Dorthe

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.