Hvad fejler min ancistrus malle?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

brib — 20. december 2006, 14:12

Der er lidt bøvl med mine ancistrus malle unger for tiden .

Hele kuld unger dør bare uden tegn på sygdom.

Men så opdagede jeg en her på billedet som har en mystisk hvid- rødlig plamage.

Først tænkte jeg på svamp, men synes nu alligevel ikke det ligner svamp.

Der er ingen af de andre maller eller fisk som viser tegn på denne sygdom , så hvad er jeres gæt ?



Mvh.
stig/Lolland



Jonse — 20. december 2006, 15:25

det kunne da godt ligne lidt det svamp, der kan komme i et bidsår...

Med venlig hilsen
Jonse

Stiglion — 20. december 2006, 16:31

Hej Stig Lolland

jeg opdrætter en del ansistrus maller, og har haft begge oplevelser som dig,

men jeg mener det er 2 uafhængige af hinanden oplevelser du oplever.

1a: jeg havde selv svært ved at holde mine unger i live indtil jeg begyndte at fodre med spirulina piller, dvs jeg løste mit problem med ungerne vedr. tilføje noget foder.

1b: jeg har også olevet at mine unger dør hvis jeg flytter dem fortidligt til et andet akvarie, så nu flytter jeg dem først efter 3 mdr.

2a: det billede du viser af mallen, ligner et sår der er ved og heles, men er angrebet af svamp eller lignende, dette vil jeg foreslå du behandler med et svampe middel, eller helt venter på det går i orden af sig selv.

2b: det kan være det er dit bundlag, der har givet denne skade som, som så er blevet betændt

hilsen Stig, Amager

Line — 20. december 2006, 18:01

Der går helt Stig i det her 🙂

Ad 1b) Det behöver nu ikke være tilfældet. Jeg flytter gerne L-maller såsnart de er fritsvömmende til opvækstakvarie.
Blot betinges: Skal være passende i störrelse, så de små kan finde föden - samt vand skal være 100 % fra moderakvarie. Så er der ingen problemer.

Der er mange grunde til at malleunger kan smutte i svinget.

1) manglende hygiejne - vandskift, kimtal, overbelastet bundlag
2) forkerte vandværdier - fremfor alt : for lidt ilttilförsel
3) forkert foder: i reglen : ALT for meget ködmad.
4) manglende egnet træ i akvariet.

I reglen sætter man ind på alle 4 ovenstående fronter. Det hjælper. Bagefter ved man ikke nöjagtigt, hvad der egentlig hjalp - og måske var det det hele.



Hilsen
Line Sörensen

brib — 20. december 2006, 18:25

Alle forslag lyder realistiske og dermed problemskaberne .

Stiglion nævner bla. 1.b Her gør jeg det at hannen med hulen ( en trærod) flyttes over i et akvarie med vand fra hovedakvariet. Her klægges æggene og hulen flyttes retur når ungerne er fløjet fra reden.

Line nævner blødt - egnet træ i akvariet. Det er en mulighed , for de har to afsavede klodser fra en blød trærod, men det kan da være at de er for "hårde" til at de små kan gnave af dem .

Line 3) Ja det er en sandsynlig årsag : Malleungerne gik sammen med et ordendligt kuld guppyunger, som bliver knaldfodret med artemia og ørredfoder.

Stiglion 2b: Det er ikke umuligt at bundlag og dekorationer kan være årsagen til sår . der er nemlig lidt knust lava sten i bunden plus to store lava blokke som dekoration i akvariet.

Line)1+2 : Begge er muligheder som jeg skal se på, for der er luft på og et hjørnefilter, men jeg har nok belastet akvariet for hårdt ifht. mængden af yngel .

Stiglion 1a : Jeg køber fluks noget spirulina, varieret foder er jo et must.

Til Jonse: Jeg kan se at du og stig er nogenlunde enige om at det er et svampesår . så det får en behandling.

Jeg håber ikke jeg fik rodet alt for meget rundt i jeres indlæg . :-)

Jeg prøver jeres råd tak .

Mvh.
stig/Lolland

mb.p — 20. december 2006, 21:08

jeg ved ikke noget om sydom .
i vores akvarier til yngel af maller har vi ikke grus/sand i det er nemmer at holde rent. vi har urtepotter med planter og sten i og træ .

Med venlig hilsen
marianne pedersen

brib — 20. december 2006, 22:37

#6: så ville mit nyopstillede akvarie på 325.l jo være ideelt.

Jeg har udelukkende brugt rødder med fastgroede anubias og javabregner.

Mvh.
stig/Lolland



brib — 20. december 2006, 22:42

Nå ja og en enkelt vallisneria gigantea har der også sneget sig med på billedet :-)

Akvariet huser allerede en del ancistrus ( halvvoksne) samt en del guppyer til videre opfodring .

Mvh.
stig/Lolland



GitteB — 21. december 2006, 21:23

Hej stig/Lolland

Jeg har en malle unge med samme "udslæt" så vil lige hører om din svampebehandling virker, hvis du lige lider skrive når du kan se resultater, jeg synes bare det virker underligt hvis det er svamp da ihvertfald i mit tilfælde kun er den ene malle med det, på en bestand af over 15 fisk ???

Hilsen
GitteB

brib — 21. december 2006, 22:21

#9: Jeg har slet ikke set den i dag .

Men til gengæld er der en voksen mere som har begyndende svamp- udslet.

Så i morgen påbegynder jeg en saltkur i første omgang, og hjælper det ikke må akvariet have en kur med svampemedicin.

Jeg er dog ikke så glad for at bruge medicin når der er maller i akvariet , for de tåler dårligt malakitgrønt som er en del af medicinen. Jeg har dog med held tidligere brugt halv docis uden problemer.

Mvh.
stig/Lolland

GitteB — 22. december 2006, 11:36

En saltkur, hvad går den ud på ??

Jeg lagde mærke til i går at både mine neon og min sporfrø napper til den, så jeg tror det ligeledes er sårsvarmp min er udsat for....
Jeg har noget svampemiddel liggende hvor på det står det ikke er godt for hverken maller eller snegle så den dur nok ikke - Men vil gerne hører om din saltkur =)

Hilsen
GitteB

brib — 22. december 2006, 14:26

Min saltkur går ud på at opløse 1 gram køkkensalt salt pr.l akvarievand (med eller uden jod) i en kande eller skål, og fordele blandingen i akvariet.

De fleste fisk tåler denne docis salt helt uden problemer ( også Neonfisk ) faktisk har jeg aldrig haft problemer med nogen som helst fiskearter pga, salttilsætning. Men da der er divergerende meninger om man skal bruge salt med eller uden jod, indleder jeg svaret med : Min saltkur.

Mvh.
stig/Lolland

GitteB — 22. december 2006, 18:01

Oki - ja det vil jo altid være forskellige måder at gøre det på =)

Denne saltkur går altså ind og dræber svampen ??

Hilsen
GitteB

brib — 23. december 2006, 11:12

Jeg må tilstå at jeg ikke ved hvilken virkning salt har, Kun at det har en effekt.

Men mon ikke at nogle af de kloge her inde kan give en forklaring på det:?

Mvh.
stig/Lolland

Timras — 3. januar 2007, 17:56

Hvordan går det med dine ancistrus nu, kan vi lige få en update*S*

Med venlig hilsen
Tim Rasmussen

brib — 3. januar 2007, 18:32

Mine ancistrus er blevet helt raske igen .

Jeg gav dem en lille saltkur 1/2 gram salt pr. L vand .

Og efter få dage var pletterne svindende , og nu er de helt væk.

Han mallen røg hurtigt på en ny portion æg og der ligger en ordentlig klump unger hos ham nu. :-)



Mvh.
stig/Lolland

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.